Vandløbet Hovedgrøften med udløb i Øresund er forurenet med PFAS fra Københavns Lufthavn.
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) fik i oktober 2022 mandat fra kommunalbestyrelsen til egenhændigt at forhandle med lufthavnens administrerende direktør Thomas Woldbye.
Meningen var at indgå en frivillig aftale med lufthavnen om etablering af afværgeforanstaltninger samt at holde Dragør Kommune skadefri af den omfattende PFAS-forurening.
Vil lufthavnen betale?
Som følge af venlige skub i ryggen fra borgerne afholdt borgmestrene fra Dragør Kommune og Tårnby Kommune møde med Københavns Lufthavns direktør mandag den 19. december 2022.
Efter det afholdte møde vides det dog stadigvæk ikke, om lufthavnen vil vedkende sig sit erstatningsansvar for den vidtfavnende og sundhedsskadelige PFAS-forurening i Dragør og Tårnby eller ej. Det er et spørgsmål, som flagrer i vinden, og har stået ubesvaret hen i årevis.
Indenfor miljøret er der et økonomisk princip om, at det er forureneren, der betaler for forureningsbegrænsende tiltag og genopretning efter miljøskader.
Oprydning syltes.
Lufthavnen og kommunerne nedsatte i december 2022 en arbejdsgruppe, der efter eget udsagn skulle ”belyse muligheder for yderligere afværgetiltag og en handleplan og prioritering”.
Forureningssagen trækkes dermed atter i langdrag, og den træge forvaltningsproces fortsættes i en uendelighed. Imens spreder PFAS-stofferne sig i vores miljø og natur.
Der skal ryddes op.
Det ændrer ikke nævneværdigt på den eksisterende PFAS-forurening, at man efter flere år danner en såkaldt ”arbejdsgruppe”. Der er derimod et erstatningskrav, som skal gøres op – og en regning der skal betales ved kasse ét.
Man må forholde sig til gældende lovgivning og ’forureneren betaler-princippet’, herunder lufthavnens betaling for oprydning af PFAS-forureningen i Dragør Kommune og Tårnby Kommune.
Med andre ord bør lufthavnen frivilligt og uden yderligere ophold betale for oprydningen efter sig selv.
Det er naturligvis ikke borgerne, der skal bære de store omkostninger og skadevirkninger, som forureningen medfører.
Andre steder i kommunen spares der, men der forventes et merforbrug på drift af sportshallen.
Hollænderhallens administration forventer et merforbrug på 1.700.000 kr. Hallen ejes af Dragør Kommune.
Ifølge kommunens økonomiafdeling skyldes merforbruget henholdsvis 200.000 kr. ekstra på forbrug af elektricitet og 1.400.000 ekstra på lønudbetaling. Der forventes ligeledes et merforbrug på inventar samt udeståender i forbindelse med udlejning af lokaler i hallen.
Inspektør fratræder stilling.
I oktober måned sidste år valgte idrætsinspektør i Hollænderhallen og svømmehallen, Steen Jørgensen, at forlade sin stilling efter 22 år.
I et interview til lokalavisen Dragør Nyt forklarer Steen Jørgensen, at hans beslutning om at fratræde ikke er forbundet med hverken bitterhed eller vrede over de beslutninger, der er truffet politisk – han er bevidst om kommunens svære økonomiske situation. Men han kan ikke se sig selv i funktionen under de besluttede betingelser – han ser sig ikke i stand til at levere varen for hverken brugere eller personale, og af den grund har han valgt at trække sig.
Dragør Kommunes centerchef, Rasmus Johnsen, har overtaget rollen som daglig leder af Hollænderhallen.
Broprojektet skal rykkes 50 meter hen til tæt vegetation på den fredede strandbred.
I marts 2018 lavede Dragør Kommune et kort over Liste T’s bade- og kajakbroprojekt ud for Vierdiget. Siden da har Liste T i årene 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023 desperat forsøgt at placere broen i Amager Vildreservat og Natura 2000-område. Det er dog ikke lykkes endnu. Heldigvis.
Lokal molbohistorie.
Nu viser en aktindsigt på over 450 sider, at skatteborgerne ufrivilligt har betalt for en årelang sagsbehandling og et enormt ressourceforbrug i kommunens behandling af sagen om den 30 meter lange bro, der kommer til at nå ud på cirka 30 centimeter vand ved højvande.
Men er det egentlig en god idé, at placere en ’soppebro’ i det åbne kystlandskab ved Vierdiget, der hverken har funktion som en badebro eller en kajakbro?
Vi begynder så småt, at nærme os en latterfremkaldende molbohistorie på Dragør Sydstrand.
Bro med vokseværk.
Det ansøgte broprojekt ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. I lokalområdet er der intet mindre end otte bestemmelser i henhold til naturbeskyttelsen, der gør sig gældende. Disse bestemmelser respekterer Liste T ikke.
Først skulle Vierdiget-broen være 12 meter lang, derefter skulle den være 30 meter lang – hvad bliver det næste? Nu skal broen rykkes 50 meter mod vest til et nyt område, hvor der skal pløjes en ny adgangssti gennem den tætte og uberørte vegetation på strandengen.
Liste T betegner den nye lokation som en mere ”nænsom placering”. Men man skal vist være byggelysten politiker for at forstå logikken i, at det er et nænsomt forehavende at sakse og molestere plantelivet på Sydstranden.
Liste T har oprettet den såkaldte Grønne Gruppe, der proklamerer:
”De fleste af os ved det, og har sikkert også registret, at vi ikke har så mange insekter og vilde bier, som vi havde før i tiden. Det er ikke et problem, som vi alene i Dragør har skabt, men vi kan være med til at bibeholde, genskabe og styrke biodiversiteten (…) Vi skal passe på de opholdssteder hvor småfugle, smådyr og insekter holder til”.
Munden taler højsvungent om styrkelsen af biodiversitet i Dragør, men hånden gør noget helt andet.
Broansøger har vel at mærke ikke ansøgt om at etablere den ny adgangssti, der skal finde vej ovenpå vegetationen, som befinder sig på fredet strandeng og strandbred.
Mangelfuld nabohøring.
Dragør Kommune har ikke foretaget nabohøring i overensstemmelse med forskrifterne i Miljøministeriets gældende ’Bekendtgørelse om bade- og bådebroer’.
Kommunens byplanlægger har udelukkende foretaget nabohøring af Grundejerforeningen Strandkanten og Grundejerforeningen Vierdiget, der er beliggende i nybyggeriet på den tidligere skolegrund. 14 høringssvar blev modtaget af kommunen alt i alt.
Naboerne på Søndre Røsevej er dog ikke blevet hørt af kommunen, og mange husejere bor tættere på det planlagte broprojekt, end beboerne på Vierdiget.
Dermed har kommunen ikke foretaget behørig og lovpligtig nabohøring i lokalområdet ved Vierdiget.
32 skrottede klager.
I begyndelsen af februar 2023 har et flertal i kommunalbestyrelsen, med borgmester Kenneth Gøtterup (C) i spidsen, underkendt samtlige klager over broprojektet. Det var åbenbart vigtigt for politikerne, at få borgernes protester mod byggeplanerne i Natura 2000-området til at forsvinde hurtigst muligt.
De 32 skrottede klager appellerer i særdeleshed til, at Dragør Kommunes politikere bør værne om biodiversiteten og det fredede naturområde ved Vierdiget.
Af klagerne fremgår det, at den nye badebro forventeligt vil have en markant påvirkning på Sydstrandens beskyttede natur og dyreliv, at broens tilstedeværelse i kombination med vandreruten Amarminoen vil bidrage til et øget besøgstryk, at der ikke er foretaget parkerings- og trafikanalyse på den smalle Søndre Strandvej, at broen når ud på lavt vand og dermed ikke har funktion som en badebro eller kajakbro, at der ikke er udført tilstrækkelig konsekvensberegning og at alle naboer ikke er blevet hørt i høringsperioden.
Dragør Kommune er nu forpligtet til at overlevere de 32 klager til sagsbehandling i Kystdirektoratet, der hører under Miljøministeriet.
Kystdirektorat er orienteret.
Kystdirektoratet har i indeværende uge modtaget en formel indsigelse mod Liste T’s bade- og kajakbroprojekt ved Vierdiget, og direktoratet er blandt andet blevet gjort bekendt med alle ovenstående problematikker og kommunalbestyrelsens ublu underkendelse af borgernes klager.
Forhåbentlig slipper politikerne ikke afsted med at arbejde imod fredningsbestemmelsen, kommuneplanen, naturbeskyttelsesforholdene, borgernes klager samt bade- og bådebrosbekendtgørelsen.
Mon ikke det er det mest ”nænsomme”, at vi steder den naturreducerende soppebro til hvile efter fem års fortløbende fiasko?
Bromodulet ved Vierdiget blev fjernet sidste år, men sagen om affredning af Sydstranden fortsætter.
Det tværpolitiske parti Liste T har i årene 2019-2023 forsøgt at placere en bade- og kajakbro på den fredede sydstrand, der er beliggende i Amager Vildreservat og Natura 2000-område.
Efter fire år er det kun lykkes Liste T at opføre et enkeltstående bromodul på den fredede kystlinje. Modulet er dog fjernet igen, eftersom Liste T vil omplacere og rykke projektet 50 meter i vestlig retning.
Dragør Kommune modtog den 9. november 2022 intet mindre end 32 klager over broprojektet.
Nu har et flertal i kommunalbestyrelsen, med borgmester Kenneth Gøtterup (C) i spidsen, underkendt samtlige klager.
Borgerklager skrottet.
Her til aften skulle kommunalbestyrelsen sagsbehandle borgernes informative og lokalkyndige klager.
I henhold til gældende lovgivning var politikerne forpligtet til at genvurdere kommunens tilladelse til brobyggeriet på baggrund af hver enkelt klage, men administrationen på Dragør Rådhus havde allerede på forhånd opfordret politikerne til at underkende alle borgernes klager.
Administrationen påstod, at ”der i klageperioden ikke er modtaget væsentligt nyt, der kan føre til et andet resultat”. Realiteterne er dog, at borgernes klager netop påpegede de juridiske, naturmæssige og tekniske fejlvurderinger, som administrationen har begået i årevis i denne sag.
Under kommunalbestyrelsesmødet deltog Liste T i sagsbehandlingen af deres eget projekt. Eksmedlem af kommunalbestyrelsen Ebbe Kyrø (T) var indkaldt som stedfortræder for Peter Læssøe (T), og han skulle meget belejligt sagsbehandle broprojektet, der efter planen skal placeres 150 meter fra hans bopæl.
Sydamagerlistens Flemming Blønd (L) indledte talerunden. Han ville gerne sagsbehandle borgernes 32 klager over broprojektet, og tillige have en dialog om Sydstrandens unikke kystlandskab samt ”udhulingen” af den gældende fredningsbestemmelse. Der var dog ingen andre, der var interesseret i en sådan dialog.
Annette Nyvang (T) og Helle Barth (V) havde så travlt med at tale Sydstrandens dyreliv og naturværdier ned, at de på mystisk vis ’glemte’ at sagsbehandle borgernes klager. Det hele var klappet af på forhånd – borgernes klager skulle bare ignoreres og smides i skraldespanden.
Kommunalbestyrelsens 15 stemmer fordelte sig således:
For fastholdelse af tilladelse til broprojekt: Konservative (6), Liste T (3), løsgænger Lisbeth Dam Larsen (1), Socialdemokratiet (2), suppleant og løsgænger Kim Dupont (1) og Venstre (1).
Imod fastholdelse af tilladelse til broprojekt: Sydamagerlisten (1).
Dermed er alle borgernes klager skrottet af et flertal i kommunalbestyrelsen.
Valgflæsk til folket.
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) siger i sine valgløfter til borgerne: ”Vi arbejder på at beskytte og vedligeholde vores grønne områder og strandenge til gavn for naturen og til glæde for borgerne” og endvidere ”Vi er omgivet af natur og fredede områder, som vi skal værne om”.
Nu er borgmesterkæden dog inkasseret, og valgløfterne er for længst landet i skraldespanden sammen med borgernes klager.
De 32 skrottede klager appellerer netop til, at Dragør Kommunes politikere bør værne om det fredede naturområde ved Vierdiget. Men det var der øjensynlig kun ét ud af femten kommunalbestyrelsesmedlemmer, der gad at anerkende og lytte til. Man kan så spørge sig selv, om det er disse borgerunddragende politikere, vi vil have siddende i kommunalbestyrelsen fremadrettet?
Gøtterup & co. trodser med åbne øjne fredningsbestemmelsen, kommuneplanen, naturbeskyttelsesforholdene samt borgernes klager. Hermed er demokratiet og naturens stemme atter sendt i skammekrogen med en dummehat på hovedet.
Kystdirektoratet overtager.
Dragør Kommune er nu forpligtet til at overlevere de 32 klager til Kystdirektoratet, der hører under Miljøministeriet og er en del af Naturstyrelsen.
Kystdirektoratet sagsbehandler borgernes klager enkeltvis, hvorefter direktoratet tager endelig stilling til, hvorvidt kommunens tilladelse til Liste T’s placering af en bade- og kajakbro på Sydstranden skal annulleres eller ej.
Det ansøgte broprojekt ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Direktoratet skal blandt andet vurdere, om Liste T’s projekt kan påvirke udpegede dyre- og plantearter og endvidere det internationale naturbeskyttelsesområde som helhed.
Det kan ikke udelukkes, at der ved etablering af broen og den øgede forstyrrelse, som anvendelsen af broen medfører, vil kunne ske en negativ påvirkning af Natura 2000-området. Der skal ligeledes foretages vurdering af, om det ansøgte projekt kan medføre beskadigelse eller ødelæggelse af plantearter samt yngle- og rasteområder for fugle.
Kystdirektoratet vil med høj sandsynlighed lægge særlig vægt på broens størrelse, længde og kystnære placering i det åbne landskab.
Udover et læskur til de drøvtyggende får, som flittigt udfører naturpleje på strandengene, så er der ingen eksisterende anlæg eller bebyggelse i nærheden af det ansøgte, og der er dermed tale om et teknisk anlæg, der vil fremstå markant og fremmedartet i kystlandskabet. Broen vil følgelig kunne påvirke oplevelsen af kystlandskabet i negativ retning.
For enden af den 30 meter lange bade- og kajakbro vil vanddybden være cirka 30 centimeter ved højvande, hvilket ikke ligefrem er badeegnet. Broen har dermed formelt ikke funktion som en badebro – her er snarere tale om en ’soppebro’.
Det bliver interessant at se, om Kystdirektoratet meddeler afslag på etablering af broen eller ej. En dispensation fra direktoratet vil kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i lignende sager langs Sydstrandens kyst.
Der følges op på affredningssagen, når Kystdirektoratets afgørelse foreligger.
Vandløbet Hovedgrøften med udløb i Øresund er forurenet med PFAS fra Københavns Lufthavn.
Mange naboejendomme til lufthavnen er støjbelastede i Dragør og Tårnby.
Andre steder i kommunen spares der, men der forventes et merforbrug på drift af sportshallen.
Broprojektet skal rykkes 50 meter hen til tæt vegetation på den fredede strandbred. 
Bromodulet ved Vierdiget blev fjernet sidste år, men sagen om affredning af Sydstranden fortsætter.