Nej til Copenhagen White Water Park

Projektet på Dragør Nord grønvaskes med den helt store sæbesvamp.

Når planerne om et nyt Erhvervsområde Nord gentagne gange fra Dragørs borgmesters og Dragør Kommunes side betegnes som “bæredygtigt” og “miljørigtigt”, kalder det på opmærksomhed og svar.

For er det virkelig det, der er på trapperne, og hvad kendetegner egentlig et bæredygtigt og miljørigtigt byggeri?

Kriterier for byggeriet.

Der er tre søjler et bæredygtigt byggeri skal hvile på for at opfylde kriterierne. En miljømæssig, en økonomisk og en social:

1) Den miljømæssige del skal bl.a. indebære lavt CO₂-aftryk, ressourcebesparelser, brug af bæredygtige materialer og at man har fokus på bygningernes indeklima.

2) Den økonomiske del skal sikre at bygningerne er holdbare, har lave driftsomkostninger og lav LCC (livscyklusomkostninger), som definerer totaløkonomien for bygningerne herunder drift og vedligehold gennem hele bygningernes levetid.

3) Den sociale del skal sikre trygge, sunde og inkluderende rammer med høj grad af livskvalitet.

Disse kriterier gælder ikke blot i selve byggeriet, men også i de omkringliggende områder.

Kan Dragør Kommune leve op til disse tre søjlers principper i den helhedsplan, der er under udarbejdelse hos AART Architects?

Eller lyder det bare godt, når man kalder et 170.000 m² stort erhvervs- og industriområde for ”bæredygtigt” og ”miljørigtigt”, når man præsenterer det for borgerne?

CO₂-tungt projekt.

Lad os starte med det faktum, at der her er tale om et ‘bar mark-projekt’.

Når man bygger på bar mark, skal der etableres helt ny infrastruktur – vejnet, kloaknet og el-net.

Dette er et CO₂-tungt anlægsarbejde, og især ved vejanlæg skal der flyttes enorme mængder jord og vejmaterialer. Arbejdet udføres med dieselbrændstof og har således en stor effekt på den samlede CO₂-udledning.

Ved at bygge på bar mark fravælger man også muligheden for at genbruge fundamenter og bærende konstruktioner, som står for en stor del af den samlede klimabelastning. Transformation af eksisterende bygninger udleder i gennemsnit under det halve CO₂ som nybyggeri.

Et andet element, der gør bar mark-projekter mere sorte, er det faktum at der inddrages natur eller landbrugsjord til byggeriet. Det reducerer den biologiske mangfoldighed og fører til ‘byspredning’.

Bæredygtighed handler jo netop om at bevare uforstyrret natur, der fungerer som kulstoflagre, hvor kulstofholdige stoffer bliver fastholdt og opbevaret gennem kortere eller længere tid.

Bæredygtighedsprincipperne ved bar mark-projekter indebærer også, at man ikke bare minimerer skaden, man forvolder ved at inddrage ubebygget areal, men at man skaber biodiversitets-nettogevinster.

Med andre ord, at der er mere natur efter byggeriet end før. Og her går det altså ikke an, at man tror at friserede græsplæner og bøgehække erstatter det tabte – det gør de ikke.

Har kommunen en plan for at sikre naturen på de 170.000 m²? De arter der lever der? Og hvad med det fredede vandhul Køjevælen?

Byggeri på bar bund.

Vi må konkludere, at bar mark-projekter ikke er bæredygtige byggeprojekter. Al nyere forskning peger på, at vi bør bygge markant færre nye kvadratmeter for at holde os indenfor de planetære grænser.

Hvis man ønsker et bæredygtigt bar mark-projekt skal det enten etableres som ‘netto-nul-byggeri’, det vil sige, at der i byggeriet produceres mere energi, end det forbruger, eller bygges så der udelukkende bruges materialer som træ, hamp eller halm.

Det mest bæredygtige er, at bruge det vi har, og det er ikke det, der lægges op til på Dragør Nords nye erhvervsområde, hvor der planlægges at bygge lader på 85.000 m² svarende til de eksisterende på A.P. Møllers Allé og i tillæg dertil omgivende veje og parkeringsområder.

Har kommunen mon nedfældet krav om materialevalg til byggeriet, såsom biobaserede materialer eller genbrugt beton? Er der krav om, at bygningerne bliver opført i cirkulære materialer og er designet, så de kan skilles ad?

Der er lovkrav om LCA-beregninger (livscyklusvurdering) for alt nybyggeri. Eftersom kommunen tillader sig at bruge ord som “bæredygtigt” og “miljørigtigt” om projektet, så skulle man jo næsten tro, at disse beregninger allerede var udført, men det er ikke noget, der fremgår af sagen, når man beder om aktindsigt.

Mere trafik og forurening.

For at et erhvervsbyggeri er bæredygtigt, skal det holde sig langt under grænseværdierne (12 kg CO₂/kvadratmeter/år), og i det regnskab er også inkluderet det CO₂, der frigives ved at grave i jorden og lægge asfalt samt den trafikbelastning byggeriet vil medføre.

Kommunens egenbetalte trafikrapport, som er udarbejdet af Via Trafik i 2023, vurderer op til 33% forøgelse af trafikken på Dragørs indfaldsveje, hvis man bygger erhverv og industri på nord.

Kommunen og politikerne forsøger fortløbende at nedtone trafikproblematikken, men erfaringsmæssigt genererer især miljøklasse 3-virksomheder massiv tung trafikforøgelse. Den øgede trafikmængde kræver store asfalterede veje og logistikflader – og et medfølgende øget energiforbrug.

Den sociale bæredygtighedssøjle vælter også omkuld her. Når der placeres erhverv i miljøklasse 2 og 3, som medfører støj, støv, partikler og tung trafik, således det passerer forbi skole, børnehave og villakvarter, og dertil tomgangskørsel, og trafikale flaskehalse grundet underdimensioneret infrastruktur, strider det direkte imod principperne for social bæredygtighed.

Så selvom man skulle komme i mål med en bygningsstruktur, der kan få DGNB-klassificering (certificeringsordning for bæredygtigt byggeri), så er det samlede projekt ikke bæredygtigt.

Da der er begrænset mulighed for at etablere en brugbar omfartsvej, så vil de eksisterende lokalveje være den eneste løsning i kommunens regneark.

Det er ikke miljørigtigt at etablere et erhvervs- og industriområde, hvor nødvendig infrastruktur ikke kan etableres uden at ødelægge boligkvalitet.

Paradokset på nord.

Det må forventes, at kommunen udfører en lovpligtig SMV (strategisk miljøvurdering). Her vil det være stærkt ønskværdigt, at kommunen også forholder sig til den samlede støjkumulation fra henholdsvis Københavns Lufthavn og det nye Erhvervsområde Nord.

Det vil sandsynligvis vise sig, at den samlede grænseværdi bliver overskredet.

Det er jo paradoksalt, at der netop bygges i en zone, hvor der ikke kan ligge miljøklasse 1-virksomheder på grund af støj, og derfor må kommunen planlægge med mere støjende erhverv i miljøklasserne 2 og 3 til stor gene for borgerne.

For at borgerne i kommunen kan godtage, at der er tale om et bæredygtigt og miljørigtigt erhvervsbyggeri, er der uendelig lang vej.

Kommunen og borgmesteren kan godt pakke sæbesvampen væk – det sorte bliver ikke vasket grønnere.

Politikerne vil omdanne mark- og naturområdet ved Nordre Dragørvej til et erhvervsområde.

Er der mon behov for politikernes erhvervs- og industrieventyr i Dragør?

I to stive år har borgerne igen og igen efterspurgt en behovsanalyse for ’bar mark-projektet’ i nord, men et flertal i kommunalbestyrelsen vil stadigvæk ikke have, at analysen bliver udført.

Politikerne hævder hårdnakket, at der er behov for et stort erhvervsområde til hundredvis af små håndværks- og produktionsvirksomheder, men er det nu også rigtigt?

Lad os lige kaste et kort blik på, hvad de involverede parter egentlig siger om projektet, der har været i støbeskeen på Dragør Rådhus i 20 år uden nogen nærmere konkretisering.

Erhvervsorganisationen.

Under et møde mellem organisationen Dragør Erhverv og Dragør Kommunes afgåede planchef Hanna Rehling i 2022, fremgår følgende udtalelse fra Dragør Erhverv af referatet:

”Dragør Erhverv tror, at Dragør har nået en mætningsgrad i forhold til erhvervslokaler, som dem i det eksisterende erhvervsområde, da der annonceres med tomme lejemål ved A.P. Møllers Allé.” (Møde, 7. december 2022).

Der kunne altså ikke påvises et reelt behov for det omfangsrige erhvervsområde i 2022, og tankevækkende nok så gør nøjagtig det samme sig gældende i 2026.

Logistikinvestoren.

Under et telefonmøde mellem logistikinvestoren Mileway og Dragør Kommunes afgåede direktør Pia Holm Nielsen i 2024, fremgår følgende udtalelse fra Mileways landedirektør for Danmark og Finland, Thomas Lauritsen, af telefonnotatet:

”Thomas Lauritsen mente, at de havde håndteret den politiske bekymring ved at sikre, at der ikke kunne komme en stor virksomhed ind i bygningerne, men havde tilpasset byggeriet til mindre virksomheder. Thomas Lauritsen oplyste endvidere, at han ikke mente, der ville være et grundlag alene for mindre håndværksvirksomheder.” (Telefonmøde, 9. oktober 2024).

Her hersker ligeledes tvivl om, hvorvidt der eksisterer et behov for 170.000 m² erhvervsområde fyldt med politikernes meget omtalte ”mindre håndværksvirksomheder” og ”lettere produktionsvirksomheder”, der strikt skal holde sig indenfor miljøklasserne 1-3.

Sagsbehandlingen.

Kommunalbestyrelsen har holdt en ualmindelig lang pause i sagsbehandlingen af det miljøbelastende og trafikforøgende projekt, som senest blev behandlet den 25. september 2025 i byrådssalen på Dragør Rådhus.

Efterfølgende afholdt borgerne den hjertevarme og velbesøgte demonstration ’Nej tak til nyt erhvervsområde, trafik, støj og luftforurening’ ved det fredede vandhul Køjevælen den 16. november 2025, to dage før kommunalvalget, men borgernes velmenende budskab er åbenbart ikke trængt igennem til den nye kommunalbestyrelse.

Efter et halvt års pause vil politikerne nu genoptage sagsbehandlingen, og det kommer til at foregå i Dragør Kommunes nyoprettede By-, Miljø- og Klimaudvalg den 9. april 2026 under dagsordenpunktet ’Oplæg om helhedsplanen for Erhvervsområde Nord’.

Behovsanalysen.

Man kan jo kun undre sig over politikernes vedvarende uvilje mod at få opklaret, om der eksisterer et behov for deres enorme erhvervs- og industriområde eller ej. Der er vel ingen grund til at fortsætte, hvis det viser sig, at det ikke er tilfældet.

Det er dybt bekymrende, at det bekostelige projekt kører på enogtyvende år uden nogen form for budget, prisoverslag på byggemodning, projektskitse, vejføring, behovsanalyse, business case eller regnskab, alt imens forvaltningen foretager udbetalinger fra kommunekassen til blandt andre Sweco, Via Trafik, Rambøll, Envidan, Raw Mobility, AART Architects og Civitas Advokater.

Er det ikke på tide, at vi ser den længe efterlyste behovsanalyse, inden det stikker helt af?

Ifølge politikerne vil det enorme erhvervsområde kun medføre et begrænset behov for tung trafik til og fra området.

Efter et halvt års ophold i sagsbehandlingen af det meget omdiskuterede erhvervsområde, vil politikere nu holde møde med AART Architects, der er hyret til at udarbejde en helhedsplan for Dragør Kommune.

Præsentation af helhedsplan.

På trods af vedvarende og kraftig borgermodstand mod det miljøbelastende megaprojekt skal kommunens By-, Miljø- og Klimaudvalg holde møde med AART Architects den 9. april 2026.

Der er stadig et markant fravær af gennemsigtighed i projektet, og der fremlægges vanen tro ingen bilag i den forestående orienteringssag.

I fællesskab med borgmesteren har Dragør Kommunes direktion og administration lukket sig fuldstændig om sig selv, selvom det er skatteborgerne, der fortløbende finansierer det bekostelige tys tys-projekt i den nordlige del af Dragør.

Klik her og se referat af møde i Klima-, By- og Miljøudvalget ’Orientering – Oplæg om helhedsplanen for Erhvervsområde Nord’ (9. april 2026).

De seneste mange måneder har vi talt og skrevet meget om udfordringer – ja, ligefrem om forudsigelige problemer, i forbindelse med Dragør Kommunes tanker om at etablere et erhvervsområde på Dragør Nord. Et område, for hvilket Dragør Kommune aktuelt har en helhedsplan under udarbejdelse.

Men der kan blive trængsel om de kvadratmeter, der rent faktisk er til rådighed, lige syd for det eksisterende lufthavnsområde, da de tilgængelige kvadratmeter er i risiko for også at blive efterspurgt af henholdsvis lufthavnen selv og Sund & Bælt.

Københavns Lufthavn.

Af det samlede tilgængelige areal ejer lufthavnen selv en matrikel på 67.200 m², beliggende lige syd for hegnet, matr.nr. 32a St. Magleby by, St. Magleby. Området omfatter arealet fra og med den grusbelagte del af Ryvej, beliggende vest for Sydvagten (inklusiv Sterlings Gule Gård, der i øvrigt står for nedrivning), og altså inklusiv grusvejen Ryvej. Her kan Københavns Lufthavn i princippet blot fjerne hegnet, der står i kommunegrænsen.

Hvis lufthavnen så samtidig kunne få fingre i de 3 privatejede matrikler, beliggende indeklemt i områdets nordvestlige hjørne, på tilsammen 23.500 m², og som i øvrigt er nabo til lufthavnens brandøvelsesplads på den anden side af den nord-syd-gående del af Ryvej (som også tilhører lufthavnen), ville Københavns Lufthavn kunne disponere over godt 90.000 m², meget belejligt beliggende klos op ad det nuværende hegn i skellet, og dermed i forlængelse af det nu egentlige lufthavnsområde.

Af Københavns Lufthavns masterplan fremgår det, at der i lufthavnens sydområde på sigt skal ske en genhusning af de værksteds- og hangarfaciliteter, der på et tidspunkt må forventes at blive flyttet fra nord for at give plads dér til nye yderligere passagerfaciliteter.

Når lufthavnens matrikel dermed fraregnes, bliver det areal, der således bliver tilbage til det påtænkte erhvervsområde, til det areal, som tilhører ejerne af ’Godthåb’ på A.P. Møllers Allé, og det vil herefter omfatte matr.nr. 50a, 50b, 31ai og 30v St. Magleby By, St. Magleby på tilsammen 117.700 m².

Dragør Kommune har som nævnt en helhedsplan under udarbejdelse, der har til hensigt at gælde for alle matrikler i området – bortset fra det fredede sumphul ’Køjevælen’, der rettelig burde være et vandhul, som Kommunen plejede og vedligeholdte.

Vi kan dog ikke forestille os, at Københavns Lufthavn skulle acceptere begrænsninger af nogen art, som vil blive pålagt af Dragør Kommune i den påtænkte helhedsplan, gældende for den matrikel lufthavnen selv ejer, uden tanke på, at netop den matrikel må forudses at blive brugt af lufthavnen selv til lufthavnsrelateret byggeri.

Sund & Bælt.

Sund & Bælt er af staten blevet pålagt at gennemføre en stormflodssikring af kritisk infrastruktur, som indbefatter lufthavnen samt Øresundstunnellen.

Sund & Bælt arbejder nu på grundlaget for etableringen af ’Lufthavnsdiget’, der blandt andet skal føres igennem et område syd for lufthavnen. Linjeføringen af dette dige vil blive besluttet på grundlag af grundige miljøundersøgelser, som endnu er i en tidlig fase.

Sund & Bælt udfører for tiden miljøkonsekvensvurderinger af en meget bred korridor på tværs af projektet, og hvorledes linjeføringen ender med at blive i vort nærområde kan ikke vides, men vi kunne frygte, at vi på Dragør Nord ligger i farezonen.

Alene usikkerheden om den endelige linjeføring af Lufthavnsdiget burde naturligt indebære, at planerne for og arbejdet omkring erhvervsgrunden i det mindste blev stillet i bero og kommunekassen lukket for yderligere udgifter hertil.

Klik her og se matrikelkortet over erhvervsområdet i stor størrelse

Det enorme erhvervsområde kan rumme 100 Hollænderhaller.

Kan kommunalbestyrelsen virkelig fylde deres nye erhvervsområde op med de såkaldte ”mindre håndværksvirksomheder” og ”lettere produktionsvirksomheder”?

Da man for tyve år siden affyrede startskuddet til projektet på Dragør Rådhus, glemte man desværre at bruge krudt på at lave et simpelt regnestykke, der kunne give overblik over, om behovet for det nye erhvervsområde var til stede eller ej.

Men det er aldrig for sent at blive klogere, så her kommer regnestykket for, om der overhovedet er grundlag for at sætte de politiske visioner og gravemaskinerne i gang.

Bebyggelsens omfang.

Projektet skal efter planen placeres på mark- og naturområdet mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej.

Erhvervs- og industriområdet bliver 170.000 m² stort, hvilket svarer til intet mindre end 100 Hollænderhaller i grundplan.

Ifølge Dragør Kommunes administration ”forventes” det, at det nye erhvervsområde tildeles en bebyggelsesprocent på 50.

Det er altså kun 50% af arealet, der skal bebygges, hvilket virker meget lavt sat, men det er kommunens udmelding indtil videre.

Forenklet regnestykke.

En mindre håndværksvirksomhed eller en lettere produktionsvirksomhed kræver cirka 125 kvadratmeter plads. Nogle har brug for mindre, og andre har brug for mere.

Antallet af små virksomheder på et fuldt bebygget areal er derfor 170.000 divideret med 125, hvilket giver 1.360 virksomheder.

De ovenstående 50% af arealet fratrækkes til blandt andet veje, cykelstier, fortove, beplantningsbælter og parkeringspladser.

Hvis halvdelen af arealet bebygges, så ender vi altså op med 680 virksomheder.

Urealistiske planer.

Regnestykket er ganske vist lettere simplificeret, men det giver et klart indblik i, hvor udokumenteret og urealistisk politikernes vision egentlig er.

Det bliver en fuldstændig umulig opgave for projektmagerne at tiltrække og fastholde 680 små håndværks- og produktionsvirksomheder i Dragør Kommune.

Planerne om at opføre et nyt erhvervs- og industriområde i den nordlige del af Dragør er ikke realistisk indenfor de givne rammer, og derfor er fundamentet for det kolossale byggeri tvivlsomt.

Vi får se, hvor lang tid der går, før korthuset ramler sammen.