Nej til Copenhagen White Water Park

Helårsboliger og sommerhuse er skadet af stormfloden på Sydvestpynten.

”Vi slap med skrækken”, skrev Dragør Kommunes borgmester Kenneth Gøtterup på flere lokale facebookgrupper morgenen efter oktoberstormens rasen. Men det er ikke sandt.

Borgmesteren havde ganske vist tørre fødder, men det var der andre, der ikke havde.

Sejl i jeres egen sø.

Sydvestpynten blev endnu en gang hårdt ramt af højvandet, og de forsømte diger kunne hverken holde stormfloden eller boligejernes undren over borgmesterens misvisende facebookopslag tilbage.

Siden 2007 har beboerne på Sydvestpynten bedt Dragør Kommune og lokalpolitikerne om at etablere en ordentlig digeløsning, men hverken utallige appeller, årelang dialog eller juridiske krav har hjulpet en døjt.

Dragør Kommunes ledelse og administration ’nulstiller’ gang på gang beboernes efterspørgsel om at få en holdbar og nødvendig kystsikring, der kan beskytte folks hjem på Sydvestpynten.

Man lytter ganske enkelt ikke til borgerne og deres indgående lokalkendskab, som kommunen med fordel kunne drage stor nytte af, hvis man vel at mærke gad at høre efter.

Endnu en oversvømmelse.

Sydvestpynten er det absolut mest udsatte område i Dragør, og området ligger i ét af de ti udpegede risikoområder for oversvømmelse i henhold til EU’s oversvømmelsesdirektiv.

Nu står vi som forudset i endnu en ulykkelig situation, nøjagtig som under ’Den stille stormflod’ i januar 2017, hvor adskillige ejendomme langs Kalvebodvej blev oversvømmet. De selvsamme helårsboliger og sommerhuse har nu atter fået uønsket besøg af højvandet under ’Oktoberstormfloden’ i oktober 2023.

For få uger siden i Kongelunden og på Sydvestpynten stod huse under vand, strømmen var gået og der var opstigende kloakvand i folks hjem. Det er bare ikke godt nok. Det giver Sydvestpyntens indbyggere langvarige vanskeligheder både personligt, familiemæssigt og økonomisk. Men hvor bliver digerne af?

Siden 2018 har Kongelundens Grundejerforening kæmpet for at få et dige på de gamle strandvolde, hvilket også er den mest ’omkostningseffektive’ løsning – altså det billigst mulige tiltag.

Denne digeløsning kunne være igangsat for mange år siden, men processen forhales – det er vist på høje tid, at kommunalbestyrelsen vågner op af sin tornerosesøvn, lytter til borgerne og skrider til handling nu.

Grundvandet stiger.

I kølvandet på stormen i oktober er Sydvestpyntens beboere tillige blevet ramt af rekordstore mængder regn.

Når det regner over en lang periode, kommer der mere vand under jorden og fylder de grundvandslommer, som ligger under jorden. Det får det såkaldte ’grundvandsspejl’, der betegner overfladen af grundvandet, til at stige, så vandet på et tidspunkt kommer op til overfladen.

Stormfloden fra Køge Bugt og grundvandsstigningen er i kombination en udfordring, der skaber gevaldige problemer i det lavtliggende område.

De berørte boligejeres grunde er sumpede og TAMU-centrets store markarealer står stadig under vand flere uger efter stormfloden.

Havvandet og regnvandet kan simpelthen ikke komme væk, da jorden og sandet er mættet med vand.

Fremtidige stormfloder.

Så nej, det var ikke alle i Dragør, der ”slap med skrækken”, som borgmesteren hævder. Men man må jo håbe, at alvoren langt om længe er ved at gå op for de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har været fuldstændig tavse omkring oversvømmelsesskaderne på Sydamager.

Efter ’Oktoberstormfloden’ stod Sydvestpyntens beboere i menneskekæde og byggede dæmning, for at redde huse på Kalvebodvej, men elektriciteten og kloakkerne i lokalområdet er stadigvæk meget ustabile.

Eftersom dette års stormflodssæson varer fire-fem måneder endnu, så gælder det om at krydse alt, hvad man har, ud over sine fingre. Man kan dog ikke forlade sig på håb alene, der skal andre boller på suppen i Dragør Kommune.

I stedet for flere evighedsdiskussioner om forkromede digeløsninger og prætentiøse arkitektkonkurrencer, så vil det være rart at se nogen i kommunalbestyrelsen, der rent faktisk gør noget for at sætte stormflodssikringen i gang.

Det er ikke rimeligt, at borgerne på Sydvestpynten skal leve med en konstant bekymring for oversvømmelse, og fortløbende skal deltage i et ufrivilligt tovtrækkeri med kommunen, der indtil videre har stået på i årtier.

Diger efterlyses.

Hvis vi i fællesskab vil beskytte os mod vandmasserne på bedste vis, så må Sydvestpynten vel også indgå som en del af det ’rigtige’ Dragør, i særdeleshed når der sagsbehandles kystsikring på Dragør Rådhus.

Det forudsætter, at politikerne og administrationen dropper den demokratiske skinproces og er lydhøre overfor, at beboerne med rette appellerer om at få realiseret digeprojektet uden yderligere ophold og flere bureaukratiske syltekrukkeforslag.

Tryk venligst på startknappen til digerne – der bør handles nu!

Stejlepladsens pæleskov er en vigtig del af miljøet på Dragør Havn.

Ifølge ’Forhøring om udvidelse af Stejleparkering som erstatningsparkering for etablering af cykelbaner på Vestgrønningen’ vil Dragør Kommune udvide parkeringspladsen ved siden af Stejlepladsen.

Uhensigtsmæssig byplanlægning.

Med tanke på, at kommunens administration er ved at omdanne landjorden på Dragør Havn til én stor parkeringsplads for biler og busser, så er det måske på tide at stoppe op og prioritere den maritime historie og havnemiljøet, som vi lokale, og turister fra alverdens lande sætter stor pris på.

Forslaget kan med rette kategoriseres som uhensigtsmæssig og tankeløs byplanlægning, der ganske vist sparer folk for nogle få skridt, men til gengæld går det stik imod tankegangen om, at vi i Dragør nænsomt tager hånd om alt bevaringsværdigt.

Stejlepladsen bør bevares.

Det er den omvendte verden, at man på Dragør Rådhus vil fjerne en vigtig del af havnens historie, for dermed at skabe parkeringspladser til besøgende, der netop kommer til Dragør for at opleve byens charme og interessante historie som havneby.

Bevar venligst Stejlepladsen – året rundt er der som bekendt masser af parkeringsmuligheder, især på de store bilparkeringsanlæg henholdsvis ved det nye værft og den nye havn.

Sidstnævnte er en kæmpe parkeringsplads, som med fordel kan gøres mere attraktiv for fastboende såvel som gæster, hvis man fjerner grusbelægningen og de grove sten – for derefter at asfaltere.

Klik her og læs ’Ikonisk stejleplads nedlægges’

Adskillige huse er skadet af oversvømmelsen på Sydamager.

Dragør Kommunes borgmester Kenneth Gøtterup (C) skriver på Facebook, at ”vi slap med skrækken”, morgenen efter stormen og højvandet i Dragør Kommune den 20. oktober 2023.

De forsømte diger kunne dog hverken holde stormfloden eller husejernes undren over borgmesterens misvisende facebookopslag tilbage.

Klik her og læs ’Signe følte sig ramt af flodbølge: Det var mit livs værste mareridt – så nej, vi slap ikke med skrækken’

Hovedgrøften med udløb i Øresund er forurenet med PFAS fra Københavns Lufthavn.

Borgmester Kenneth Gøtterup (C) fik i oktober 2022 mandat fra kommunalbestyrelsen til egenhændigt at forhandle med lufthavnens administrerende direktør Thomas Woldbye angående den omfattende PFAS-forurening i Dragør og Tårnby.

Sidste år forlod lufthavnens miljøchef Inger Seeberg pludselig sin stilling efter 15 års ansættelse, og nu følger Thomas Woldbye trop og forlader posten som administrerende direktør efter 12 års ledelse i Københavns Lufthavne A/S.

Oprydning syltes.

Lufthavnen og kommunerne nedsatte i december 2022 en arbejdsgruppe, der efter eget udsagn skulle ”belyse muligheder for yderligere afværgetiltag og en handleplan og prioritering”.

Forureningssagen blev dermed atter trukket i langdrag, og den træge forvaltningsproces fortsættes i en uendelighed – imens spreder PFAS-stofferne sig i vores miljø og natur.

Det er det Dragør Kommunes borgmester, direktion og administration kalder den ”dynamiske handleplan”.

Tavs skadevolder.

Indenfor miljøret er der et økonomisk princip om, at det er forureneren, der betaler for forureningsbegrænsende tiltag og genopretning efter miljøskader.

Men Københavns Lufthavne A/S vil stadig ikke svare på, hvordan lufthavnen forholder sig til sit erstatningsansvar for den vidtfavnende PFAS-forurening af drikkevandet, jorden, vandløbene og havvandet i Dragør og Tårnby.

Det ændrer ikke nævneværdigt på den eksisterende PFAS-forurening, at man efter flere år danner en såkaldt ”arbejdsgruppe”. Der er derimod et erstatningskrav, som skal gøres op – og en regning der skal betales ved kasse ét.

Rapport på vej.

Forureningssagen plasker stadig hvileløst rundt i syltekrukken, og nu vil arbejdsgruppen udfærdige en rapport, som forventes at blive fremlagt for Dragør Kommunes Klima-, By- og Erhvervsudvalg i slutningen af 2023.

Dermed er der gået endnu et år, uden erstatningsansvaret for PFAS-forureningen er klarlagt.

Vi må atter konstatere, at den ”dynamiske handleplan” blot er spil for galleriet.

Klik her og se Dragør Kommunes ’Orientering – PFAS forurening’

Borgmesteren svinger guldsaksen i det spæde forår 2022. Pressefoto: Dragør Kommune.

Borgmester Kenneth Gøtterup (C) klippede det røde silkebånd over til tys tys-projektet ’Afgangshallen’ sidste år.

Hemmeligholdt projekt.

’Afgangshallen’ inklusive 1 ’Destinationsrute’ og 5 larmende ’Aktivitetsstationer’ blev i al hemmelighed forsøgt placeret tæt på beboelsesejendomme uden Dragør Kommunes foretagelse af naboorientering, nabohøring eller VVM-redegørelse (Vurderinger af Virkninger på Miljøet).

Naboerne blev af uransagelige årsager ikke nævnt med ét eneste ord i projektforslaget.

I projektbeskrivelsen havde man tillige fjernet samtlige naboejendomme fra landkortet, hvilket er vældig smart, når man som højtstående lokalpolitiker vil placere støjende aktivitetsanlæg i nærheden af folks hjem og haver.

Anlæg, som man vel at mærke aldrig ville byde sig selv, og sin egen familie, at bo ved siden af.

Naboerne stiller spørgsmål.

Da naboerne spurgte ind til tys tys-projektet ’Afgangshallen’ viste det sig at borgmesteren, kommunaldirektøren, direktionen og administrationen hverken kunne fremvise høringsmateriale, miljøvurdering, budget, regnskab eller vedligeholdelsesplan.

Naboerne indledte følgelig dialog med jurister, Bolig- og Planstyrelsen samt Miljøstyrelsen om det hemmeligholdte kommunale projekt, der forventeligt ville skabe yderligere støjgener for naboerne i lokalområdet – og så fik de øverst ansvarlige på Dragør Rådhus pludselig rygende travlt.

Dragør Kommunes ledelse reducerede projektets omfang betragteligt, og med et trylleslag blev ’Afgangshallen’ omdøbt til det mindre prangende ’Dragør Outdoor Fitness’.

Indvielsen blev hastigt fremskyndet, og borgmesterkædens glans blev akkompagneret af bobler i glassene og stive smil til ære for fotografen.

Da den byggelystne borgmester indviede projektet, glemte han dog, at anlægget skal vedligeholdes.

Klik her og se den nuværende vedligeholdelsesstand af projekt ’Dragør Outdoor Fitness’