Nej til Copenhagen White Water Park

Politikerne vil etablere deres storforurenende projekt i Dragørs åbne landskab.

Med borgmesteren i spidsen forsøger et flertal i kommunalbestyrelsen stadigvæk at placere et 170.000 m² stort erhvervs- og industriområde mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej.

Politikerne hævder, at deres miljøbelastende projekt er ”grønt”, ”bæredygtigt” og ”miljørigtigt”.

Det er der forhåbentlig ikke nogen i lokalsamfundet, der tror på – for det er naturligvis ikke sandt.

Masser af grønt og begrænset tung trafik.

Nu har AART Architects afleveret den foreløbige helhedsplan til Dragør Kommune, og der er næsten ingen grænser for, hvor grønt det hele er.

Nicolaj Bertel Riber (A), der er formand for Dragør Kommunes By-, Miljø- og Klimaudvalg, fortsætter ufortrødent strategien om at grønvaske projektet.

Samtidig forsøger politikerne fortløbende at bilde borgerne ind, at politikerne kan ”styre trafikken” til og fra det planlagte erhvervsområde ved at anlægge en adgangsvej fra Kystvejen i Dragør Nord.

Det lyder måske betryggende, men i praksis forekommer det urealistisk. Erfaringer fra lignende projekter viser, at trafikken ikke lader sig dirigere så enkelt.

Man skal høre meget, før ørerne falder af.

Den foreløbige helhedsplan fra AART Architects tegner et billede af et grønt afgrænset område.

Men tegninger og visioner ændrer ikke på de grundlæggende konsekvenser – mere trafik, mere forurening, mere støj og større belastning af naturen og omgivelserne.

Klik her og læs lokalavisen Dragør Nyts artikel ’Grønne grænser og adgang fra bagsiden: Her er det første bud på Erhvervsområde Nord’

Dragør Kommune vil placere et larmende aktivitetscenter i det gamle anlæg mod naboernes vilje.

En samling af 32 naboer har i januar måned afleveret fælles høringssvar med indsigelse mod Dragør Kommunes forsøg på at etablere aktivitetscentret ’Blushøj spejder- & friluftshus’ inklusive diverse udendørsanlæg på Engvej 3 i Dragør.

Stort og støjende projekt.

Naboerne har i en lang årrække oplevet store støj- og røggener i forbindelse med brugernes anvendelse af den eksisterende spejderhytte i det gamle anlæg, og de ønsker derfor, at den smalle park bevares som det oprindeligt tiltænkte – et grønt rekreativt område, der er til stor glæde for alle besøgende såvel som beboerne i lokalområdet.

Naboerne har klaget over Fredningsnævnets afgørelse af den 25. september 2025, klagen er vel at mærke stadig under sagsbehandling hos Nævnenes Hus, og Dragør Kommune har ikke foretaget behørig og grundig miljøvurdering af projektet, som forsøges placeret i fredet park, selvom der er stillet krav om dette den 11. december 2025.

Projektet er i direkte strid med forskrifterne i den gældende Byplanvedtægt nr. 9 og Fredningsbestemmelser af den 23. maj 2001, som gælder for området, hvor det nye aktivitetscenter påtænkes opført.

Byplanvedtægten foreskriver blandt andet, at den eksisterende spejderhytte ikke må udvides.

Desuagtet har kommunalbestyrelsen her til aften underkendt og skrottet naboernes høringssvar mod projektet, og politikerne har nu besluttet, at en ny lokalplan og et kommuneplantillæg skal træde i kraft.

Klik her og se kommunalbestyrelsens sagsbehandling på Kommune TV

Klik her og læs referat af møde i kommunalbestyrelsen ’Beslutning – Endelig vedtagelse af Lokalplan 81 og Kommuneplantillæg 5’

Projektet på Dragør Nord grønvaskes med den helt store sæbesvamp.

Når planerne om et nyt Erhvervsområde Nord gentagne gange fra Dragørs borgmesters og Dragør Kommunes side betegnes som “bæredygtigt” og “miljørigtigt”, kalder det på opmærksomhed og svar.

For er det egentlig det, der er på trapperne, og hvad kendetegner et bæredygtigt og miljørigtigt byggeri?

Kriterier for byggeri.

Der er tre søjler et bæredygtigt byggeri skal hvile på for at opfylde kriterierne. En miljømæssig, en økonomisk og en social:

1) Den miljømæssige del skal bl.a. indebære lavt CO₂-aftryk, ressourcebesparelser, brug af bæredygtige materialer og at man har fokus på bygningernes indeklima.

2) Den økonomiske del skal sikre at bygningerne er holdbare, har lave driftsomkostninger og lav LCC (livscyklusomkostninger), som definerer totaløkonomien for bygningerne, herunder drift og vedligehold, gennem hele bygningernes levetid.

3) Den sociale del skal sikre trygge, sunde og inkluderende rammer med høj grad af livskvalitet.

Disse kriterier gælder ikke blot i selve byggeriet, men også i de omkringliggende områder.

Kan Dragør Kommune leve op til disse tre søjlers principper i den helhedsplan, der er under udarbejdelse hos AART Architects?

Eller lyder det bare godt, når man kalder et 170.000 m² stort erhvervs- og industriområde for ”bæredygtigt” og ”miljørigtigt”, når man præsenterer det for borgerne?

CO₂-tungt projekt.

Lad os starte med det faktum, at der her er tale om et ‘bar mark-projekt’.

Når man bygger på bar mark, skal der etableres helt ny infrastruktur – vejnet, kloaknet og el-net.

Dette er et CO₂-tungt anlægsarbejde, og især ved vejanlæg skal der flyttes enorme mængder jord og vejmaterialer. Arbejdet udføres med dieselbrændstof og har således en stor effekt på den samlede CO₂-udledning.

Ved at bygge på bar mark fravælger man også muligheden for at genbruge fundamenter og bærende konstruktioner, som står for en stor del af den samlede klimabelastning.

Transformation af eksisterende bygninger udleder i gennemsnit under det halve CO₂ som nybyggeri.

Ansvarsfuld forvaltning af naturarealer.

Et andet element, der gør bar mark-projekter mere sorte, er det faktum at der inddrages natur eller landbrugsjord til byggeriet. Det reducerer den biologiske mangfoldighed og fører til ‘byspredning’.

Bæredygtighed handler jo netop om at bevare uforstyrret natur, der fungerer som kulstoflagre, hvor kulstofholdige stoffer bliver fastholdt og opbevaret gennem kortere eller længere tid.

Bæredygtighedsprincipperne ved bar mark-projekter indebærer også, at man ikke bare minimerer skaden, man forvolder ved at inddrage ubebygget areal, men at man skaber biodiversitets-nettogevinster.

Med andre ord, at der er mere natur efter byggeriet end før. Her går det altså ikke an, at man tror, at friserede græsplæner og bøgehække erstatter det tabte – det gør de ikke.

Har kommunen en plan for at sikre naturen på de 170.000 m²? De arter der lever der? Og hvad med det fredede vandhul Køjevælen?

Hvad kan vi konkludere?

Vi må konkludere, at bar mark-projekter ikke er bæredygtige byggeprojekter. Al nyere forskning peger på, at vi bør bygge markant færre nye kvadratmeter for at holde os indenfor de planetære grænser.

Hvis man ønsker et bæredygtigt bar mark-projekt, skal det enten etableres som ‘netto-nul-byggeri’, det vil sige, at der i byggeriet produceres mere energi, end det forbruger, eller bygges så der udelukkende bruges materialer som træ, hamp eller halm.

Det mest bæredygtige er, at bruge det vi har, og det er ikke det, der lægges op til på Dragør Nords nye erhvervsområde. Her planlægges at bebygge halvdelen af de 170.000 m², altså 85.000 m² (samme grundplan som 50 Hollænderhaller), med bygninger svarende til de eksisterende lader på A.P. Møllers Allé og i tillæg hertil omgivende veje, logistikflader og parkeringsområder.

Har kommunen mon nedfældet krav om materialevalg til byggeriet, såsom biobaserede materialer eller genbrugt beton? Er der krav om, at bygningerne bliver opført i cirkulære materialer og er designet, så de kan skilles ad?

Der er lovkrav om LCA-beregninger (livscyklusvurdering) for alt nybyggeri. Eftersom kommunen tillader sig at bruge ord som “bæredygtigt” og “miljørigtigt” om projektet, så skulle man jo næsten tro, at disse beregninger allerede var udført, men det er ikke noget, der fremgår af sagen, når man beder om aktindsigt.

Mere trafik og forurening.

For at et erhvervsbyggeri er bæredygtigt, skal det holde sig langt under grænseværdierne (12 kg CO₂/kvadratmeter/år), og i det regnskab er også inkluderet det CO₂, der frigives ved at grave i jorden og lægge asfalt, samt den trafikbelastning byggeriet vil medføre.

Kommunens egenbetalte trafikrapport, som er udarbejdet af Via Trafik i 2023, vurderer op til 33% forøgelse af trafikken på Dragørs indfaldsveje, hvis man bygger erhverv og industri på nord.

Kommunen og politikerne forsøger fortløbende at nedtone trafikproblematikken, men erfaringsmæssigt genererer især miljøklasse 3-virksomheder massiv tung trafikforøgelse. Den øgede trafikmængde kræver store asfalterede veje og logistikflader – og et medfølgende øget energiforbrug.

Den sociale bæredygtighedssøjle vælter også omkuld her. Når der placeres erhverv i miljøklasse 2 og 3, som medfører støj, støv, partikler og tung trafik, således det passerer forbi skole, børnehave og villakvarter, og dertil tomgangskørsel, og trafikale flaskehalse grundet underdimensioneret infrastruktur, strider det direkte imod principperne for social bæredygtighed.

Så selvom man skulle komme i mål med en bygningsstruktur, der måske ville kunne opnå at få DGNB-klassificering (certificeringsordning for bæredygtigt byggeri), så er det samlede projekt ikke bæredygtigt.

Da der er begrænset mulighed for at etablere en brugbar omfartsvej, så vil de eksisterende lokalveje være den eneste løsning i kommunens regneark.

Det er ikke miljørigtigt at etablere et erhvervs- og industriområde, hvor nødvendig infrastruktur ikke kan etableres uden at ødelægge boligkvalitet.

Paradokset på nord.

Det må forventes, at kommunen udfører en lovpligtig SMV (strategisk miljøvurdering). Her vil det være stærkt ønskværdigt, at kommunen også forholder sig til den samlede støjkumulation fra henholdsvis Københavns Lufthavn og det nye Erhvervsområde Nord.

Det vil sandsynligvis vise sig, at den samlede grænseværdi bliver overskredet.

Det er jo paradoksalt, at der netop bygges i en zone, hvor der ikke kan ligge miljøklasse 1-virksomheder på grund af støj, og derfor må kommunen planlægge med mere støjende erhverv i miljøklasserne 2 og 3 til stor gene for borgerne.

For at borgerne i kommunen kan godtage, at der er tale om et bæredygtigt og miljørigtigt erhvervsbyggeri, er der uendelig lang vej.

Kommunen og borgmesteren kan godt pakke sæbesvampen væk – det sorte bliver ikke vasket grønnere.

Politikerne vil omdanne mark- og naturområdet ved Nordre Dragørvej til et erhvervsområde.

Er der mon behov for politikernes erhvervs- og industrieventyr i Dragør?

I to stive år har borgerne igen og igen efterspurgt en behovsanalyse for ’bar mark-projektet’ i nord, men et flertal i kommunalbestyrelsen vil stadigvæk ikke have, at analysen bliver udført.

Politikerne hævder hårdnakket, at der er behov for et stort erhvervsområde til hundredvis af små håndværks- og produktionsvirksomheder, men er det nu også rigtigt?

Lad os lige kaste et kort blik på, hvad de involverede parter egentlig siger om projektet, der har været i støbeskeen på Dragør Rådhus i 20 år uden nogen nærmere konkretisering.

Erhvervsorganisationen.

Under et møde mellem organisationen Dragør Erhverv og Dragør Kommunes afgåede planchef Hanna Rehling i 2022, fremgår følgende udtalelse fra Dragør Erhverv af referatet:

”Dragør Erhverv tror, at Dragør har nået en mætningsgrad i forhold til erhvervslokaler, som dem i det eksisterende erhvervsområde, da der annonceres med tomme lejemål ved A.P. Møllers Allé.” (Møde, 7. december 2022).

Der kunne altså ikke påvises et reelt behov for det omfangsrige erhvervsområde i 2022, og tankevækkende nok så gør nøjagtig det samme sig gældende i 2026.

Logistikinvestoren.

Under et telefonmøde mellem logistikinvestoren Mileway og Dragør Kommunes afgåede direktør Pia Holm Nielsen i 2024, fremgår følgende udtalelse fra Mileways landedirektør for Danmark og Finland, Thomas Lauritsen, af telefonnotatet:

”Thomas Lauritsen mente, at de havde håndteret den politiske bekymring ved at sikre, at der ikke kunne komme en stor virksomhed ind i bygningerne, men havde tilpasset byggeriet til mindre virksomheder. Thomas Lauritsen oplyste endvidere, at han ikke mente, der ville være et grundlag alene for mindre håndværksvirksomheder.” (Telefonmøde, 9. oktober 2024).

Her hersker ligeledes tvivl om, hvorvidt der eksisterer et behov for 170.000 m² erhvervsområde fyldt med politikernes meget omtalte ”mindre håndværksvirksomheder” og ”lettere produktionsvirksomheder”, der strikt skal holde sig indenfor miljøklasserne 1-3.

Sagsbehandlingen.

Kommunalbestyrelsen har holdt en ualmindelig lang pause i sagsbehandlingen af det miljøbelastende og trafikforøgende projekt, som senest blev behandlet den 25. september 2025 i byrådssalen på Dragør Rådhus.

Efterfølgende afholdt borgerne den hjertevarme og velbesøgte demonstration ’Nej tak til nyt erhvervsområde, trafik, støj og luftforurening’ ved det fredede vandhul Køjevælen den 16. november 2025, to dage før kommunalvalget, men borgernes velmenende budskab er åbenbart ikke trængt igennem til den nye kommunalbestyrelse.

Efter et halvt års pause vil politikerne nu genoptage sagsbehandlingen, og det kommer til at foregå i Dragør Kommunes nyoprettede By-, Miljø- og Klimaudvalg den 9. april 2026 under dagsordenpunktet ’Oplæg om helhedsplanen for Erhvervsområde Nord’.

Behovsanalysen.

Man kan jo kun undre sig over politikernes vedvarende uvilje mod at få opklaret, om der eksisterer et behov for deres enorme erhvervs- og industriområde eller ej. Der er vel ingen grund til at fortsætte, hvis det viser sig, at det ikke er tilfældet.

Det er dybt bekymrende, at det bekostelige projekt kører på enogtyvende år uden nogen form for budget, prisoverslag på byggemodning, projektskitse, vejføring, behovsanalyse, business case eller regnskab, alt imens forvaltningen foretager udbetalinger fra kommunekassen til blandt andre Sweco, Via Trafik, Rambøll, Envidan, Raw Mobility, AART Architects og Civitas Advokater.

Er det ikke på tide, at vi ser den længe efterlyste behovsanalyse, inden det stikker helt af?

Ifølge politikerne vil det enorme erhvervsområde kun medføre et begrænset behov for tung trafik til og fra området.

Efter et halvt års ophold i sagsbehandlingen af det meget omdiskuterede erhvervsområde, vil politikere nu holde møde med AART Architects, der er hyret til at udarbejde en helhedsplan for Dragør Kommune.

Præsentation af helhedsplan.

På trods af vedvarende og kraftig borgermodstand mod det miljøbelastende megaprojekt skal kommunens By-, Miljø- og Klimaudvalg holde møde med AART Architects den 9. april 2026.

Der er stadig et markant fravær af gennemsigtighed i projektet, og der fremlægges vanen tro ingen bilag i den forestående orienteringssag.

I fællesskab med borgmesteren har Dragør Kommunes direktion og administration lukket sig fuldstændig om sig selv, selvom det er skatteborgerne, der fortløbende finansierer det bekostelige tys tys-projekt i den nordlige del af Dragør.

Klik her og se referat af møde i Klima-, By- og Miljøudvalget ’Orientering – Oplæg om helhedsplanen for Erhvervsområde Nord’ (9. april 2026).