Cargokagen – et ‘industrieventyr’ i Dragør.

Uanset hvor mange stykker en kage deles i, så er summen den samme.

Efter sommerferien skal der træffes politisk beslutning om det mulige industriområde, på det 170.000 m² store areal mellem Ryvej og Nordre Dragørvej.

Hele cargokagen.

Før sommerferien skulle kommunalbestyrelsen sagsbehandle et projekt fremsendt af ejendomsselskabet Mileway, hvor man ville opføre en kolos af en bygning, med en facade på 312,4 m mod Nordre Dragørvej og en bredde på 84,4 m samt en tilsvarende bygning, bag den første, liggende parallelt med denne på samme størrelse – begge med en højde på 10 m.

Den politiske behandling blev stoppet, og udskudt til efter sommerferien.

Cargokagen i stykker.

Allerede inden sommerferien, og den politiske sagsbehandling af hele cargokagen, havde kommunen modtaget et nyt projektforslag fra Mileway, som nu i stedet for 2 bygninger, vil opføre 8 bygninger, der alle får to plan og samlet set vil udgøre 41.273 m² plus de altaner/terrasser, der er på alle bygningerne.

Hver af de 8 bygninger er delt op i moduler på typisk 2.300-2.500 m², hver med deres egen læsserampe til lastbiler, så set udefra minder det nye projekt om det første, nemlig et center for cargo og logistik.

Altså intet er ændret – den såkaldte cargokage er bare skåret op i flere stykker.

Cargokagens stykker deles.

Hvad angår fremtiden for industriområdet i nord, så kan man kun spå om, hvad kommunalpolitikerne finder på.

Vi kan sikkert se frem til, at cargokagen kan blive skåret op i endnu flere mindre stykker, men den samlede begyggelse, vil der ikke blive ændret det store på.

Med en udstykning på 170.000 m² og en bebyggelsesprocent på 50%, kan vi alle se ind i, at der kan bygges 85.000 m² – med de følger det vil få for alle borgere i kommunen – med røg, støj og møg.

Hvis du lige nu sidder og er træt af at læse om det mulige ’industrieventyr’ på nord, og ikke orker høre mere om det, så tænk venligst over PH’s ord:

”Alt hvad folk med ubehag nægter at høre noget om, bliver afgørende for vores vilkår årtier efter.”

Nej tak til servering.

Virketrangen hos kommunalbestyrelsens medlemmerne fra A, C, V og M, der ønsker at udnytte muligheden for industriområdet, vil kun komme på andre tanker, hvis borgerne i Dragør højt og tydeligt siger ”nej tak” til cargokagen – uanset hvor mange stykker den serveres i.

Dermed kan ’industrieventyret’ få en lykkelig slutning, hvor projektet lægges i graven – og snip snap snude, så er den historie ude.

Hvad med naboerne til Dragør Industriby?

Boliger ses som røde prikker (tv.), og boblerne er afstandskrav til boliger (th.). Illustration: Dragør Kommune.

Er der mon nogen på Dragør Rådhus, der har overvejet, om det ikke er en ualmindelig dårlig idé at forøge trafikken, luftforureningen og støjbelastningen i Dragør markant?

Megaprojekt.

I disse dage klør mange boligejere sig i nakken, fordi politikerne vil bygge et kæmpestort erhvervs- og industriområde mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej uden omtanke for borgerne.

Dragør Industriby skal være intet mindre end tre gange større end det eksisterende erhvervsområde på A.P. Møllers Allé og skal placeres i ’det åbne land’.

Projektet vil medføre en heftig stigning i antallet af lastbiler og fragtfly, der i døgndrift skal transportere gods til og fra området – desuagtet kalder politikerne projektet for ”grønt”, ”bæredygtigt” og ”miljørigtigt”.

Mange borgere har med rette udtrykt sine bekymringer over megaprojektet, og dets negative følgevirkninger for især Store Maglebys og Nordstrandens boligområder.

Amager er allerede overbebygget og overbefolket – hvorfor skal dragørborgerne belastes yderligere?

Afstandskrav.

Rundt om de boliger, der ligger nærmest Dragør Industriby, skal Dragør Kommunes administration indtænke ’bufferzoner’, der følger miljøklassernes afstandskrav til boligerne, som er henholdsvis 20 meter, 50 meter, 100 meter og 150 meter.

Der bør også være behørig afstand til det fredede vandhul Køjevælen og dets rige plante- og dyreliv.

Inden projektet sendes i høring, skal der endvidere udføres lovpligtig VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) – også selvom kommunens ledelse i Center for Plan, Teknik og Erhverv gang på gang forsøger at undgå dette.

Hvis man som ejendomsselskabet Mileway, der er ejet af Blackstone, vil etablere en kæmpe lager- og transportfacilitet i nærheden af boliger, så skal der indlysende nok være en anseelig afstand til folks hjem og haver.

Normalvis placerer man altså logistik- og transportfirmaer langt væk fra nærmeste naboer, da de betragtes som meget støjende erhvervsvirksomheder. Det er virkelig bekymrende, det som flertallet i kommunalbestyrelsen har gang i.

Der hersker ingen tvivl om, at den kumulative støj fra selve erhvervsområdet og døgntrafikken på Dragørs veje vil være til stor gene for rigtig mange boligejere – både dem der bor tæt på, men også dem, der bor langt fra.

Naboer.

Larmen og luftforureningen kommer i særdeleshed til at påvirke boligejere i nærheden af Kystvejen, Ryvej, A.P. Møllers Allé, Nordre Dragørvej, Hartkornsvej, Kirkevej og Englandsvej.

Hertil kommer der yderligere belastning af Stationsvej, Møllegade, Hovedgaden osv.

På Dragør Rådhus påstår politikerne, at de kan ”styre trafikken” via Ryvej østpå mod Kystvejen ind i Tårnby Kommune, men sådan fungerer det ikke i den virkelige verden.

Og nu, når vi er ved det. Hvad så med de stakkels naboer, der bor ved Ryvej, A.P. Møllers Allé og Kystvejen?

Er der taget hensyn til dem og deres familier i den kommunale planlægning? Nej, vel?

Ironisk nok, så kommer de selvsamme støjbelastede skatteborgere, til at betale for omlægning og nyetablering af veje, grøfter, belysning, kloakker, strøm, vand osv. til Dragør Industriby – det er jo nærmest tragikomisk.

Luftforurening.

Når erhvervsområdet Kirstinehøj III åbner lige omme på den anden side af lufthavnstunnellen, ved Tømmerupvej i Tårnby Kommune, så vil der være en mærkbar forringelse af luftkvaliteten og fremkommeligheden – her tales om at lukke for gennemkørende biltrafik på Tømmerupvej øst for Englandsvej.

Uanset hvilken vejføring, der vælges for Kirstinehøj III, så har vi altså at gøre med transporttungt erhverv, der sender en lind strøm af lastbiler frem og tilbage via Englandsvej og Kirkevej.

Der er vel ikke behov for mere trafik, luftforurening og støj i Dragørs boligområder – vi har så rigeligt i forvejen.

Ringvirkningerne af lufthavnens igangværende udvidelse er enorme, og de kan tydeligt mærkes fra nord til syd.

Eksempelvis oplever boligejerne i Kongelunden og på Sydvestpynten bl.a. kraftig støjbelastning fra det internationale logistik- og transportfirma DHL, der ligger mange kilometer væk på Kystvejen, men som ofte benytter sig af ældre fragtfly, der burde være udrangeret for længst.

Den nye DHL-terminal i Kastrup er dobbelt så stor som den gamle, og har kostet 1 mia. kr. at opføre.

Hertil kommer, at Københavns Lufthavne A/S vil være Nordeuropas største knudepunkt for luftfragt, og har ambitioner om at tredoble mængden af gods fra 300.000 tons i dag til mere end en million tons årligt.

Ak, ja – vækstsygen vil åbenbart ingen ende tage.

Lufthavnen er Nordens største med over 25 mio. passagerer om året, og ifølge lufthavnens udvidelsesplaner skal der nu skabes plads til 40 mio. passagerer årligt.

Lufthavnen taler endda om ”sikring” af en kapacitet på 60 mio. årlige passagerer i fremtiden, hvilket er mere end ti gange Danmarks befolkningstal – det er lige til at få åndenød over.

Naboerne har klaget over støj-, luft-, jord- og vandforureningen fra lufthavnen i årevis – men Folketinget, Miljøministeriet, Transportministeriet og kommunerne holder hånden over den storforurenende virksomhed.

Trafikforøgelse.

Politikerne på Dragør Rådhus sender ikke mange hensynsfulde tanker til naboerne langs de i forvejen stærkt trafikerede veje i Dragør.

Vejnettet og luftrummet er allerede udfordret, så det kan jo godt undre, at politikerne vil belemre os med ekstra bil- og flytrafik til og fra Dragør Industriby.

Buslinjerne 35 og 250S kommer ved projektets realisering til at blive endnu mere ustabile, end de er nu – og flere kommer til at vælge den offentlige transport fra, da man aldrig kan regne med ankomst- og hjemkomsttid.

Måske er det på tide, at politikerne stopper op, og tænker grundigt over de følgevirkninger, som de vil påføre borgerne med deres uigennemtænkte megaprojekt.

Dragør kan snart ikke rumme mere, og infrastrukturen er slet ikke gearet til den slags trafikforøgende projekter.

Ifølge Via Trafik var der i 2022 dagligt 5.000 køretøjer på dragørsiden af Kystvejen, og 7.000 køretøjer på Kirkevej – de to store veje, der leder størstedelen af trafikken ind og ud af Dragør.

Mellem Store Magleby Kirke og lufthavnstunnellen er Englandsvejs hverdagstrafik på svimlende 14.000 køretøjer. Ja, du læste rigtigt – det er meget voldsomt.

Vognmænd og privatbilister kører altså den vej, som de lyster, det kan kommunalbestyrelsen hverken dirigere, styre eller udøve kontrol med i den virkelige verden.

Vi kommer næppe til at se politikerne iført gule veste og håndskilte, alt imens de i skiftehold søber kaffe og ”styrer trafikken” ved Dragør Industriby dag og nat – det er egentlig ret utroligt, hvad politikerne forsøger at bilde borgerne ind.

Bokommune.

Hvis du med hjertet i halsen har set en lastvogn eller et lastvognstog navigere rundt i svinget ved Hartkornsvej og Nordre Dragørvej eller i krydset ved Føtex, så er du ikke i tvivl om, at det skal vi vist ikke have mere af.

Der ønskes ganske enkelt ikke mere tung trafik forbi de mange boliger, Nordstrandskolen og Store Magleby Skole grundet støjudsending, partikelforurening og reducering af trafiksikkerhed for børn og voksne.

Dragør Industriby er den helt forkerte vej at gå, hvis vi fortsat vil være en attraktiv bokommune.

Det giver ingen mening at tromle megaprojekter igennem, der bidrager til yderligere luft- og støjforurening.

Fejlplacering.

Så næste gang du bliver vækket af et hylende DHL-fly midt om natten eller sidder i bilkø, så tænk på, hvordan Dragør Industriby og Kirstinehøj III i fremtiden vil berige dit liv med endnu flere fragtfly og flere ufrivillige stunder bag rattet.

Man skal jo sætte pris på de små ting i livet. Ikke sandt?

Dragør Industriby hører til i et egnet erhvervs- og industriområde, ude på europavejen E47, langt væk fra nærmeste naboer – ikke her i lille Dragør.

Klik her og se illustrationen ’Afstandskrav til boliger – bufferzoner’

Dragør Industriby – hvem tager hånd om Køjevælen?

På Nordre Dragørvej ligger vandhullet Køjevælen.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at politikerne vil omringe Køjevælen med et 170.000 m² stort erhvervs- og industriområde i det nordlige Dragør.

Hvem tager egentlig hånd om Køjevælen? Er det mon politikerne, eller borgerne, der beskytter den?

Her er et miniportræt af det fredede vandhul og dets rige plante- og dyreliv.

Fuglekøje.

I flere hundrede år har vi kaldt den lille sø på Nordre Dragørvej for Køjevælen, som kommer af det gamle nederlandske ord ’kooi’, der kan betyde et bur, en fælde eller en ruse i kombination med det gammeldanske ord ’væl’, der betyder dam eller vandhul.

Men hvad er nu det for noget hokus pokus med en fælde? Jo, der har sandsynligvis været en snedigt anlagt dam med tilhørende vandkanaler overdækket med trådnet, hvor vildænder blev lokket til – og dermed indfanget for enden af kanalerne i en ruse.

De nederlandske bønder, der kom til Amager i 1500-tallet, havde Kong Christian II’s tilladelse til at foretage fuglefangst og ålefiskeri. Til gengæld skulle bønderne gøre Amager frugtbar, så de kunne levere madvarer til de københavnske indbyggere – noget for noget, som man siger.

Landområde.

Der er ingen tvivl om, at Køjevælen har stor kulturhistorisk og naturmæssig værdi i Dragør, og den bør bevares og forsvares – også selvom Dragør Kommunes administration ikke altid er lige flittig til at sørge for den fornødne naturpleje i og omkring vandhullet.

Førhen ville politikerne meget gerne beskytte Køjevælen, som vi kan se her i Kommuneplanrevision 2013:

”Søen Køjevælen med omkransende beplantning skal bevares og beskyttes.” (Kommuneplanrevision 2013, Dragør Kommune, side 16 og 101).

Nu er Køjevælen blevet fjernet fuldstændigt i den forholdsvis nye Kommuneplan 2022, et digert værk på 202 sider, men vi kan dog se følgende om landområdet nord for Nordre Dragørvej:

”Jordbrugsareal øst for Ryvej. Generel anvendelse: Landområde. Fremtidig zonestatus: Landzone. Generelle anvendelsesbestemmelser: Områdets anvendelse fastlægges til jordbrugsformål, med mulighed for at udlægge hele eller dele af arealet til almene, ikke-bymæssige friluftsformål, herunder rekreative stier i byens randzone.” (Kommuneplan 2022, Dragør Kommune, side 198).

Politikernes planer om at bygge et højt og stort erhvervs- og industriområde, i agerlandet mellem Ryvej og Nordre Dragørvej, stemmer altså overhovedet ikke overens med kommuneplanens forskrifter.

Dyreliv.

Når politikerne, direktionen og administrationen på Dragør Rådhus intentionelt fjerner Køjevælen fra kommuneplanen, der er gældende de næste ti år, så sendes et tydeligt signal til lokalsamfundet om, at vandhullet og det åbne land ikke er noget, man vil beskytte og bevare – det skal helst bygges væk.

Det er her i landområdet lærkerne bor, harerne hopper og vildgæssene raster – og de levende læhegn mellem markerne er yndede opholdssteder for alskens småfugle, der søger føde og ly til sig selv og ungerne.

Køjevælen er nu til dags et velbesøgt vandhul, der bl.a. er hjemsted for gule åkander, frøer, flagermus, fugle, guldsmedelarver, snoge og tudser.

Heldigvis har vi at gøre med et ’§ 3-vandhul’, hvilket betyder, at Køjevælen hører under naturbeskyttelsesloven – det kan politikerne ganske vist forsøge at pille ved, men det bliver ualmindelig svært for dem.

Siden 1980 har alle de vildtlevende krybdyr og padder i og omkring vandhullet været fredet i henhold til Miljøministeriets ’Bekendtgørelse om fredning af krybdyr og padder’.

I Dragør har vi brug for vores få tilbageværende vandhuller, der er vigtige leve- og ynglesteder for en lang række planter og dyr – det er også her fuglene og pindsvinene finder vand i tørre perioder.

Beskyttelse.

Det er altså borgerne, der skal tage hånd om Køjevælen, da politikerne er fast besluttet på at svøbe hele området ind i asfalt, bygninger og godstransport i døgndrift.

Dragør Kommune har tankevækkende nok sendt sin grønvaskede erhvervsstrategi i høring frem til den 13. august 2024 med følgende ord:

”Vision: Dragør skal være den grønneste iværksætterkommune, hvor bæredygtighed er grobund for innovation og vækst, og hvor iværksætterånden næres fra barnsben.” (Martin Wood Pedersen og Mia Tang, Det Konservative Folkeparti, Dragør News, 8. maj 2024).

Vækst, vækst og atter vækst. Mig bekendt passer man ikke på vores fælles natur- og kulturarv ved at bygge et 170.000 m² stort erhvervs- og industriområde rundt om Køjevælen.

Det er absolut ikke bæredygtig og grøn ’udvikling’, men derimod ’afvikling’ af værdifuld agerjord, natur og de vilde dyrs opholdssteder.

Frit land.

Evigt ejes kun det tabte, som man siger – så lad os i fællesskab gøre en indsats for at modvirke politikernes umættelige byggelyst og vækstambitioner i landzonen.

Vi kan med fordel værne om Køjevælen og Dragørs åbne vidder, som vi alle holder af, for når landområderne først er blevet bebygget, så får vi dem ikke tilbage.

Det åbne land bør forblive åbent, til glæde for dyr såvel som mennesker – det er værd at kæmpe for.

Klik her og se erhvervs- og industriområdets ’Matrikelkort og ejerforhold’

Er Dragør Industriby grøn?

Projektet skal placeres mellem Nordre Dragørvej og Københavns Lufthavne A/S.

Politikerne påstår, at det planlagte 170.000 m² store erhvervs- og industriområde er ”grønt”.

Men er det nu også rigtigt? Eller udsættes borgerne blot for de sædvanlige politikertricks?

Grønvaskning.

Det findes ingen øvre grænse for, hvor mange positive tillægsord politikerne fyrer af, når de forsøger at placere endnu et miljøbelastende projekt klos op ad naboer, natur og dyreliv i Dragør.

Borgmester Kenneth Gøtterup (C) hævder, at han vil begave borgerne med ”grønne”, ”bæredygtige” og ”miljørigtige” løsninger, når projektet skal føres ud i livet.

Ak, ja. Man skal godt nok høre meget, før ørerne bliver olivengrønne, og falder af.

Her konsekvensberegnes slet ikke på, at Dragør Industriby blandt andet vil medføre en markant forøgelse af fragtfly og lastbiler, der i døgndrift skal transportere gods til og fra erhvervsområdet.

Efter borgmesterkæden er landet på skuldrene af den konservative borgmester, så har piben vel at mærke fået en helt anden lyd end førhen.

Folkesundhed.

Selvsamme Gøtterup var for tyve år siden drivende kraft i at få lukket børnehaven Løvegården i Store Magleby.

Institutionen blev lukket, fordi børnenes helbred ifølge embedslægen blev påvirket af støjforureningen fra Københavns Lufthavne A/S indendørs såvel som udendørs.

Nu holder borgmesteren lystigt tale i nabokommunens lufthavn og udtaler: »Som nabo til lufthavnen, er jeg glad for den udvikling, lufthavnen er i gang med« – man har åbenbart et standpunkt, til man tager et nyt.

Det er naboerne, voksne såvel som børn i Dragør, der betaler prisen for, at lufthavnen i disse dage er ved at udvide til dobbelt kapacitet.

Men hvad siger dragørborgerne til borgmesterens ambitiøse industri- og erhvervseventyr på grænsen til lufthavnen? Er det overhovedet et projekt, der har sin berettigelse i vores lille by?

Borgermodstand.

Inden for de seneste par måneder er borgerne for alvor begyndt at røre på sig, og det er langtfra alle, der synes, det er en god idé, at blive belemret med politikernes megaprojekt på Nordre Dragørvej.

Der er ganske enkelt ikke behov for mere trafik, luftforurening og støj i boligområderne.

Den evige trang til ”udvikling” i Dragør bør vel ikke ske på bekostning af borgerne ude i lokalområderne, hvilket så småt er ved at gå op for nogle enkelte medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Grundet kraftig borgermodstand og kolde fødder i byrådssalen har kommunalbestyrelsen skubbet sagen tilbage til Klima-, By- og Erhvervsudvalget, der atter skal tage stilling til byggesagen den 14. august 2024.

CPH-romance.

Alt imens borgmesteren svæver rundt oppe i skyerne og plejer sin romance med lufthavnen, så holder vi andre heldigvis begge ben solidt plantet på jorden, og forholder os til Dragør Industribys fremtidige og uhensigtsmæssige påvirkninger af vores hjem, familier og lokalområder.

Tak, for endnu et påtvunget ”grønt” projekt fra Dragør Rådhus – men det bliver et kæmpestort ”nej tak” herfra.

Klik her og læs artiklen ’Eksperter advarer om udviklingsplaner for Københavns Lufthavn’

Dragør Industriby møder borgermodstand.

Projektet skal placeres i det åbne land mellem Ryvej og Nordre Dragørvej.

Borgmesteren og et flertal i kommunalbestyrelsen arbejder under voksende borgermodstand på at etablere et 170.000 m² stort erhvervs- og industriområde i den nordlige del af Dragør.

Trafikbelastning.

Tilføjelse af mere larm og forurening i boligområderne er det stik modsatte af, hvad borgerne efterspørger.

Der er ganske enkelt ikke brug for yderligere belastning af byens indbyggere, som i forvejen er hårdt ramt af støj- og partikelforurening fra bil- og flytrafik i flere lokalområder.

Projektet vil bl.a. medføre en forøgelse af lastbiler og fragtfly, der i døgndrift skal transportere gods til og fra ’Dragør Industriby’.

Mange borgere har med rette udtrykt sine bekymringer over megaprojektet og dets negative følgevirkninger for især Store Maglebys og Nordstrandens boligområder.

Det er på høje tid, at de folkevalgte politikere lytter efter, og tænker over, hvad de egentlig foretager sig?

Støj og møg.

Ejendomsselskabet Mileway, der er ejet af den udskældte amerikanske kapitalfond Blackstone, har den 7. maj 2024 indleveret et projektforslag til Dragør Kommune om etableringen af en stor lager- og transportvirksomhed på Nordre Dragørvej.

Sagen er blevet hastebehandlet som en godkendelsessag i Klima-, By- og Erhvervsudvalget den 4. juni 2024, Økonomiudvalget den 13. juni 2024 og kommunalbestyrelsen den 20. juni 2024.

Grundet gedigen borgermodstand og kolde fødder i byrådssalen skubbede flertallet i kommunalbestyrelsen sagen tilbage til Klima-, By- og Erhvervsudvalget, som atter skal sagsbehandle i august måned 2024.

Forud for mødet i kommunalbestyrelsen havde Liste T og Sydamagerlisten, som de eneste partier, offentligt taget afstand fra det miljøbelastende projekt.

Konservative, Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet holder dog stædigt fast i, at borgerne skal belemres med yderligere støj og møg i boligområderne – de byggelystne politikere hører som sædvanlig ikke efter, hvad borgerne siger. Et forhold, som man aldrig bør vænne sig til i et demokratisk samfund.

Ingen indsatser er dog forgæves. Så hermed sendes en varm tak ud til de borgere, der fortløbende bruger sine stemmer i debatten – bliv endelig ved.

Faktaløse borgere.

På de sociale medier, i flere lokale facebookgrupper og i lokalavisen Dragør Nyt hævder borgmester Kenneth Gøtterup (C) gentagne gange via sine borgmesterindlæg og kommentarer, at borgerne ikke holder sig til ”fakta” i sagen om kommunens planer om at anlægge et 170.000 m² stort erhvervs- og industriområde mellem lufthavnen og Nordre Dragørvej.

Dette er på trods af, at borgerne stringent holder sig til de dagsordner inklusive plantegninger og projektillustrationer, der er fremlagt for fagudvalgene og kommunalbestyrelsen.

Man bliver bare så træt i hovedet af, at politikerne konstant og hele tiden kaster uønskede projekter i hovedet på borgerne – for derefter at klandre borgerne for, at de sætter sig grundigt ind i sagerne.

Det er godt nok den omvendte verden, vi lever i. ’Dragør Industriby’ er blot endnu et trist eksempel på dette.

Det er påfaldende, at det altid er borgerne, der skal informere borgerne, om politikernes igangsatte projekter.

Nyt projektforslag.

Sideløbende med at borgmesteren kritiserer borgerne, så viser aktindsigt, at man på Dragør Rådhus har modtaget et revideret projektforslag fra ejendomsselskabet Mileway den 13. juni 2024.

Borgmesteren har personligt modtaget forslaget via e-mail den 14. juni 2024.

Et ”nyt arkitektforslag” fra Mileway, som borgmesteren ikke har nævnt på noget tidspunkt – hverken under kommunalbestyrelsesmødet (den 20. juni 2024), i sit nyhedsbrev (den 25. juni 2024) eller når han debatterer på de sociale medier.

Da borgmesteren bliver spurgt, om han vil dele det nye projektforslag med borgerne, svarer han:

”Dragør Kommunes administration har modtaget et revideret forslag. Det vil blive forelagt dagsordnen, når sagen skal genbehandles i august. Jeg har endnu ikke selv forholdt mig til det fremsendte, og materialet er omfattet af retten til aktindsigt og offentliggøres som bilag til dagsordnen. I august. Jeg lægger ikke noget op før end at sagen, som kommer på i august, er udsendt.” (Kenneth Gøtterup, Det Konservative Folkeparti, Facebook, DragørNyheder, den 27. juni 2024).

Hvis man vil vide mere, så skal man altså søge aktindsigt hos Dragør Kommune – alle borgere har ret til aktindsigt i sagen.

Søg aktindsigt.

Du kan skriftligt, mundligt eller via mail rette henvendelse til Center for Plan, Teknik og Erhverv, Dragør Kommune, Kirkevej 7, 2791 Dragør.

Plan og Teknik kontaktes på tlf. 3289 0320 eller via mail på pt@dragoer.dk

Du skal blot oplyse, at du gerne vil anmode om aktindsigt i kommunens planlagte erhvervs- og industriområde på Nordre Dragørvej.

Hvis det specifikt er Mileways nye projektforslag, som ønskes udleveret, så beder du om det.

God fornøjelse.

Klik her og se ’Aktindsigt i nuværende og tidligere sager på Dragør Rådhus’

Klik her og se ’Borgmesterens modtagelse af Mileways reviderede projektforslag’