Erhvervsbyggeriet forsøges placeret mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej.
Vi er ganske mange borgere, der siden medio 2024 gang på gang har efterlyst en analyse af, om der overhovedet er et behov for at bygge det 170.000 m² store erhvervs- og industriområde, som et flertal i kommunalbestyrelsen har under forberedelse på Dragør Nord.
Manglende behov.
Hver gang er borgernes anmodning blevet afvist med forskellige, men stadig mere forblommede begrundelser:
’At borgmesteren ikke vil være på forkant’.
’At markedet, ifølge borgmesteren, vil vise behovet’.
Og senest i marts 2025:
’At det pågældende areal er privatejet, hvorfor Dragør Kommune, ifølge Helle Barth (V), ikke kan kræve et eventuelt behov for områdets bebyggelse sandsynliggjort. Dragør Kommune kan kun bestemme, hvad der kan og ikke kan opføres af bygninger’.
Det viser sig imidlertid, at Dragør Kommune allerede den 7. december 2022 deltog i et møde med Dragør Erhverv, som vurderede:
”At Dragør har nået en mætningsgrad ift. erhvervslokaler, som dem i det eksisterende erhvervsområde, da der annonceres med tomme lejemål ved A.P. Møllers Allé.” (Referat af møde mellem Dragør Kommune og Dragør Erhverv, 7. december 2022).
Den situation med cirka 10 % ledige erhvervslejemål i dette område i Dragør gør sig fortsat gældende i dag.
Referatet fra mødet med Dragør Erhverv blev fremlagt som bilag 3 til punkt 12 ’Beslutning – Igangsættelse af foroffentlighed for kommuneplantillæg for Erhvervsområde Nord’ på Klima-, By- og Erhvervsudvalgets møde den 8. marts 2023.
Udvalgets medlemmer har dermed i 2½ år haft kendskab til denne vurdering fra Dragør Erhverv, og de har siden hen simpelthen fortiet denne viden om det ikke-eksisterende behov.
Projektet fortsætter.
Selvom der således ikke er et behov for den yderligere bygningsmasse, fortsætter Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Moderaterne og Venstre med borgmesteren som bannerfører desuagtet deres bestræbelser på at få det påtænkte erhvervsområde bygget, senest ved at søge en helhedsplan for området godkendt som forløber for en senere lokalplan, velvidende at Dragør Erhverv altså vurderer, at markedet for den påtænkte type bygningsmasse i Dragør er mættet.
Et møde to dage senere med Copenhagen Capacity føjer ikke rigtig noget til dette bygningsstørrelsesegment.
Vi må derfor konstatere, at et flertal i kommunalbestyrelsen her udviser en i sjælden grad uklædelig arrogance ved sådan at sidde Dragør Erhvervs vurdering overhørig. Dragør Erhverv må dog anses for at besidde den lokale viden og ekspertise på dette område. ”Vi ved bedre”, synes flertallet at sige.
Et naturligt spørgsmål rejser sig derfor nu: Hvad er det så, der driver et flertal i kommunalbestyrelsen til så ihærdigt at søge et projekt godkendt om en helt unødvendig bebyggelse af det store frie grønne område, som er beliggende nord for Nordre Dragørvej, syd og øst for Ryvej (grusvejen) og vest for A.P. Møllers Allé. Er der måske andre politiske ambitioner, der trækker i borgmesteren?
Dragør Kommune ejer nemlig ikke selv noget af jorden. Lufthavnen ejer 67.200 m², hvorpå Sterlings gule gård, som vi kaldte den, ligger op mod Ryvej og lufthavnsområdet, mens hovedparten af området, nemlig 117.700 m², ejes af private på A.P. Møllers Allé 51 (gården ’Godthåb’), og endelig ejes de tre parceller på tilsammen 23.500 m², beliggende i det nordvestlige hjørne, af to private lodsejere.
Eftersom lufthavnen ikke ønsker at sælge eller lade deres del af arealet bebygge, ligger dette mindre private område noget isoleret og indeklemt, hvorfor vi i denne sammenhæng effektivt taler om området tilhørende A.P. Møllers Allé 51.
Skatteborgerne betaler.
Den fremtidige helhedsplan for området, som netop er godkendt af et flertal i kommunalbestyrelsen, skønnes at koste 250.000 kr., som ifølge det nu godkendte oplæg betales af Dragør Kommune – uanset at jordarealet er privatejet.
Er det overhovedet lovligt – og er det rimeligt, at samtlige af Dragørs skatteborgere skal betale for udarbejdelsen af denne helhedsplan?
Helle Barth (V) har netop brugt den begrundelse, at området er privatejet, til at afvise krav fra kommunen om en behovsanalyse – en analyse, der jo altså ifølge Dragør Erhverv heller ikke er nødvendig. Der er ganske enkelt ikke behov for dette byggeri.
Hvor mange andre udgifter i forbindelse med en eventuel byggemodning og klargøring af arealet har Dragør Kommune i øvrigt forestillet sig at spare sælgerne for?
Borgmesteren og især kommunens forvaltning har efter ændringen af Landsplandirektivet den 3. december 2021 i stadig stigende grad støttet Godthåbs ejere i deres bestræbelser på salget af deres 117.700 m² store areal med facilitering i stort omfang af møder med en mulig developer og en mulig køber, der ad to omgange havde til hensigt at overplastre arealet med cargohaller, samt dennes arkitektfirma og andre rådgivere (hvoraf den ene rådgiver utroligt nok samtidig fungerer som rådgiver for Dragør Kommune).
Der er medgået endda rigtig mange forvaltningstimer ved denne begunstigelse af de pågældende private jordejere.
Er det rimeligt med det omfang, det over tid har taget?
Hverken Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Moderaterne eller Venstre har i vores øjne gjort sig fortjent til et kryds ved kommunalvalget den 18. november 2025.