Dragør SeniorBo vil bygge i Bydelsparken.

Mange borgere mener, at Bydelsparken bør bevares som fælles frirum for alle.

Bydelsparken er atter truet af byggelystne interessenter. Denne gang er det Dragør SeniorBo, som vil forsøge at bebygge det grønne åndehul på Engvej.

Borgermodstand mod bebyggelse.

I årene 2020-2022 førte kraftig borgermodstand til, at politikerne fra Liste T, Socialdemokratiet og Venstre måtte trække deres udskældte vision om at opføre boliger i Bydelsparken tilbage i begyndelsen af juni 2022.

Borgernes underskriftindsamling imod projektet nåede 1.150 underskrifter, og skrev sig dermed ind i dragørhistorien som den næststørste indsamling nogensinde – kun overgået af indsamlingen imod eksborgmester Eik Dahl Bidstrups upopulære projekt ’Copenhagen White Water Park’, som nåede 1.200 underskrifter.

Dragør SeniorBo ville vel at mærke ikke byde, da Store Magleby SFO og Jægervej SFO blev sat til salg af Dragør Kommune – derfor er blikket atter vendt mod Bydelsparken, hvor SeniorBo tidligere har forsøgt sig med sine byggeplaner uden held.

SeniorBo går efter Bydelsparken igen.

Formanden for Dragør SeniorBo, Nina Nørgaard, udtaler:

”Vi vil meget, meget gerne have bygget seniorfællesskaber i Dragør. Og det er ingen hemmelighed, at vi går efter Engvej, som vi synes, er det bedste område.” (Dragør Nyt, 16. april 2024)

Tiden vil vise, om det lykkes SeniorBo at lægge beslag på den offentligt tilgængelige Bydelspark.

Med de mange bebyggelser inde i parkområdet nærmer det sig efterhånden en tilsnigelse, at Dragør Kommune omtaler ’Anlægget’ og ’Bydelsparken’ som et ”sammenhængende grønt parkbånd”.

Intet er helligt i Dragør Kommune – hverken fredede naturområder eller rekreative parkanlæg.

Klik her og læs Dragør Nyts artikel ’Borgermøde om by- og boligudvikling’

Klik her og deltag i den åbne underskriftindsamling ’Nej tak til boliger og aktivitetspark på Engvej’

Hvorfor skal vi betale for PFAS-forureningen?

Hovedgrøften, der har sit udløb i Søvangsbugten, er kraftigt forurenet.

Borgerne har i årevis afventet svar på, hvorledes Københavns Lufthavne A/S forholder sig til sit erstatningsansvar for den omfattende PFAS-forurening af drikkevandet, jorden, vandløbene og havvandet i Dragør.

Under det seneste møde i kommunalbestyrelsen den 4. april 2024 blev der atter stillet spørgsmålstegn ved PFAS-sagens manglende fremdrift.

Spørgsmål om drikkevand.

Bent Larsen, lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening på Amager, spurgte borgmesteren om de forøgede udgifter til import af drikkevand, som dragørborgerne betaler for af egen lomme:

”Hvorfor anlægger vi ikke sag mod lufthavnen og siger, at de skal betale vores ekstra udgifter for at få vand til Dragør?” (Dragør Byrådssal, Kommune-TV, 4. april 2024).

Borgmester Kenneth Gøtterup (C) udtalte:

”Så er der et spørgsmål omkring, hvorfor der ikke rejses retssag mod lufthavnen, og jeg kan sige, at kommunalbestyrelsen har tidligere pålagt mig at indlede drøftelser med Københavns Lufthavn sammen med Tårnby Kommune, og det har vi gjort, borgmesteren i Tårnby og jeg. Og der er på baggrund af den indledende drøftelse, der har været, nedsat en administrativ gruppe mellem lufthavnen og de to kommuners administrationer, der skal se på problemstillingens omfang, og hvad man har iværksat, og hvad man kan gøre. Og når den arbejdsgruppe er færdig, så bliver det forelagt til videre politisk drøftelse – resultatet af det – og der vil man tage stilling til et eventuelt videre forløb.” (Dragør Byrådssal, Kommune-TV, 4. april 2024).

Hermed undlod borgmesteren endnu en gang at svare på, hvorfor der ikke anlægges sag mod forureneren Københavns Lufthavne A/S.

Dragør Kommunes Klima-, By- og Erhvervsudvalg skulle have rapporten fra den såkaldte ’arbejdsgruppe’ forelagt til sagsbehandling inden udgangen af 2023, men det er ikke sket. Nu er vi i april måned 2024 – og forureningssagen plasker stadig hvileløst rundt i den kommunale syltekrukke.

PFAS-stoffer spreder sig.

Det er nu halvandet år siden, at borgmester Kenneth Gøtterup fik mandat fra kommunalbestyrelsen til egenhændigt at forhandle med lufthavnens administrerende direktør angående den vidtfavnende PFAS-forurening i Dragør.

Den træge forvaltningsproces fortsætter altså i en uendelighed, men lufthavnen vil øjensynlig ikke ’frivilligt’ vedkende sig sit erstatningsansvar, hvilket resulterer i, at den eksisterende PFAS-forurening fortløbende spreder sig over lange afstande i vores miljø og natur.

Hovedgrøften, der afvander store dele af lufthavnens område, blev konstateret kraftigt PFAS-forurenet i 2021 – og hele vores drikkevandsindvinding er som bekendt ødelagt.

Vandforsyningsselskabet HOFOR A/S har peget på forskellige løsningsmodeller, hvoraf det billigste forslag om en ny rørledning til drikkevand koster 75 mio. kroner.

Hertil kommer udgifter til oprensning af PFAS-forurening af Hovedgrøften, markområder, fredede naturområder, private vandboringer, vandløb, mundinger ud til Øresund osv.

Hvorfor skal dragørborgerne betale for lufthavnens forurening?

Stikker lufthavnen naboerne blår i øjnene?

Udløbene ’UH1’ og ’UH2’ ved kanalen Hovedgrøften.

På Københavns Lufthavns hjemmeside står der følgende om lufthavnens rensning af PFAS-holdigt vand i 2022:

I maj sættes et nyt, stort renseanlæg i drift ved Hovedgrøften i Dragør. Renseanlægget renser dræn- og overfladevandet fra lufthavnens overfladevandssystem, inden det udledes til grøften.”

Spildevand i Hovedgrøften.

Renseanlægget blev placeret ved det udløb, der kaldes UH1 – og alt syntes at være i sin skønneste orden.

Virkeligheden er dog, at en lille kilometer sydvest for UH1 ligger UH2, hvor lufthavnen også udleder vand til Hovedgrøften – og her bliver vandet ikke renset for PFAS.

Samlet set udleder lufthavnen omkring 420.000 m3 vand årligt til Hovedgrøften fra de to udløb – og knap 40 % af vandet udledes urenset fra UH2 til Hovedgrøften og videre ud i Søvangsbugten for foden af Søvangsbakkerne.

Langt fra virkeligheden.

Hvorfor spiller lufthavnen ikke med åbne kort overfor borgerne i Dragør? Hvorfor får vi kun skønmaleriet – og ikke billedet af virkeligheden?

Kære Københavns Lufthavn, lad os nu få svesken på disken, så vi kan få at vide, hvor og hvor meget PFAS I udleder fra de mange udløb til jeres naboer.

Sidst, men ikke mindst, hvornår har I tænkt jer at tage hånd om det?

Klik her og se kort over UH1 og UH2 ved Hovedgrøften

Hvad sker der i PFAS-sagen?

Lufthavnen udleder overfladevand via ’U8’ til Nordstrandsbugten.

Borgerne har stadig ikke fået svar på, hvordan Københavns Lufthavne A/S forholder sig til sit erstatningsansvar for den omfattende PFAS-forurening af drikkevandet, jorden, vandløbene og havvandet i Dragør og Tårnby.

Hvor mange år skal vi vente på et svar – og hvad sker der egentlig i forureningssagen?

Handleplanen.

Dragør Kommunes borgmester Kenneth Gøtterup (C) fik i oktober 2022 mandat fra kommunalbestyrelsen til egenhændigt at forhandle med lufthavnens administrerende direktør Thomas Woldbye angående den vidtfavnende PFAS-forurening i Dragør.

I 2022 forlod lufthavnens miljøchef Inger Seeberg pludselig sin stilling efter femten års ansættelse, og i 2023 fulgte Thomas Woldbye trop og forlod posten som administrerende direktør efter tolv års ledelse af Københavns Lufthavne A/S.

Tårnby Kommune, Dragør Kommune og Københavns Lufthavne A/S nedsatte i december 2022 en arbejdsgruppe, der efter eget udsagn skulle ”belyse muligheder for yderligere afværgetiltag og en handleplan og prioritering”. Forureningssagen blev dermed atter trukket i langdrag.

Den træge forvaltningsproces fortsætter i en uendelighed – imens spreder PFAS-stofferne sig over lange afstande i vores natur og miljø.

Det er det Dragør Kommunes borgmester, direktion og administration kalder ”den dynamiske handleplan”.

Syltekrukken.

Ganske som forudset af flere vakse borgere, så var etableringen af den såkaldte ’arbejdsgruppe’ i 2022 blot endnu et tiltag for at dysse den tabubelagte forureningssag ned.

I begyndelsen af oktober måned 2023 bekendtgjorde Dragør Kommunes administration følgende:

”Arbejdsgruppen vedrørende PFAS-forurening i og omkring Københavns Lufthavn (CPH), forventer i slutningen af året at have udarbejdet en rapport baseret på det kommissorium, som borgmestrene fra Tårnby og Dragør Kommune og CPH er blevet enige om (…) Arbejdsgruppen er undervejs med at udarbejde en rapport, der indeholder en beskrivelse af hvilke indsatser der indtil nu er gjort mod PFAS-forurening, en identifikation af risikoområder og handlingsplan for kommende indsatser.” (Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Dragør Kommune, 4. oktober 2023).

Administrationen proklamerede ydermere: ”Rapporten forventes at kunne forelægges til udvalget i slutningen af året”.

Således skulle Dragør Kommunes Klima-, By- og Erhvervsudvalg have rapporten forelagt til sagsbehandling inden udgangen af 2023, men det blev ikke rigtig til noget.

Nu er vi i april måned 2024 – og forureningssagen plasker stadig hvileløst rundt i den kommunale syltekrukke.

Vandudledningen.

Lufthavnens samlede udledning til Øresund er ifølge Danmarks Arealinformation 3.593.164 m3 vand årligt. Der udledes altså cirka 3,6 mia. liter vand i sundet om året – vi taler om enorme vandmængder fra Nordens største lufthavn.

På Dragør Nordstrand har lufthavnens udløb ’U8’ munding ud til Nordstrandsbugten og en lang række bade- og bådebroer på kyststrækningen mellem lufthavnen og Dragør Havn. Der bades og fiskes hele året i bugten.

Lufthavnens egenkontrol konstaterede i 2022 indhold af PFAS-stoffer på 380 ng/l i vandet. Det er 2.923 gange for højt, set i forhold til grænseværdien i havvand på 0,13 ng/l.

Der udledes 185.000 m3 vand årligt fra lufthavnsområdet via udløbet U8 til Øresund – det er i gennemsnit 500.000 liter vand i døgnet hele året rundt.

Blot 400 meter længere oppe ad Kystvejen i Tårnby Kommune findes udløbet U7, hvorfra der udledes 250.000 m3 vand årligt, som stammer fra arealer i lufthavnen, hvor der ligeledes er påvist forekomst af PFAS-stoffer.

Hertil kommer de mange andre vandudløb fra lufthavnen, der ligger på stribe nord for Dragør ud til Øresund.

På Dragør Sydstrand har kanalen ’Hovedgrøften’ sit udløb i Søvangsbugten tæt på flere velbesøgte badebroer.

Undersøgelser viser at vand, planter og jord i og omkring Hovedgrøften indeholder skadelige PFAS-stoffer, der ligger væsentligt over de tilladte grænseværdier for vandløb.

Der er stadigvæk ikke foretaget nogen tiltag med henblik på oprensning af Hovedgrøften, der afvander store dele af lufthavnens område, og som i 2021 blev konstateret kraftigt PFAS-forurenet.

Dragør Kommune og Københavns Lufthavne A/S lader simpelthen den eksisterende jord-, sand-, plante- og vandforurening være. Det er meget foruroligende.

Tænk hvis man gjorde det samme i Randers Kommune med forureningen fra Nordic Waste – så ville toppolitikerne nok komme op af sofaen i en vis fart.

Regningen.

Indenfor miljøret er der et økonomisk princip om, at det er forureneren, der betaler for forureningsbegrænsende tiltag og genopretning efter miljøskader.

I marts måned 2022 besluttede Dragørs kommunalbestyrelse enstemmigt at undersøge muligheden for at rejse erstatningskrav mod lufthavnen for den vidtfavnende miljøforurening. Med andre ord, så følges det økonomiske princip om at holde skadevolder ansvarlig for den skade, der er påført Dragør Kommune.

Drikkevandsindvindingen i Dragør er fuldstændig ødelagt, og vi importerer nu vand udefra. Borgerne betaler dagligt regningen, og vi skal ligeledes betale 75 mio. kr. for, at vandforsyningsselskabet HOFOR A/S anlægger en ny rørledning til Dragør. Det giver absolut ingen mening.

I december måned 2023 valgte et flertal i kommunalbestyrelsen i al stilhed, at forhøje vandtaksterne og tørre regningen af på vandforbrugerne – kun Liste T og Sydamagerlisten stemte imod forhøjelsen af vandtaksterne, der i forvejen er blandt de allerhøjeste i landet.

Sidste år betalte skatteborgerne tillige 2 mio. kr. af egen lomme for lufthavnens forurening, da Dragør Kommune som sædvanlig skulle beskære vandplanter i Hovedgrøften. Grundet PFAS-forureningen i kanalen skal jorden nu håndteres og bortskaffes efter særlige regler.

’Grødeskæringen’ foretages to gange om året for at sikre kanalens vandføringsevne. Forureningen medfører altså en årlig ekstraregning på 4 mio. kr. – og dette er end ikke et forureningsbegrænsende tiltag, men blot ganske almindelig beskæring og fjernelse af planter.

Der skal ydermere beregnes anseelige udgifter til fremtidig oprensning af Hovedgrøften, markområder, fredede naturområder, private vandboringer, vandløb, mundinger ud til Øresund osv.

Københavns Lufthavne A/S betaler 0 kr. og overlader dermed PFAS-regningen til naboerne. Det er på ingen parametre rimeligt, at dragørborgerne skal betale omkostningerne for lufthavnens forurenende virksomhed – vi lever ikke i ’Omvendtland’.

De forureningsbegrænsende tiltag, og den længe ventede genopretning efter miljøskaden, bør betales af lufthavnen selv uden yderligere ophold.

Ansvaret.

Alt imens regningen tørres af på skatteborgerne, så spreder PFAS-stofferne sig uhindret i vores natur og miljø fra nord til syd.

Det er på høje tid, at vi stiller krav til Københavns Lufthavne A/S – en profitorienteret og storforurenende virksomhed, der bærer ansvaret for egenforureningen såvel som den forurening, der i en lind strøm bevæger sig om på den anden side af trådhegnet til os.

Københavns Lufthavne A/S, der omsatte for intet mindre end 4 mia. kr. sidste år, forholder sig dog stadig tavs.

Tale er sølv, men tavshed er åbenbart guld.