Nej til Copenhagen White Water Park

De seneste mange måneder har vi talt og skrevet meget om udfordringer – ja, ligefrem om forudsigelige problemer, i forbindelse med Dragør Kommunes tanker om at etablere et erhvervsområde på Dragør Nord. Et område, for hvilket Dragør Kommune aktuelt har en helhedsplan under udarbejdelse.

Men der kan blive trængsel om de kvadratmeter, der rent faktisk er til rådighed, lige syd for det eksisterende lufthavnsområde, da de tilgængelige kvadratmeter er i risiko for også at blive efterspurgt af henholdsvis lufthavnen selv og Sund & Bælt.

Københavns Lufthavn.

Af det samlede tilgængelige areal ejer lufthavnen selv en matrikel på 67.200 m², beliggende lige syd for hegnet, matr.nr. 32a St. Magleby by, St. Magleby. Området omfatter arealet fra og med den grusbelagte del af Ryvej, beliggende vest for Sydvagten (inklusiv Sterlings Gule Gård, der i øvrigt står for nedrivning), og altså inklusiv grusvejen Ryvej. Her kan Københavns Lufthavn i princippet blot fjerne hegnet, der står i kommunegrænsen.

Hvis lufthavnen så samtidig kunne få fingre i de 3 privatejede matrikler, beliggende indeklemt i områdets nordvestlige hjørne, på tilsammen 23.500 m², og som i øvrigt er nabo til lufthavnens brandøvelsesplads på den anden side af den nord-syd-gående del af Ryvej (som også tilhører lufthavnen), ville Københavns Lufthavn kunne disponere over godt 90.000 m², meget belejligt beliggende klos op ad det nuværende hegn i skellet, og dermed i forlængelse af det nu egentlige lufthavnsområde.

Af Københavns Lufthavns masterplan fremgår det, at der i lufthavnens sydområde på sigt skal ske en genhusning af de værksteds- og hangarfaciliteter, der på et tidspunkt må forventes at blive flyttet fra nord for at give plads dér til nye yderligere passagerfaciliteter.

Når lufthavnens matrikel dermed fraregnes, bliver det areal, der således bliver tilbage til det påtænkte erhvervsområde, til det areal, som tilhører ejerne af ’Godthåb’ på A.P. Møllers Allé, og det vil herefter omfatte matr.nr. 50a, 50b, 31ai og 30v St. Magleby By, St. Magleby på tilsammen 117.700 m².

Dragør Kommune har som nævnt en helhedsplan under udarbejdelse, der har til hensigt at gælde for alle matrikler i området – bortset fra det fredede sumphul ’Køjevælen’, der rettelig burde være et vandhul, som Kommunen plejede og vedligeholdte.

Vi kan dog ikke forestille os, at Københavns Lufthavn skulle acceptere begrænsninger af nogen art, som vil blive pålagt af Dragør Kommune i den påtænkte helhedsplan, gældende for den matrikel lufthavnen selv ejer, uden tanke på, at netop den matrikel må forudses at blive brugt af lufthavnen selv til lufthavnsrelateret byggeri.

Sund & Bælt.

Sund & Bælt er af staten blevet pålagt at gennemføre en stormflodssikring af kritisk infrastruktur, som indbefatter lufthavnen samt Øresundstunnellen.

Sund & Bælt arbejder nu på grundlaget for etableringen af ’Lufthavnsdiget’, der blandt andet skal føres igennem et område syd for lufthavnen. Linjeføringen af dette dige vil blive besluttet på grundlag af grundige miljøundersøgelser, som endnu er i en tidlig fase.

Sund & Bælt udfører for tiden miljøkonsekvensvurderinger af en meget bred korridor på tværs af projektet, og hvorledes linjeføringen ender med at blive i vort nærområde kan ikke vides, men vi kunne frygte, at vi på Dragør Nord ligger i farezonen.

Alene usikkerheden om den endelige linjeføring af Lufthavnsdiget burde naturligt indebære, at planerne for og arbejdet omkring erhvervsgrunden i det mindste blev stillet i bero og kommunekassen lukket for yderligere udgifter hertil.

Klik her og se matrikelkortet for erhvervsområdet i stor størrelse

Det enorme erhvervsområde kan rumme 100 Hollænderhaller.

Kan kommunalbestyrelsen virkelig fylde deres nye erhvervsområde op med de såkaldte ”mindre håndværksvirksomheder” og ”lettere produktionsvirksomheder”?

Da man for tyve år siden affyrede startskuddet til projektet på Dragør Rådhus, glemte man desværre at bruge krudt på at lave et simpelt regnestykke, der kunne give overblik over, om behovet for det nye erhvervsområde var til stede eller ej.

Men det er aldrig for sent at blive klogere, så her kommer regnestykket for, om der overhovedet er grundlag for at sætte de politiske visioner og gravemaskinerne i gang.

Bebyggelsens omfang.

Projektet skal efter planen placeres på mark- og naturområdet mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej.

Erhvervs- og industriområdet bliver 170.000 m² stort, hvilket svarer til intet mindre end 100 Hollænderhaller i grundplan.

Ifølge Dragør Kommunes administration ”forventes” det, at det nye erhvervsområde tildeles en bebyggelsesprocent på 50.

Det er altså kun 50% af arealet, der skal bebygges, hvilket virker meget lavt sat, men det er kommunens udmelding indtil videre.

Forenklet regnestykke.

En mindre håndværksvirksomhed eller en lettere produktionsvirksomhed kræver cirka 125 kvadratmeter plads. Nogle har brug for mindre, og andre har brug for mere.

Antallet af små virksomheder på et fuldt bebygget areal er derfor 170.000 divideret med 125, hvilket giver 1.360 virksomheder.

De ovenstående 50% af arealet fratrækkes til blandt andet veje, cykelstier, fortove, beplantningsbælter og parkeringspladser.

Hvis halvdelen af arealet bebygges, så ender vi altså op med 680 virksomheder.

Urealistiske planer.

Regnestykket er ganske vist lettere simplificeret, men det giver et klart indblik i, hvor udokumenteret og urealistisk politikernes vision egentlig er.

Det bliver en fuldstændig umulig opgave for projektmagerne at tiltrække og fastholde 680 små håndværks- og produktionsvirksomheder i Dragør Kommune.

Planerne om at opføre et nyt erhvervs- og industriområde i den nordlige del af Dragør er ikke realistisk indenfor de givne rammer, og derfor er fundamentet for det kolossale byggeri tvivlsomt.

Vi får se, hvor lang tid der går, før korthuset ramler sammen.

De smukke åbne vidder i den nordlige del af Dragør.

Mange hævder, at “hvis man ikke udvikler, så afvikler man”.

Men vi vil gerne udfordre dette udsagn og rette opmærksomheden mod, at hvis vi udvikler det nye erhvervsområde i Dragør Nord, så afvikler vi også rigtig meget.

Afvikling af det åbne land.

Dragør og Store Magleby er i dag ’afskærmet’ af marker hele vejen rundt, og når man kører ind i kommunen, så får man følelsen af at forlade Storkøbenhavn og køre lidt ud på landet. Følelsen forstærkes af både Store Maglebys og Dragørs udtryk: De smalle gader, markerne, læhegnene, stokroserne, gadekæret osv.

Afvikling af dette bliver en konsekvens af udviklingen af det nye Erhvervsområde Nord. Et 170.000 m² stort erhvervs- og industriprojekt på de åbne arealer vil bryde totalt med den følelse, og således afvikle det åbne land og den gældende lokalplan. Bygningerne vil være dominerende, store, nye og ensartet kedelige.

Der erhvervsbygges hele vejen rundt om Dragør Kommune. Tårnby fjerner de åbne arealer ved Tømmerupvej, hvor der opføres Karenshøj – et 400.000 m² stort erhvervsområde. Det bliver enden på de åbne vidder, når man kommer ad Amager Landevej og kører mod Dragør den vej.

Airport Business Park ved Kystvejen bliver 300.000 m² stor og tager det åbne udsyn over Øresund, og Erhvervsområde Nord vil tage det åbne landskab mellem Store Magleby og Dragør.

Så når vi fremover kører ind og ud af byen, kan vi i stedet for at glæde os over åbne marker, hav og udsyn, køre forbi ørkesløse og intetsigende erhvervsområder. Det, der var det oprindelige udtryk, vil aldrig komme tilbage igen.

Afvikling af ro og frisk luft.

I den senere tid er der kommet mere fokus på udledningen af ultrafine partikler og de tiltagende lugt- og støjgener, som Københavns Lufthavn tilfører vores nærmiljø. Kombineret med et i forvejen højt trafiktryk på indfaldsvejene til og fra Dragør har luftkvaliteten og roen det i forvejen svært i byen. Både luftforurening og støj er medvirkende faktorer til alvorlige helbredsmæssige problemer.

Hvis man udvikler erhverv og industri på så stort et område, vil det selvfølgelig medføre øget trafik. Kommunens egen rapport viser op til 33% mere trafik. En belastning som absolut ikke gavner borgerne. Hverken dem der bor tæt op ad indfaldsvejene, eller dem der skal benytte vejnettet til og fra arbejde. Øget trafik vil desuden for en del boligers vedkommende betyde faldende salgsværdi.

Afvikling af det eksisterende dyreliv.  

Det kan næppe være gået manges næse forbi, at vi i det danske land befinder os midt i en biodiversitetskrise. Vi er det land i Europa, der har mindst ægte natur. Vores arter uddør med en hast, der er stærkt foruroligende.

Arealet på nord huser mange arter. Det spænder over forskellige pattedyr, fugle, krybdyr, padder og blomster. Et rigt naturliv er for mange, børn såvel som voksne, berigende og spændende. Hvis området bebygges, vil man miste en del af de beboere, der dagligt bruger de åbne vidder.

At miste naturliv er et større tab, end vi måske lige tror. Ting som vi tager for givet, som for eksempel fuglesang eller en flagrende sommerfugl, afhænger af, at vi er rummelige nok til at afse områder, hvor disse smukke skabninger kan trives og leve. Vi har et fælles ansvar for, at de kommende generationer også kan glæde sig over naturen.

For hvert et tilvalg, er der et fravalg.

Er det rimeligt, at kommunalbestyrelsen tilvælger beslutninger, der i den grad har negativ effekt på os borgere i byen, og som fravælger det grundlag, der gør Dragør til en enestående og dejlig by tæt ved København, men alligevel så landlig, hyggelig og ikke lig de andre omegnskommuner?

Hvis man ønskede at bo op til erhvervsområder, havde det været billigere at bosætte sig i de vestlige omegnskommuner.

Lærken er nu ankommet til det nordlige areal, harerne er begyndt at lede efter mage og man kan se den blå kærhøg gæste marken.

Lad ikke dette forår være et af de sidste, hvor man kan nyde synet – lad Dragør forblive unik.

Forsyningsselskabet HOFOR ved en vandboring i Dragør.

I disse dage er der stor opstandelse over Dragør Kommunes og HOFOR’s ageren i sagen om etableringen af en vandledning mellem København og Dragør.

Sagen trin for trin.

Nedenfor kan du følge sagens udvikling, som opdateres løbende:

Klik her og læs Dragør Nyts artikel ’Vi har tabt flere års arbejde – Formanden for By-, Miljø- og Klimaudvalget ærgrer sig over udviklingen i sag om hovedvandledning – men er klar til at arbejde videre med alternative løsninger’ (4. februar 2026).

Klik her og læs Dragør Nyts artikel ’Her er alternativerne til den dyre vandledning’ (4. februar 2026).

Klik her og se referat af møde i By-, Miljø- og Klimaudvalget ’Alternativer for fremtidig vandforsyning’ (5. februar 2026).

Klik her og se tv-optagelsen af kommunalbestyrelsens sagsbehandling af dagsordenpunktet ’Alternativer for fremtidig vandforsyning’ (26. februar 2026).

Klik her og se referat af møde i kommunalbestyrelsen ’Alternativer for fremtidig vandforsyning’ (26. februar 2026).

Klik her og se referat af møde i By-, Miljø- og Klimaudvalget ’Garantistillelse for lån til anlægsinvesteringer frem til 2029 – HOFOR’ (5. marts 2026).

Klik her og læs Dragør Nyts artikel ’Hårde ord fra politikere til HOFOR – men samarbejdet fortsætter’ (6. marts 2026).

Klik her og se referat af møde i Økonomiudvalget ’Garantistillelse for lån til anlægsinvesteringer frem til 2029 – HOFOR’ (19. marts 2026).

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab har hovedsæde i Ørestaden.

Er det nu, vi skal finde nye græsgange for vores fremtidige vandforsyning?

Den igangværende skandale om en 7,1 kilometer lang vandledning mellem København og Dragør, der er blevet sagsbehandlet af Dragør Kommune og HOFOR i knap fem år, kan måske fungere som en øjenåbner for byens borgere.

I Dragør har vi som private forbrugere en af Danmarks højeste vandtakster lydende på 84,48 kr. for en kubikmeter vand, mens græsset er lidt grønnere i nabokommunen Tårnby, hvor kunderne betaler 59,67 kr. for en kubikmeter vand.

Dårlig projektstyring.

Forsyningsselskabet HOFOR har gennem årene skruet taksten højere og højere i vejret for den livsnødvendige vandressource, hvilket forbrugerne kan mærke på pengepungen, og der er desværre udsigt til yderligere prisstigninger i de kommende år.

Under det seneste møde i kommunalbestyrelsen pegede Peter Læssøe (T) blandt andet på vandledningsskandalen, og at projektstyringen i det kommunalt fællesejede selskab ofte lader meget tilbage at ønske:

”Jeg har været med i det her game i mange år med HOFOR, og en del af os, som sad i lokalet, da vi besluttede, at HOFOR skulle være vores vandselskab i sin tid – der er der mange, der har fortrudt den beslutning. Og her kan man sige, at endnu en gang kommer HOFOR og bekræfter, at de ikke er særlig gode, til det de laver, hverken projektmæssigt eller i andre sammenhænge (…) Jeg har set så mange tegn på dårlig projektstyring gennem de 12-13 år, vi har været med i HOFOR (…) Vi har set det på vandpriserne stille og roligt de senere år, vi har set en opadgående kurve, og nu er der ingen, der ved, hvor den der vandpris lander henne.” (Møde i kommunalbestyrelsen, Punkt 4: Alternativer for fremtidig vandforsyning, Dragør Kommune, 26. februar 2026).

Liste T stillede derefter et tillægsforslag om, at det tillige undersøges, som alternativ til fortsat forsyningsaftale med HOFOR, at indgå aftale om vandforsyning med Tårnby Forsyning, da der kan være penge og administration at spare ved at indgå i et samarbejde med vores nabokommune, i stedet for at vi springer Tårnby over og kobler os på forsyningen i København.

Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Venstre skyndte sig at stemme tillægsforslaget ned med det samme.

Men er det ikke netop et særdeles vigtigt og fremsynet forslag, der er blevet stillet af det tværpolitiske parti, da det får stor betydning for os alle fremover?

Svimlende stigninger

Inden for ganske få år er HOFOR’s estimat for etableringen af en vandledning mellem København og Dragør steget fra 75 millioner kroner til 110 millioner kroner, men det stopper ikke her.

Den 19. marts 2026 skal Dragør Kommunes Økonomiudvalg tage stilling til en markant forhøjelse af garantirammerne for HOFOR’s lånoptagelse:

”HOFOR søger om kommunal garantistillelse til Dragør Vand- og Spildevandsselskab på hhv. 191 mio. kr. til HOFOR Spildevand Dragør A/S og 130 mio. kr. til HOFOR Vand Dragør A/S til lånoptagelse i KommuneKredit. Der er tale om en væsentlig forhøjelse af garantirammerne i forhold til nuværende.” (Dagsorden for Økonomiudvalget, Punkt 7: Garantistillelse for lån til anlægsinvesteringer frem til 2029 – HOFOR, Dragør Kommune, 19. marts 2026).

Det er nogle svimlende stigninger set i forhold til de nuværende rammer, der lyder på henholdsvis 72 millioner kroner for HOFOR Spildevand Dragør A/S og 92 millioner kroner for HOFOR Vand Dragør A/S – det er jo helt vildt.

Vi kan alle se, hvilken vej udviklingen går, og det er som sædvanlig borgerne i Dragør, der kommer til at betale for hele molevitten. Derfor vil det være rettidig omhu, at genoverveje Liste T’s forslag.

Mon ikke Dragør Kommune med fordel kan undersøge, om vi kan vriste os fri af HOFOR’s monopollignende og snærende bånd én gang for alle?