Politikerne vil omringe det fredede vandhul Køjevælen med et erhvervs- og industriområde.
Borgerne har i et helt år efterlyst en behovsanalyse, der skal klarlægge, om der er et behov for megaprojektet på Dragør Nord eller ej.
Nu har Liste T stillet forslag om at behovet, eller mangel på samme, undersøges nærmere.
Behovsanalyse og business case?
Kenneth Gøtterup (C) har samlet et flertal af projektmagere omkring sig bestående af Konservative, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre.
Alt imens politikerne i det forløbne år har talt om at sætte hjørneflag og virksomheders placering i vejledende miljøklasser, så har borgerne blikket rettet mod det basale, nemlig om der eksisterer et behov for projektet.
Borgmesterens flertal er dog stadigvæk ikke interesseret i at få udfærdiget en ’behovsanalyse’ og en ’business case’, hvilket tydeligt fremgår af politikernes larmende tavshed, når borgerne spørger ind til de to analyser.
Er der behov for industribyen?
Dragør Kommunes Klima-, By- og Erhvervsudvalg skal den 5. marts 2025 sagsbehandle et forslag fra Liste T.
Forslaget går i al sin enkelthed ud på, at administrationen på Dragør Rådhus igangsætter en analyse, der skal afdække, om der er et reelt behov for, at der etableres et nyt erhvervs- og industriområde med virksomheder i miljøklasse 2 og 3.
Liste T påpeger, at analysen bør tage højde for, at lige på den anden side af lufthavnstunnellen er Tårnby Kommune ved at opføre projekt ’Kirstinehøj III’, der skal rumme virksomheder i miljøklasse 2 til 5.
Dragør Industriby skal efter planen være 170.000 m², mens Kirstinehøj III skal være 400.000 m².
Liste T mener, at en afklaring af behovet er en forudsætning for eventuelt at arbejde videre med at lave en ny lokalplan for området i Dragør Nord.
Det kraftige lys fra kunstgræsfodboldbanen rammer natur, dyreliv og naboejendomme.
Det er næppe gået nogens næse forbi, at kommunen i en længere periode med fuldt overlæg har lysforurenet træklynger, hestefolde og beboelsesejendomme i området mellem Kirkevej, Slørvej og Rytterager.
Naboerne bad kommunen slukke lyset fra kunstgræsbanen, indtil problemet var fikset – og boldklubben ville derimod have lyset tændt, så der kunne spilles på banen.
Kommunen valgte vanen tro at underkende alle klager fra naboerne og fortsætte lysforureningen af lokalområdet og dets dyreliv.
Pinlig projektstyring.
I 2013 opførte kommunen et full size kunstgræsfodboldanlæg klos op ad naboer, natur og dyreliv uden at udføre naboorienteringer, nabohøringer og basale miljøundersøgelser.
Det støjendende anlæg blev placeret 45 meter fra Andelsboligforeningen Kastaniegården, 110 meter fra Grundejerforeningen Skippergården og 220 meter fra Parcelforeningen Maglebylund.
I en lang årrække har anlægget ligeledes medført lysforurening af naboernes private indendørs- og udendørsarealer.
Et forhold, der beklageligvis blev forværret, da kommunen ville udskifte belysningen i kunstgræsbanens otte master, så der kunne konverteres til LED-belysning.
Aktindsigt viser, at Dragør Kommunes projektleder fuldstændig har mistet grebet om situationen, hvilket i høj grad også gælder chefen i kommunens Center for Plan, Teknik og Erhverv.
Projektlederen udtaler til entreprenøren:
”Problemet er, at det er ved at udvikle sig til en større sag her i Dragør.” (Projektleder, Dragør Kommune, 23. januar 2025).
Det er vistnok det, man kalder en mild underdrivelse – men hvad koster hele herligheden så?
En bekostelig affære.
Ud over kommunens egen projektleder, så valgte kommunen at hyre en såkaldt ’senior project manager’, der skulle have 197.000 kr. eksklusive moms i rådgivningshonorar.
LED-belysningsprojektet blev derefter sendt i udbud. Kommunen modtog tre tilbud, og én entreprenør blev udvalgt grundet den laveste pris for udførelsen af arbejdet – tilbuddet lød på 471.819 kr. eksklusive moms.
Herefter kom der dog ekstraydelser fra entreprenøren i form af forgæves opstart i uge 41, beslag til hævning af midterste armatur og ombygning af et el-styreskab. Ekstraydelserne beløb sig til henholdsvis 20.381 kr., 12.000 kr. og 13.212 kr.
Dermed lyder regningen på 197.000 kr. for rådgiveren plus 517.412 kr. for konverteringen til LED-belysning.
Vi lander derfor på 714.412 kr. eksklusive moms.
Så er det vist også købt og betalt.
Skrottede klager.
Under den vedvarende lysforurening, så har Dragør Kommunes borgmester, direktion og administration stukket hovederne i busken. Det er lidt ligesom, hvis man holder hænderne for øjnene, så kan andre ikke se én.
Tårnby Kommunes evigt passive miljøafdeling er som sædvanlig heller ikke skredet ind, selvom Dragørs borgere i fællesskab betaler enorme summer for tilsyn og sagsbehandling i netop den slags miljøsager.
I stedet lader Dragør Kommune en ansat affaldsplanlægger besvare naboernes klager, hvilket måske giver meget god mening, hvis hensigten er at tale naboerne efter munden, for derefter at smide klagerne i skraldespanden.
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) udtaler til lokalavisen:
”Det, der er sket, er, at der ved monteringen er sket en fejl, som ikke har været i overensstemmelse med den anvisning, som den tekniske rådgiver havde givet, og det efterfølgende har vist sig i samarbejdet med leverandør og rådgiver, at det har taget sin tid at få rettet fejlen.” (Kenneth Gøtterup, Dragør Nyt, 5. februar 2025).
Det blev man ikke meget klogere af, men nu må det være op til de enkelte grundejere og Københavns Lufthavn at vurdere, om der stadig opleves lysgener fra kunstgræsfodboldbanens otte lysmaster.
Uglerne er desværre forsvundet fra Kirkevejs træklynger, de gad ikke kommunens lysshow mere, men forhåbentlig vender de tilbage. Yngletiden er i fuld gang.
Der er rigeligt lys på fodboldbanen – spørgsmålet er, om der er nok lys i pæren på Dragør Rådhus?
Der er stor udskiftning i den kommunale ledelse. Pressefoto: Dragør Kommune.
Rådhusets svingdør er på svimlende overarbejde – direktør Pia Holm Nielsen melder nu sit exit fra Dragør Kommune efter blot tre års ansættelse.
Stribevis af fratrædelser.
Dragør Kommune har brugt millioner af skattekroner på den omfattende ventilation i ledelseslaget, sideløbende med at der spares benhårdt på børn og ældre i Dragør.
Siden 2019 har følgende ledere fratrådt sine stillinger på rådhuset:
1) Velfærdsdirektør Jesper Reming Tangbæk.
2) Erhvervs- og turismechef Claus Rex.
3) Skole- og kulturchef Karina Møller.
4) Direktør for Plan og Teknik Mette Jeppesen.
5) Kommunaldirektør Kenneth Kristensen.
6) Borgmester Eik Dahl Bidstrup (V).
7) Kommunaldirektør Henrik Harder.
8) Planchef Javier Corvalán.
9) Centerchef for Børn, Skole og Kultur Rasmus Johnsen.
10) Økonomichef Bjarne Schultz Jensen.
11) Velfærdsdirektør Asger Villemoes Nielsen.
12) Planchef Hanna Rehling.
13) Souschef for Børn, Skole og Familie Mie Schaltz.
14) Centerchef for Børn, Skole og Familie Lone Skovsbøll.
15) Direktør for Plan, Teknik og Erhverv Pia Holm Nielsen.
Dragør Kommune har dags dato udsendt en rosenrød pressemeddelelse om Pia Holm Nielsens afgang, der fejer alle ledelsesproblemerne ind under gulvtæppet.
Nedenfor kan du læse om det videre forløb i sagen om de mange fratrædelser.
Erhvervsområdet skal etableres i den nordlige del af Dragør.
Grundejerforeningerne i Dragør Nord har nedsat en arbejdsgruppe, der rejser en række bekymringer omkring politikernes 170.000 m² store erhvervs- og industriområde.
Projekt uden behovsanalyse.
En af de største bekymringer er, at politikerne ikke kan dokumentere, om der overhovedet er et behov for et nyt erhvervsområde.
Ifølge arbejdsgruppen mangler der grundlæggende analyser, og det enorme projekt risikerer at påføre kommunen og dens borgere unødige omkostninger og udfordringer.
Borgmesteren flankeres af kommunaldirektør Mads Leth-Petersen i byrådssalen. Screenshot: Kommune TV.
Kenneth Gøtterup (C) og hans politiske flertal forsøger under vedvarende borgermodstand at placere et kæmpestort erhvervs- og industriområde mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej.
Konservative, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre kan dog stadigvæk ikke dokumentere, at der er behov for et nyt erhvervs- og industriområde i Dragør.
Mileway spøger i kulissen.
Bølgerne gik til tider lidt højt på aftenens møde i kommunalbestyrelsen.
Langt flere tilhørere end normalt var mødt op og deltog aktivt i spørgetidens debat om især det emne på dagsordnen, der handlede om projekt ’Dragør Industriby’, der også kaldes ’A.P. Møllers Allé II’ og ’Erhvervsområde Nord’.
Her blev det bekræftet af borgmesteren, at der i modsætning til det tidligere oplyste, fortsat er en dialog med det kontroversielle projektmagerfirma Mileway om udviklingen af det miljøbelastende projekt i den nordlige del af Dragør.