Det vil cirka koste 24,8 millioner kroner, at lave en nyetableret adgangsvej ved A.P. Møllers Allé 55.
Dragør Kommunes konservative borgmester Kenneth Gøtterup (C) forsøger fortløbende at tromle sit prestigeprojekt ’Dragør Industriby’ igennem flankeret af Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre.
Borgermodstand ignoreres.
Det er ikke uvant for borgerne, at et flertal i kommunalbestyrelsen ignorerer og underkender borgernes velmenende indvendinger imod politikernes miljøbelastende megaprojekter.
Processen omkring dette 170.000 m² store erhvervs- og industriområde er da heller ingen undtagelse.
Under kraftig borgermodstand vil Konservative, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre nu lave en helhedsplan for erhvervsområdet.
Kommunen har ikke råd til en omlægning af Ryvej Vest, som cirka vil koste 25,4 millioner.
Dragør Kommunes direktion og administration har snorksovet i timen, eftersom de basale vejforhold i forbindelse med planen om at etablere et omfangsrigt erhvervs- og industriområde ikke er undersøgt, inden politikerne søsatte projektet.
Adgangsvej bremset.
Alt imens politikerne i det forløbne år har talt om at sætte hjørneflag og virksomheders placering i vejledende miljøklasser, så har borgerne blikket rettet mod de helt elementære forhold.
Borgerne har blandt andet stillet spørgsmål om, hvorvidt der eksisterer et behov for projektet eller ej, og om kommunen overhovedet har råd til at etablere en adgangsvej til erhvervsområdet?
Det vil cirka koste 21,6 millioner kroner, at lave en nyetableret adgangsvej ved A.P. Møllers Allé 51.
Politikerne er endnu en gang løbet ind i problemer med det upopulære prestigeprojekt i Dragør Nord.
Ganske som forudsagt af borgerne, så viser det sig, at adgangsvejen til det 170.000 m² store erhvervs- og industriområde kommer til at koste et tocifret millionbeløb – og hvem skal mon betale for den?
Drømmen brister.
I begyndelsen af året afviste Københavns Lufthavne A/S at flytte Sydvagten for enden af A.P. Møllers Allé, og dermed blev politikernes rosenrøde drøm om at ”styre trafikken” via Ryvej vanskeliggjort.
Lufthavnen åbnede dog op for, at der kunne laves en midlertidig løsning, som ville kræve en større ombygning af krydset ved Sydvagten, hvilket ville koste i omegnen af 17,4 millioner kroner plus. En regning, der i så fald skulle betales af Dragør Kommune.
I januar måned udtalte Konservative, Socialdemokratiet og Venstre til lokalavisen:
”Med den pris, der på nuværende tidspunkt foreligger på flytning, giver det sig selv, at Dragør Kommune ikke kan påtage sig den fulde udgift, og det ser vanskeligt ud at få landet den løsning.” (Dragør Nyt, side 1, den 8. januar 2025).
Forslaget om at benytte et kort stykke af Ryvej er altså umiddelbart gået i hårdknude, og derfor har kommunens administration brugt yderligere tre måneder på at undersøge Ryvej såvel som andre adgangsveje til Dragør Industriby.
Alternative adgangsveje.
For tre måneder siden lavede Helle Barth (V), der er formand for kommunens Klima-, By- og Erhvervsudvalg, flere opslag på de sociale mediers lokale debatforummer angående de såkaldte ”alternative adgangsveje” til erhvervs- og industriområdet.
På trods af adskillige venlige påmindelser i de forløbne tre måneder, så har formanden vanen tro ikke villet besvare borgernes spørgsmål i de respektive debatforummer, hvori hun har lavet opslag.
Det viser desværre endnu en gang, at et flertal i kommunalbestyrelsen foretrækker hemmelighedskræmmeri og envejskommunikation fremfor åbenhed og dialog med borgerne.
Her kan du se, hvad administrationens fire foreslåede vejetableringer vil koste:
A) Ryvej Vest koster anslået 25,4 mio. kr. inkl. arealerhvervelse.
B) A.P. Møllers Allé Nord koster anslået 24,8 mio. kr. inkl. arealerhvervelse.
C) A.P. Møllers Allé Midt koster anslået 21,6 mio. kr. inkl. arealerhvervelse.
D) A.P. Møllers Allé Syd koster anslået 26,5 mio. kr. inkl. arealerhvervelse.
Det er altså en dyr affære, uanset hvilken vej der vælges, men på Dragør Rådhus kan administrationen stadigvæk ikke redegøre for, hvordan et sådant vejprojekt skal finansieres.
Man kan så i sit stille sind undre sig over, hvorfor kommunens direktion og administration ikke har undersøgt de basale vejforhold, allerede inden politikerne søsatte projektet?
Efter tre måneders arbejde anviser administrationens nye vejforslag blot nogle ”mulige adgangsveje”, der end ikke er konfirmeret eller aftalt med andre parter.
Hvem betaler udgifterne?
Siden begyndelsen af marts 2024 er prestigeprojektet sammenlagt blevet behandlet seksten gange i Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen.
Dragør Industriby sagsbehandles altså for vidt åben kommunekasse på ubestemt tid, hvilket fortløbende finansieres af skatteborgerne.
Ironisk nok, så kommer de selvsamme støj- og trafikbelastede skatteborgere, med høj sandsynlighed til at betale for omlægning og nyetablering af veje, grøfter, belysning, kloakker, strøm, vand osv. til Dragør Industriby.
Projektet koster massevis af spildte forvaltningsressourcer og skattekroner, der i stedet burde bruges på fornuftige, nødvendige og presserende tiltag i kommunen såsom kernevelfærd og kystsikring.
Der hersker ingen tvivl om at Konservative, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre har bevæget sig ud på så dybt vand, at de slet ikke kan bunde længere.
Sagen skal atter behandles af Klima-, By- og Erhvervsudvalget den 2. april 2025, Økonomiudvalget den 10. april 2025 og kommunalbestyrelsen den 23. april 2025.
Det vides ikke, om der er behov for et nyt erhvervs- og industriområde i Dragør Nord, eller ej.
Helle Barth (V), der er formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, har sparket borgernes efterspørgsel af en behovsanalyse til hjørne i håbet om, at det hele bliver glemt – men det gør det ikke.
Kaninen i hatten.
Det er noget sent i forløbet, at formanden udtaler:
”De udpegede områder er private områder, som skal sælges. Vi har sat hjørneflag, der markerer, hvad der kan og ikke kan være på grunden, men ansvaret for at finde ud af, om der er behov, ligger hos dem, der ejer matriklerne.” (Dragør Nyt, side 8, den 19. marts 2025).
I over et år har borgerne gentagne gange efterlyst en behovsanalyse og en business case for projekt ’Dragør Industriby’, hvilket desværre er blevet ignoreret af et flertal i kommunalbestyrelsen.
Dragør Industriby skal placeres i det åbne landskab klos op ad naboer, natur og dyreliv.
Det er ingen hemmelighed, at det bliver sværere og sværere at få frisk luft i den nordlige del af Dragør og den sydlige del af Tårnby, grundet ildelugtende luftforurening dag og nat.
Her er tre megaprojekter, der skal placeres i umiddelbar nærhed af lufthavnen, og som vil medføre en drastisk stigning i trafikken til lands, til vands og i luften.
Dragør Industriby.
Mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej forsøger politikerne under kraftig borgermodstand at placere et 170.000 m² stort erhvervs- og industriområde i det åbne landskab.
Dragør Industriby har været i støbeskeen på rådhuset i årtier, men projektet er påfaldende nok i direkte modstrid med Dragør Kommunes infrastruktur, de vejledende støjgrænser, den grønne erhvervsstrategi, planstrategien ’Det flade land og de åbne vidder’ og den kommende klimaplan.
Dragør Kommune har endnu ikke lavet lokalplanen om, og konverteret landzone til byzone, da projektet befinder sig i et kæmpe underskud af faktuelle oplysninger – anlægsmæssigt såvel som planmæssigt.
Airport Business Park.
På Kystvejen skal der etableres et 300.000 m² stort cargoområde med direkte adgang til lufthavnen, det eksisterende luftfragtområde, jernbanenettet og motorvejen E20 til Danmark, Sverige, Tyskland og resten af Europa.
Lokalplanen er allerede godkendt af Tårnby Kommune og baner vejen for at opføre bygninger i op til 22 meters højde. Airport Business Park er mere end én kilometer lang og mellem 150 og 275 meter bred. Størrelsen på det nye cargoområde svarer til 44 fodboldbaner.
Airport Business Park skal gøre Danmark til et nordeuropæisk centrum for luftfragt og e-handel samt et knudepunkt for medicinal- og biotekindustrien.
Kirstinehøj III.
På Tømmerupvej gøres der i øjeblikket klar til et 400.000 m² stort erhvervsområde, der skal ligge langs trådhegnet til lufthavnen.
Tårnby Kommune har godkendt den endelige lokalplan, og vil lave en tre meter bred frizone langs hegnet til lufthavnen samt tilføje en række træer, der skal adskille Kirstinehøj III og Tømmerup Landsby.
Ifølge ingeniørvirksomheden Sweco vil Kirstinehøj III dagligt komme til at generere cirka 4.645 køretøjer mere end i dag.
Lufthavnens udvidelse.
Vi er mange, der er bekymrede for forøgelsen af personbiler, kassevogne, lastbiler, containerskibe, toge og fly, som megaprojekterne vil medføre.
Men det er praktisk talt umuligt at vinde ørenlyd hos politikerne, der stædigt holder fast i, at de miljø- og trafikbelastende projekter er vejen frem.
Dragør Kommunes borgmester Kenneth Gøtterup (C) og Tårnby Kommunes borgmester Allan Steenberg Andersen (A) sidder i ’CPH Advisory Committee’ – en vækstkomité, hvis primære formål er at fremme lufthavnens ekstreme vækst.
Vi kan så med rette spørge, om borgmestrene mon varetager lufthavnens interesser eller naboernes interesser?
Københavns Lufthavne A/S udvider som bekendt massivt i disse år. Lufthavnen vil være Nordeuropas største knudepunkt for luftfragt, og har ambitioner om at fordoble mængden af gods fra 500.000 tons i dag til mere end en million tons årligt.
Lufthavnen er Nordens største med 30 mio. passagerer om året, og ifølge udvidelsesplanerne skal der nu skabes plads til 40 mio. passagerer årligt.
Lufthavnen taler endda om ”sikring” af en kapacitet på 60 mio. passagerer i fremtiden, hvilket er mere end ti gange Danmarks befolkningstal hvert eneste år – det er lige til at få åndenød over.
Fordoblingen af fragtkapaciteten og passagerantallet betyder mere flytrafik, og som følge heraf endnu mere støj- og luftforurening til naboerne i døgndrift.
Nabohjælp.
Vi bekymrede borgere må stå sammen, så der fortløbende stilles spørgsmålstegn ved, om de enorme erhvervs- og industrieventyr på grænsen til lufthavnen overhovedet har sin berettigelse i Dragør og Tårnby.
Det er en gåde, hvorfor et flertal af politikere konstant vil tilføre mere røg, støj og møg til vores lokalområder.
Er det ikke en ualmindelig kortsigtet og destruktiv tankegang, vi er vidner til i disse dage?
Det vil cirka koste 24,8 millioner kroner, at lave en nyetableret adgangsvej ved A.P. Møllers Allé 55.
Kommunen har ikke råd til en omlægning af Ryvej Vest, som cirka vil koste 25,4 millioner.
Det vil cirka koste 21,6 millioner kroner, at lave en nyetableret adgangsvej ved A.P. Møllers Allé 51.
Det vides ikke, om der er behov for et nyt erhvervs- og industriområde i Dragør Nord, eller ej. 
Dragør Industriby skal placeres i det åbne landskab klos op ad naboer, natur og dyreliv.