Nej til Copenhagen White Water Park

De smukke åbne vidder i den nordlige del af Dragør.

Mange hævder, at “hvis man ikke udvikler, så afvikler man”.

Men vi vil gerne udfordre dette udsagn og rette opmærksomheden mod, at hvis vi udvikler det nye erhvervsområde i Dragør Nord, så afvikler vi også rigtig meget.

Afvikling af det åbne land.

Dragør og Store Magleby er i dag ’afskærmet’ af marker hele vejen rundt, og når man kører ind i kommunen, så får man følelsen af at forlade Storkøbenhavn og køre lidt ud på landet. Følelsen forstærkes af både Store Maglebys og Dragørs udtryk: De smalle gader, markerne, læhegnene, stokroserne, gadekæret osv.

Afvikling af dette bliver en konsekvens af udviklingen af det nye Erhvervsområde Nord. Et 170.000 m² stort erhvervs- og industriprojekt på de åbne arealer vil bryde totalt med den følelse, og således afvikle det åbne land og den gældende lokalplan. Bygningerne vil være dominerende, store, nye og ensartet kedelige.

Der erhvervsbygges hele vejen rundt om Dragør Kommune. Tårnby fjerner de åbne arealer ved Tømmerupvej, hvor der opføres Karenshøj – et 400.000 m² stort erhvervsområde. Det bliver enden på de åbne vidder, når man kommer ad Amager Landevej og kører mod Dragør den vej.

Airport Business Park ved Kystvejen bliver 300.000 m² stor og tager det åbne udsyn over Øresund, og Erhvervsområde Nord vil tage det åbne landskab mellem Store Magleby og Dragør.

Så når vi fremover kører ind og ud af byen, kan vi i stedet for at glæde os over åbne marker, hav og udsyn, køre forbi ørkesløse og intetsigende erhvervsområder. Det, der var det oprindelige udtryk, vil aldrig komme tilbage igen.

Afvikling af ro og frisk luft.

I den senere tid er der kommet mere fokus på udledningen af ultrafine partikler og de tiltagende lugt- og støjgener, som Københavns Lufthavn tilfører vores nærmiljø. Kombineret med et i forvejen højt trafiktryk på indfaldsvejene til og fra Dragør har luftkvaliteten og roen det i forvejen svært i byen. Både luftforurening og støj er medvirkende faktorer til alvorlige helbredsmæssige problemer.

Hvis man udvikler erhverv og industri på så stort et område, vil det selvfølgelig medføre øget trafik. Kommunens egen rapport viser op til 33% mere trafik. En belastning som absolut ikke gavner borgerne. Hverken dem der bor tæt op ad indfaldsvejene, eller dem der skal benytte vejnettet til og fra arbejde. Øget trafik vil desuden for en del boligers vedkommende betyde faldende salgsværdi.

Afvikling af det eksisterende dyreliv.  

Det kan næppe være gået manges næse forbi, at vi i det danske land befinder os midt i en biodiversitetskrise. Vi er det land i Europa, der har mindst ægte natur. Vores arter uddør med en hast, der er stærkt foruroligende.

Arealet på nord huser mange arter. Det spænder over forskellige pattedyr, fugle, krybdyr, padder og blomster. Et rigt naturliv er for mange, børn såvel som voksne, berigende og spændende. Hvis området bebygges, vil man miste en del af de beboere, der dagligt bruger de åbne vidder.

At miste naturliv er et større tab, end vi måske lige tror. Ting som vi tager for givet, som for eksempel fuglesang eller en flagrende sommerfugl, afhænger af, at vi er rummelige nok til at afse områder, hvor disse smukke skabninger kan trives og leve. Vi har et fælles ansvar for, at de kommende generationer også kan glæde sig over naturen.

For hvert et tilvalg, er der et fravalg.

Er det rimeligt, at kommunalbestyrelsen tilvælger beslutninger, der i den grad har negativ effekt på os borgere i byen, og som fravælger det grundlag, der gør Dragør til en enestående og dejlig by tæt ved København, men alligevel så landlig, hyggelig og ikke lig de andre omegnskommuner?

Hvis man ønskede at bo op til erhvervsområder, havde det været billigere at bosætte sig i de vestlige omegnskommuner.

Lærken er nu ankommet til det nordlige areal, harerne er begyndt at lede efter mage og man kan se den blå kærhøg gæste marken.

Lad ikke dette forår være et af de sidste, hvor man kan nyde synet – lad Dragør forblive unik.

Forsyningsselskabet HOFOR ved en vandboring i Dragør.

I disse dage er der stor opstandelse over Dragør Kommunes og HOFOR’s ageren i sagen om etableringen af en vandledning mellem København og Dragør.

Sagen trin for trin.

Nedenfor kan du følge sagens udvikling, som opdateres løbende:

Klik her og læs Dragør Nyts artikel ’Vi har tabt flere års arbejde – Formanden for By-, Miljø- og Klimaudvalget ærgrer sig over udviklingen i sag om hovedvandledning – men er klar til at arbejde videre med alternative løsninger’ (4. februar 2026).

Klik her og læs Dragør Nyts artikel ’Her er alternativerne til den dyre vandledning’ (4. februar 2026).

Klik her og se referat af møde i By-, Miljø- og Klimaudvalget ’Alternativer for fremtidig vandforsyning’ (5. februar 2026).

Klik her og se tv-optagelsen af kommunalbestyrelsens sagsbehandling af dagsordenpunktet ’Alternativer for fremtidig vandforsyning’ (26. februar 2026).

Klik her og se referat af møde i kommunalbestyrelsen ’Alternativer for fremtidig vandforsyning’ (26. februar 2026).

Klik her og se referat af møde i By-, Miljø- og Klimaudvalget ’Garantistillelse for lån til anlægsinvesteringer frem til 2029 – HOFOR’ (5. marts 2026).

Klik her og læs Dragør Nyts artikel ’Hårde ord fra politikere til HOFOR – men samarbejdet fortsætter’ (6. marts 2026).

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab har hovedsæde i Ørestaden.

Er det nu, vi skal finde nye græsgange for vores fremtidige vandforsyning?

Den igangværende skandale om en 7,1 kilometer lang vandledning mellem København og Dragør, der er blevet sagsbehandlet af Dragør Kommune og HOFOR i knap fem år, kan måske fungere som en øjenåbner for byens borgere.

I Dragør har vi som private forbrugere en af Danmarks højeste vandtakster lydende på 84,48 kr. for en kubikmeter vand, mens græsset er lidt grønnere i nabokommunen Tårnby, hvor kunderne betaler 59,67 kr. for en kubikmeter vand.

Dårlig projektstyring.

Forsyningsselskabet HOFOR har gennem årene skruet taksten højere og højere i vejret for den livsnødvendige vandressource, hvilket forbrugerne kan mærke på pengepungen, og der er desværre udsigt til yderligere prisstigninger i de kommende år.

Under det seneste møde i kommunalbestyrelsen pegede Peter Læssøe (T) blandt andet på vandledningsskandalen, og at projektstyringen i det kommunalt fællesejede selskab ofte lader meget tilbage at ønske:

”Jeg har været med i det her game i mange år med HOFOR, og en del af os, som sad i lokalet, da vi besluttede, at HOFOR skulle være vores vandselskab i sin tid – der er der mange, der har fortrudt den beslutning. Og her kan man sige, at endnu en gang kommer HOFOR og bekræfter, at de ikke er særlig gode, til det de laver, hverken projektmæssigt eller i andre sammenhænge (…) Jeg har set så mange tegn på dårlig projektstyring gennem de 12-13 år, vi har været med i HOFOR (…) Vi har set det på vandpriserne stille og roligt de senere år, vi har set en opadgående kurve, og nu er der ingen, der ved, hvor den der vandpris lander henne.” (Møde i kommunalbestyrelsen, Beslutning: Alternativer for fremtidig vandforsyning, Dragør Kommune, 26. februar 2026).

Liste T stillede derefter et tillægsforslag om, at det tillige undersøges, som alternativ til fortsat forsyningsaftale med HOFOR, at indgå aftale om vandforsyning med Tårnby Forsyning, da der kan være penge og administration at spare ved at indgå i et samarbejde med vores nabokommune, i stedet for at vi springer Tårnby over og kobler os på forsyningen i København.

Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Venstre skyndte sig at stemme tillægsforslaget ned med det samme.

Men er det ikke netop et særdeles vigtigt og fremsynet forslag, der er blevet stillet af det tværpolitiske parti, da det får stor betydning for os alle fremover?

Svimlende stigninger

Inden for ganske få år er HOFOR’s estimat for etableringen af en vandledning mellem København og Dragør steget fra 75 millioner kroner til 110 millioner kroner, men det stopper ikke her.

Den 19. marts 2026 skal Dragør Kommunes Økonomiudvalg tage stilling til en markant forhøjelse af garantirammerne for HOFOR’s lånoptagelse:

”HOFOR søger om kommunal garantistillelse til Dragør Vand- og Spildevandsselskab på hhv. 191 mio. kr. til HOFOR Spildevand Dragør A/S og 130 mio. kr. til HOFOR Vand Dragør A/S til lånoptagelse i KommuneKredit. Der er tale om en væsentlig forhøjelse af garantirammerne i forhold til nuværende.” (Dagsorden for Økonomiudvalget, Beslutning: Garantistillelse for lån til anlægsinvesteringer frem til 2029 – HOFOR, Dragør Kommune, 19. marts 2026).

Det er nogle svimlende stigninger set i forhold til de nuværende rammer, der lyder på henholdsvis 72 millioner kroner for HOFOR Spildevand Dragør A/S og 92 millioner kroner for HOFOR Vand Dragør A/S – det er jo helt vildt.

Vi kan alle se, hvilken vej udviklingen går, og det er som sædvanlig borgerne i Dragør, der kommer til at betale for hele molevitten. Derfor vil det være rettidig omhu, at genoverveje Liste T’s forslag.

Mon ikke Dragør Kommune med fordel kan undersøge, om vi kan vriste os fri af HOFOR’s monopollignende og snærende bånd én gang for alle?

Planerne om placeringen af en byggeplads med tilhørende vejanlæg ved børnenes legeplads er udsat på ubestemt tid.

Børnene og personalet på SFO Kirkevej kan ånde lettet op for en stund.

Der kommer ikke en støjende og forurenende byggeplads ved fritidshjemmet i den nærmeste fremtid.

Dragør Kommune har modtaget en formel klage over de ugennemtænkte planer, som i begyndelsen af november 2025 er overdraget til Planklagenævnet – klagen er stadig under sagsbehandling.

Nu er der tillige opstået økonomiske forviklinger, som har sat planerne på Kirkevej 28 i bero.

Tvivl om finansiering.

Dragør Kommune og forsyningsselskabet HOFOR ville oprindeligt tromle etableringen af en såkaldt ”hovedbyggeplads” igennem med opstart den 1. december 2025, hvilket heldigvis ikke er lykkedes.

Den støjende bygge- og oplagsplads med tilhørende vejanlæg skulle etableres på en grusfodboldbane lige op og ned ad SFO Kirkevej i forbindelse med anlæggelsen af en 7,1 km lang vandledning mellem København og Dragør.

Flere kritiske røster, blandt andet i byrådssalen, har stillet spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er nødvendigt med det enorme vandledningsprojekt, som HOFOR har anslået vil koste 75 mio. kr., hvilket vandforbrugerne skal betale for.

Efter knap fem års sagsbehandling har Dragør Kommunes administration nu måttet erkende, at projektet slet ikke er blevet undersøgt grundigt nok, inden administrationen fremlagde det for fagudvalgene og kommunalbestyrelsen på Dragør Rådhus. Sagen er altså blevet behandlet på et uoplyst grundlag.

Administrationen har ført følgende ind i dagsordenen for det nyoprettede By-, Miljø- og Klimaudvalg, der skal behandle sagen den 5. februar 2026:

”Den finansieringsmæssige forudsætning for projektet med vandledningen har været, at det var HOFOR Vand, der skulle finansiere vandledningen. Den forudsætning har der ikke tidligere været tvivl om. I forbindelse med et faseskift i projektet hos HOFOR har selskabet vurderet, at en ny vandforsyningsledning ikke kan finansieres af HOFOR Vand, men at den skal finansieres af HOFOR Dragør Vand A/S fuldt ud. Det vil betyde betydelig stigning i vandtaksten i Dragør. Endvidere peger HOFOR på, at det skal undersøges nærmere, om der skal vedtages et kommuneplantillæg og tillæg til Københavns Kommunes vandforsyningsplan, hvis projektet skal gennemføres.” (Dagsorden, By-, Miljø- og Klimaudvalget, Punkt 5: Alternativer for fremtidig vandforsyning, Dragør Kommune, 28. januar 2026).

I Dragør har vi som private forbrugere allerede en af Danmarks højeste vandtakster lydende på 84,48 kr. for en kubikmeter vand, mens man i København betaler 49,56 kr., og i nabokommunen Tårnby betaler kunderne 59,67 kr. for en kubikmeter vand.

Dragør Kommunes administration beder nu HOFOR om at udarbejde en ekstern juridisk vurdering af finansieringsspørgsmålet, hvorefter HOFOR kan fremlægge forslag til mulige alternative løsninger på fremtidens vandforsyning i Dragør Kommune.

Med politikernes fejlslagne fjernvarmekampagne og et ekstremt underfinansieret fjernvarmeprojekt friskt i hukommelsen, så kan man i nærværende vandledningssag undre sig over, at et simpelt ”faseskift i projektet” pludselig kan kaste Dragør Kommune og HOFOR ud i et finansielt limbo.

HOFOR’s tidligere estimat på 75 mio. kr. for etablering af vandledningen er nu steget til 110 mio. kr.

Det virker som om, at der ikke er nævneværdigt styr på finansiering, prisoverslag, planlovgivning, trafiksikkerhed og miljølovgivning på trods af den årelange planlægning af projektet.

Nej tak til byggeplads.

Den ansøgte hovedbyggeplads fra HOFOR er ikke i overensstemmelse med den lokalplanlagte anvendelse af arealet på Kirkevej 28 og bør derfor ikke imødekommes under nogen omstændigheder.

Selvom der som regel ikke kan dispenseres fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser, så vil Dragør Kommune alligevel dispensere fra lokalplanen i tre år, hvilket er meget bekymrende.

Det er hensynsløst, at kommunen og forsyningsselskabet vil placere en miljøbelastende bygge- og oplagsplads klos op ad fritidshjemmets børn og de børnehavebørn, som er på besøg flere gange ugentligt og opholder sig på legepladsen.

Allerede nu er der som bekendt et markant støj- og luftforureningstryk på fritidshjemmet grundet hovedfærdselsåren Kirkevej og Københavns Lufthavn.

Man kan ikke hovedløst blive ved med at tilføje røg, støj og møg til lokalområdet, hvor børnene opholder sig i mange timer til hverdag – det er ganske enkelt uansvarligt.

Vi skal passe godt på hinanden og vores mindste borgere i Dragør, ikke sandt?

Dragør nord indhyllet i tågedis, ligesom erhvervsprojekt nord, bare smukkere.

Efter en rigtig positiv oplevelse og godt sammenhold ved demonstrationen den 16. november 2025, to dage før kommunalvalget, er det nu tid til en status på, hvordan forvaltningen og den nytiltrådte kommunalbestyrelse arbejder videre med Erhvervsområde Nord-projektet.

Blækket på valglisterne var knap tørt, før Dragør Kommunes forvaltning fik endnu en henvendelse den 25. november fra Mileways rådgiver Sweco, der ønskede et nyt møde, hvor Sweco ville spørge ind til den planlagte helhedsplan og dens udformning.

Mødet blev afholdt den 15. december og af referatet fremgår det, at forvaltningen udvander den beslutning, som blev truffet af kommunalbestyrelsen den 25. september: ”Det kan ikke være lager- og logistikvirksomheder, og der ønskes kun virksomheder med et begrænset behov for tung trafik til og fra området”.

I stedet svarede forvaltningen, at det er et vigtigt politisk emne, hvordan man bedst muligt undgår tung trafik, men at kommunens rådgiver Aart vil give deres bud, og at forvaltningen ikke vidste det endnu.

Men er Mileway ikke en ’last mile-logistikvirksomhed’? Så hvorfor bruger forvaltningen tid på møder, hvis der ikke ønskes logistik? Hvorfor affærdiger forvaltningen ikke Mileway og gør dem bekendt med, at deres virksomhedsstruktur ikke matcher planen for området?

Var det store gennemgående budskab i valgkampen ikke, at det skulle være mindre håndværksvirksomheder? Af aktindsigten fremgår det ikke, at der har været et eneste møde med håndværksvirksomheder.

Alligevel prøver kommunalbestyrelsen og forvaltningen at bilde Dragørs borgere ind, at det er dette, der skal ske på det 170.000 m² store areal.

Alt imens afsøger selvsamme forvaltning muligheder med Mileway, Copenhagen Capacity og Property Projects.

Copenhagen Capacity, i øvrigt også repræsenteret i Copenhagen Advisory Committee sammen med vores borgmester, er en fond, der blandt andet arbejder med at tiltrække udenlandske virksomheder.

Den 24. november tog forvaltningen kontakt til CopCap. De ønskede at drøfte oplægget til helhedsplanen med CopCap.

I tidligere kommunikation har CopCap påpeget, at København mangler arealer til erhverv, der må fylde både i volumen og miljøpåvirkning. De anbefaler at se mod Køge og Ballerup, der begge har vellykkede erhvervsområder. De påpeger Dragørs beliggenhed ved lufthavnen, og at en adgang direkte til lufthavnen skal vurderes.

De nævner ligeledes muligheden for at tiltrække arbejdskraft fra Sydsverige, og at højtuddannede er villige til at pendle langt for deres arbejde.

Alt dette klinger utroligt hult med valgkampens løfte om mindre håndværksvirksomheder. Når Property Projects så lige efter kommunalvalget også kontakter forvaltningen for at høre til helhedsplanen, må man sige, at forvaltningen i bedste fald er meget ringe til at kommunikere, hvad der er besluttet på kommunalbestyrelsesmødet – eller i værste fald stadig arbejder på alle fronter.

Er det derfor, at hverken forvaltningen eller borgmesteren er villige til at bekræfte et nytiltrådt kommunalbestyrelsesmedlems offentlige udtalelse fra den 12. november om, at der ikke kommer Mileway på det areal?

Samtidig er udgiften til udarbejdelse af helhedsplanen steget med 50%. Helhedsplanen, som blev vedtaget med en budgetramme på 243.000 kr. ekskl. moms, koster nu borgerne i Dragør 364.000 kr. ekskl. moms, desuden er der nye regninger fra Sweco for udarbejdelse af forslag til trafiklysregulering i krydset Ryvej/A.P. Møllers Allé/Sydvagten og Kystvejen. Derudover er der en lind strøm af forvaltningsudgifter, som ingen ende vil tage.

Den 24. oktober sendte Aart, der er rådgiver for kommunen i forbindelse med helhedsplanens udarbejdelse, en mail til forvaltningen. Heri står: ”Vi har ikke indlagt en offentlig høring af helhedsplanen, da vi fornemmede, at der ikke skulle være yderligere borgerinddragelse i helhedsplanen”. Gad vide, hvad det er, der gør, at Aart har fået denne fornemmelse?

Knap en måned senere lover Dragørs borgmester på Facebook: ”Ja, det er korrekt, vi har afsat midler til helhedsplanen, og det er, fordi vi vil prioritere den, så den bliver så anvendelig, at den kan konverteres – efter en høring – til en lokalplan”. Ærgerligt, at det ikke lige bliver kommunikeret ud til den højtbetalte rådgivende virksomhed!

Mange påpeger, at hvis man ikke udvikler, så afvikler man. Hvis vi nu vender bøtten på hovedet og siger, at når vi udvikler, så afvikler vi faktisk også noget. Vi afvikler et kulturlandskab, vi afvikler det fredede vandhul Køjevælens liv, vi afvikler et århundrede gammelt udtryk i Dragør og Store Magleby, vi afvikler vildt dyreliv, vi afvikler frit udsyn og åbne arealer – og hvad får vi så?

Vi får meget mere trafik ind og ud af byen på et vejnet, der ikke er egnet til det, forbi skole, beboelse og børnehave. Vi får en smule erhvervsskat, og vi får en by, der ligner omegnskommunerne med store ensartede områder med uinteressante bygninger.

Borgmesteren har selv udtalt, at erhvervsskatteindtægten ikke er grunden til områdets udvikling. Men hvad er det så?

Hvis CopCap, Mileway og Property Projects udvikler på området, giver det så færre pendlere? Næppe. Giver det flere penge i kommunekassen? Næppe. Og slet ikke, hvis det er udenlandske virksomheder, der etablerer sig. Skaber det arbejdspladser i Dragør? Måske få, men langt de fleste, der bor i Dragør kører dagligt ud af kommunen til specialstillinger i Københavnsområdet. Så er det grund nok til at tage hele Nordstrandens og Dragørs øvrige borgere som gidsler i dette erhvervseventyr?

I sit høringssvar til Sund & Bælt har Dragør Kommune gjort opmærksom på, at linjeføringen til lufthavnsdiget vil gå gennem bevaringsværdige kulturlandskaber og landsbymiljøer og være en visuel barriere. Men er det nye Erhvervsområde Nord ikke en lignende plage? Der er utallige gange gjort opmærksom på, at området er kulturarvsbeskyttet, at Køjevælen er naturbeskyttet, at det vil ændre Dragørs og Store Maglebys udtryk for altid, og at det vil være en kæmpe visuel barriere, der bryder med lokalplanen om bevarelse af de åbne landskaber. Hvorfor betyder det kun noget for kommunen, når det handler om etablering af lufthavnsdiget?

Kommunens rådgiver Aart tager den nette sum af 40.000 kr. for en brainstorming og forslag til udnyttelse af arealet i nord. Vi vil da godt brainstorme lidt gratis her:

Hvis man udnytter de åbne arealer i Dragør til naturudvikling og grønne rekreative områder, naturplejede Køjevælen, som man egentlig er forpligtiget til, lod grøfter, strandenge, lunde, græsarealer og så videre udvikle sig mere naturligt, understøttede det eksisterende dyreliv, fulgte med de nye strømninger og ikke bare forfaldt til gængse opfattelser og løsninger om, at erhvervsudvikling er den eneste vej til vækst, så ville Dragør blive en attraktiv, grøn og biodivers kommune. Vi er sikre på, at det kunne virke attraktivt for mange unge familier.

Hvis skoler og institutioner fik et løft, så de kom tilbage på tidligere niveau, kunne Dragør Kommune tiltrække nye ressourcestærke borgere, der ville bidrage til lokalsamfundet og kommunekassen i form af den langt højere kommuneskat frem for erhvervsskatten. Vi kan noget andet end omegnskommunerne herude, kan vi ikke?

På en januardag, hvor tø overtager efter flere dages frost, ligger det åbne landskab i den nordlige del af Dragør hen i stemningsfuld dis. Den samme tågedis omgiver hele håndteringen af dette erhvervsprojekt. På mark- og naturarealet er det dog smukkere og mere acceptabelt.

Alt dette taget i betragtning, står man tilbage med en fornemmelse af en kommunal forvaltning, der sammen med den nytiltrådte kommunalbestyrelse siger: ”Godt snydt år!” til Dragørs borgere.