Nej til Copenhagen White Water Park

Vandudløbet ’U8’ ved Dragør Nordstrand udleder dagligt 500.000 liter vand fra lufthavnen.

Efter årelang venten har borgerne stadig ikke fået svar på, hvordan Københavns Lufthavne A/S forholder sig til sit erstatningsansvar for den omfattende PFAS-forurening af drikkevandet, jorden, vandløbene og havvandet i Dragør og Tårnby.

Vandudledningen.

Lufthavnens samlede udledning til Øresund er ifølge Danmarks Arealinformation 3.593.164 m³ vand årligt – der udledes altså cirka 3,6 mia. liter vand i sundet om året.

Vi taler om massive vandmængder fra Nordens største lufthavn, der i forvejen kæmper med sine udskældte vækstdrømme og et ramponeret lokalt image.

Den såkaldte ”udvikling” af lufthavnen, er det vi andre på jævnt dansk kalder ”udvidelse”, men uanset ordlyden og de mange anløbne skønmalerier fra Public Affairs-afdelingen, så vil vækstplanerne utvivlsomt tilføre endnu mere støj- og miljøforurening på Amager og i omegnen. Det kan lufthavnen hverken grønvaske eller snakke sig udenom.

Miljøhensyn og folkesundhed bør dog til enhver tid komme forud for lufthavnens kapacitetsudvidelse og ekstreme vækstplaner. Med andre ord, så er naboernes helbred langt vigtigere end lufthavnens forøgede indtjeningsmulighed, på bekostning af de selvsamme omkringboende.

Nordstranden.

På Dragør Nordstrand har lufthavnens udløb ’U8’ munding ud til Nordstrandsbugten og intet mindre end otte bade- og bådebroer på den korte kyststrækning mellem lufthavnen og Dragør Havn.

Lufthavnens egenkontrol konstaterede i 2022 indhold af PFAS-stoffer på 380 ng/l i vandet. Det er 2.923 gange for højt, set i forhold til grænseværdien i havvand på 0,13 ng/l.

Der udledes 185.000 m³ vand årligt fra lufthavnsområdet via udløbet U8 til Øresund – det er i gennemsnit 500.000 liter vand i døgnet hele året rundt.

Blot 400 meter længere oppe ad Kystvejen findes udløbet U7, hvorfra der udledes 250.000 m³ vand årligt, som stammer fra arealer i lufthavnen, hvor der ligeledes er påvist forekomst af skadelige PFAS-stoffer.

Sydstranden.

På Dragør Sydstrand har kanalen Hovedgrøften sit udløb i Søvangsbugten tæt på flere velbesøgte badebroer.

Der er stadigvæk ikke foretaget nogen tiltag med henblik på oprensning af Hovedgrøften, der afvander store dele af lufthavnens område, og som i 2021 blev konstateret kraftigt PFAS-forurenet. Lufthavnen og Dragør Kommune lader simpelthen den eksisterende jord-, sand-, plante- og vandforurening være.

Vandet fra kanalen ledes ud i Øresund for foden af Søvangsbakkerne.

Hvad med de mange andre udløb fra lufthavnen til Øresund, og helbredseffekterne af de giftige ”evighedskemikalier”?

Pløresundet.

Man kan med rette stille spørgsmålstegn ved, om Øresund er sundt, når en lind strøm af forurenet vand ledes ud i det dansk-svenske stræde på daglig basis.

Øresund er 118 km langt og 4 til 28 km bredt. Forskellige former for udledt dræn- og spildevand til sundet bliver ganske vist delvist fortyndet og nedbrudt i havvandet, men det gør de transporterede PFAS-stoffer ikke.

Ifølge Miljøministeriet er PFAS-forbindelserne ”uønskede, fordi de er svært nedbrydelige i naturen, ophobes i fødekæden, er giftige over for mennesker og dyr og kan transporteres over lange afstande”.

Man kan jo kun hilse idéen om at omdanne Øresund til en marin nationalpark velkommen. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at naturen og fiskeriet er sikret, eftersom Folketinget i huj og hast har flikket en lettere uambitiøs plan sammen.

Det positive i forslaget om den undersøiske nationalpark er dog, at man vil ”stramme op” på udledningen af spildevand i Øresund – så må vi jo se, om miljøtiltaget og reglerne også gælder for den magtfulde og storforurenende virksomhed Københavns Lufthavne A/S, som den danske stat selv ejer 39,2% af.

Den generelle udledningstilladelse til lufthavnen bør revurderes af Dragør Kommune og Tårnby Kommune.

Folkesundheden.

Desværre er der endnu ingen som ved, hvor meget de svært nedbrydelige PFAS-stoffer har bredt sig i fødekæden i Dragør og Tårnby.

Sundhedsstyrelsen er følgelig bekymret for de langsigtede helbredspåvirkninger, og styrelsen klargør, at afhængigt af hvor meget PFAS, man har været udsat for, så ”kan det tage op til mellem 7 og 18 år at nå et lavt niveau af PFAS” i kroppen.

Ophobningen i vandplanter, havdyr og mennesker forsvinder ikke bare – og det gør ”de kære” naboers spørgsmål til Københavns Lufthavne A/S med garanti heller ikke.

Klik her og se kort over vand- og jordforureningen i Dragør og Tårnby

Byggeriet på Engvej er sat i gang af kommunen i huj og hast.

Nu er den gal igen. Dragør Kommune er ved at etablere endnu et stort aktivitetsanlæg i et boligområde, uden at kommunen har sørget for at formalia er i orden, vel at mærke inden byggeriets påbegyndelse.

Dragør Kommune giver 1.000.000 kr. til ’Udeareal ved Elisenborg’, og Nordea-fonden støtter ligeledes projektet med 1.000.000 kr., der er tegnet af Arkitema.

Aktivitetsanlæg med naboer.

Det nye og udvidede udeareal ved Klub Elisenborg på Engvej 2 vil indlysende nok medføre kumulativ støj og øvrige gener for naboer, der bor i lokalområdet ved Blushøj og det fredede gamle Anlæg.

Dragør Kommune har ganske vist afholdt møde med nogle naboer, men kommunen har ikke udsendt ’nabohøringsbreve’, der skal oplyse alle de omkringboende om specifikke forhold i byggesagen, og dermed give de berørte parter mulighed for at komme med bemærkninger og eventuelle indsigelser imod kommunens projekt ’Udeareal ved Elisenborg’.

Hvis man ikke spørger, så får man ikke svar, hvilket jo er meget belejligt, når man vil bygge støjende anlæg i nærheden af folks hjem og haver.

Ingen høring og ingen VVM.

Kommunens projektleder Camilla Schøning Petersen udtaler i maj 2023:

”Jeg tror dog, at vi skal omdøbe nabohøring til et nabomøde, da høringer vist er noget, som laves i forbindelse med byggesagsbehandlingen (hvis de er nødvendige).”

Dragør Kommune har inden byggestart hverken fundet det “nødvendigt” at foretage skriftlig nabohøring, støjvurdering eller VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet).

Det bliver interessant at se, hvordan det spænder af, når de første alvorlige nabokonflikter opstår.

Klik her og se projektets placering i forhold til naboerne

Klik her og se før- og efterbilleder af projekt ’Udeareal ved Elisenborg’

Kilderne til den vidtfavnende PFAS-vandforurening er markeret med rødt. Illustration: Dragør Kommune.

’Positive miljønyheder fra Hovedgrøften i Dragør’ var mandag den 10. august overskriften på Københavns Lufthavns opslag på deres facebookside.

Heri var budskabet, at der igen kan blive slået vandplanter, som så kan lægges op på brinkerne langs Hovedgrøften, samt at PFAS-renseanlægget ved Hovedgrøften er ét af tre anlæg, der renser og filtrerer vand, der kommer fra lufthavnen.

Opslaget slutter af med:

”Som nogle af dem, der er længst med at håndtere en PFAS-forurening, tilbyder vi løbende at dele vores erfaringer med bl.a. myndigheder og andre lufthavne.”

Massiv udledning i Øresund.

Hvor langt er lufthavnen så med at holde sit PFAS indenfor hegnet?

Ved at søge på Danmarks Arealinformation kan man finde seks steder, hvor lufthavnen leder vand ud i Øresund; to steder via Hovedgrøften (det ene renses for PFAS) og fire steder langs Kystvejen efter Nordstranden og længere nordpå.

Lufthavnens samlede vandudledning for de seks steder er 3.593.164 m³ årligt – altså næsten 3,6 mia. liter vand ud i Øresund om året.

Renseanlægget ved Hovedgrøften renser godt 7% af den PFAS-forurenede vandmængde, der kommer fra lufthavnen.

Hvor er de to andre PFAS-renseanlæg, lufthavnen nævner, placeret, og hvor stor en del af den samlede vandmængde fra lufthavnen renser de?

Lufthavnen udleder jo også vand på Tårnby- og Viberup-siden, og som kortet ovenfor viser, er det heller ikke fra områder, der går fri af PFAS-forureningen. Så findes de to PFAS-rensningsanlæg mon der?

PFAS udenfor trådhegnet.

Alt efter hvilken vej strømmen løber i Øresund, så flyttes det udledte vand med den.

Man kan godt frygte svaret, men hvor meget af den PFAS, der slipper uden for lufthavnens hegn, bader vi mon i?

Københavns Lufthavns egne ord:

”Som nogle af dem, der er længst med at håndtere en PFAS-forurening, tilbyder vi løbende at dele vores erfaringer med bl.a. myndigheder og andre lufthavne.”

Kunne det ikke være rart, hvis lufthavnen delte fakta, frem for skønmalerier omkring PFAS, med os der bor rundt om lufthavnen?

Klik her og se kort over vand- og jordforureningen i Dragør og Tårnby

Dragør Nordstrand. Udløbet U8 ligger tæt på beboelse, badebroer og fiskegarn.

Ved Nordstrandsbugten bekymrer beboerne sig med rette for, hvad der allerede er blevet udledt, og hvad der i disse dage udledes fra lufthavnen til havmiljøet i lokalområdet, som rummer intet mindre end otte badebroer på den korte kyststrækning mellem lufthavnen og Dragør Havn.

Er Øresund sundt?

Udløbet fra lufthavnen til Nordstrandsbugten kaldes ”U8”. Herfra udledes der årligt 185.000 m³ vand fra lufthavnsområdet – altså i gennemsnit 500.000 liter vand i døgnet hele året rundt.

Lufthavnens egenkontrol konstaterede i 2022 indhold af PFAS-stoffer på 380 ng/l i vandet. Det er 2.923 gange for højt set i forhold til grænseværdien i havvand på 0,13 ng/l.

Spørgsmål om PFAS.

I et åbent læserbrev til Københavns Lufthavne A/S, Dragør Kommune og Tårnby Kommune stiller Nordstrandsforeningen fem seriøse spørgsmål i lokalavisen Dragør Nyt, der nu er blevet ’besvaret’ med useriøs udenomssnak.

Søforklaringen kommer fra Dragør Kommunes centerchef for Plan, Teknik og Erhverv, Jesper Horn Larsen, der også ’svarer’ for Tårnby Kommune og dennes miljøafdeling, der som en del af det forpligtende samarbejde er tilsynsførende natur- og miljømyndighed i Dragør.

Københavns Lufthavne A/S holder fortsat tand for tunge, og forbliver i skyggen som den tavse forurener.

Klik her og læs Nordstrandsforeningens ’Åbent brev om forurening: Er det farligt at bade på Nordstranden?’

Klik her og læs Dragør Kommunes ’Svar på læserbrev: Om sikkerhed for badende på Nordstranden’

Broen forsøges placeret på Dragør Sydstrand ud for Vierdiget.

Dragør Kommune sagsbehandler Liste T’s broprojekt på sjette år. Det er tankevækkende, hvad man egentlig prioriterer på Dragør Rådhus – natur, dyreliv og fredet strand er det i hvert tilfælde ikke.

Borgmester Kenneth Gøtterup (C) er nu blevet adspurgt om anlægsprojektet, som flere borgere har klaget over.

Gælder fredningen?

Kyststrækningen og søterritoriet fra Dragør Havn til Vestamager, ud for Kongelunden, har status som internationalt naturbeskyttelsesområde, og er desuden omfattet af fredningskendelsen for kyststrækningen på Sydamager.

Søterritoriet er karakteriseret ved omfattende sandvandringer, og er meget lavvandet i en betydelig afstand til kysten. Kyststrækningen fremtræder i overvejende grad som uberørt, med et bagland bestående af fredede strandenge.

Dragør Kommunes administration proklamerer følgende i sin sagsbehandling af broprojektet:

”Det er administrationens vurdering, at de æstetiske og naturbeskyttelsesmæssige interesser på kyststrækningen bør vægtes tungere end de rekreative og fritidsmæssige interesser, som er tilknyttet bade- og bådebroer, og at der ikke uden helt særlige omstændigheder bør tillades nye broer på denne kyststrækning.”

Men administrationen og politikerne vil jo netop tillade, at der etableres en bade- og kajakbro, som belaster og udfordrer lokalområdets dyreliv, planter og det fredede område som helhed.

Selvmodsigelsen er krystalklar, og den kalder på en forklaring. Mon der er nogen på Dragør Rådhus, der kan redegøre for de ”helt særlige omstændigheder” i denne byggesag?

Særlige omstændigheder?

I begyndelsen af august 2023 beder en dragørborger om en skriftlig redegørelse fra borgmester Kenneth Gøtterup.

Det anføres, at borgmesteren venligst bedes svare konkret og utvetydigt samt dokumentere følgende forhold:

”Hvad er de specifikke ”helt særlige omstændigheder”, der danner grundlag for Dragør Kommunes tilladelse til at opføre broen i det fredede lokalområde, som rummer intet mindre end otte bestemmelser i henhold til naturbeskyttelsen?”

Borgmesteren svarer undvigende:

”I det konkrete tilfælde med en bade- og kajakbro ved Dragør Sydstrand har kommunen, før der er meddelt tilladelse, lagt vægt på:

– At der er blevet meddelt dispensation fra fredningen af kystområdet på Sydamager til det ansøgte. Det bemærkes, at myndighedsudøvelsen indenfor fredningens afgrænsning varetages af Fredningsnævnet i København, herunder bestemmelser efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

– At der er lavet en habitatkonsekvensvurdering af det ansøgte, som har kortlagt bade- og kajakbroens påvirkning på Natura-2000. Det bemærkes, at myndighedsudøvelsen inden for de internationale naturbeskyttelsesområder varetages af Miljøafdelingen i Tårnby Kommune.

– Afstand fra det ansøgte til nærliggende broer ved Dragør Sydstrand, samt broens placering i landskabet. For at værne om den unikke natur ved Dragør Sydstrand, er tilladelsen blevet meddelt med en lang række vilkår.”

Borgmester Kenneth Gøtterup taler om proces og vilkår. Men han svarer slet ikke på spørgsmålet om, hvad de ”helt særlige omstændigheder” er, der danner grundlag for Dragør Kommunes givne tilladelse til at opføre det 30 meter lange anlægsprojekt i det fredede kystområde.

Udenomssnak og ikke-svar er også en form for svar. Borgmesteren har endvidere undladt at dokumentere forholdet om de ”helt særlige omstændigheder”.

Efterfølgende har borgmester Kenneth Gøtterup sendt et brev til borgeren, der har bedt om borgmesterens redegørelse. I brevet sætter borgmesteren sammen med kommunaldirektør Mads Leth-Petersen retningslinjer op for borgerens fremtidige henvendelser til Dragør Kommune. Meget interessant.

Det er imidlertid værd at bemærke, at borgernes retssikkerhed ikke må krænkes af myndigheder, politikere eller andre aktører – sagen er nu overdraget til Ankestyrelsen, Tilsynet.

Der er dags dato stadigvæk ingen, der kan redegøre for de ”helt særlige omstændigheder” i Vierdiget-brosagen, men nu har den øverst ansvarlige på Dragør Rådhus haft muligheden herfor. Han valgte dog at undvige.

Gratis broprojekt?

I begyndelsen af februar 2023 valgte et flertal i kommunalbestyrelsen, med borgmester Kenneth Gøtterup i spidsen, at underkende alle 32 borgerklager over projektet. Broprojektet er blevet sagsbehandlet siden 2018.

Flere borgere har venligt bedt Dragør Kommunes politikere genvurdere det omdiskuterede byggeprojekt på Sydstranden, der alligevel ikke kan placeres på den smalle strandbred, uden at obstruere almenhedens færdsels- og opholdsret – men borgerne er blevet mødt med holdningen om, at de bare skal sætte sig over i hjørnet, med en dummehat på hovedet, og holde deres mund.

Det er ikke ligefrem det, der kendetegner en nuanceret og demokratisk sagsbehandling.

Der foreligger stadigvæk en række uafklarede juridiske forhold og klager hos Dragør Kommune, som ikke er blevet behandlet på behørig vis. Ankestyrelsen, Tilsynet har nu overdraget en del af sagen til Kystdirektoratet.

Når Kystdirektoratet har foretaget yderligere ansvarsforflygtigelse og skabt mere juridisk rod i butikken, så skal sagen tilbage til Ankestyrelsen, for derefter at blive sagsbehandlet af Nævnenes Hus og efterfølgende Folketingets Ombudsmand.

Nævnenes Hus og Folketingets Ombudsmand har i lignende kommunale sager bl.a. givet dragørborgerne medhold i, at Dragør Kommunes ansatte ikke fortløbende må tilbageholde aktindsigt, da det per definition er ulovlig embedsførelse og et direkte brud på forskrifterne i Forvaltningsloven og Offentlighedsloven.

Inden vi har set os om, så er Liste T’s broprojekt blevet sagsbehandlet i syv-otte år, vel at mærke uden at de basale forhold har været på plads ved projektets opstart. Det enorme ressourceforbrug virker som en særdeles ufornuftig forvaltning af skatteborgernes indbetalinger – men bevares, gå da endelig linen ud.

Gad godt vide, hvad dette projekt indtil videre har kostet os alt i alt. Men det kan desværre ikke lade sig gøre, da kommunens Center for Plan, Teknik og Erhverv efter eget udsagn ikke ”tidsregistrerer” de årelange sagsbehandlinger af kommunale aktivitetsparkprojekter, eller andre aktivitetsanlæg, der laves i fællesskab med private aktører.

Tys tys-projekterne køres ganske enkelt med vidt åben kommunekasse, hvilket vi har set i alle tænkelige afskygninger siden Copenhagen White Water Park-sagen.

Man kan altid diskutere, om der prioriteres rigtigt på Dragør Rådhus, men det er alarmerende, at Vierdiget-broprojektet er blevet sagsbehandlet i årene 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023 med et tøjleløst ressourceforbrug til følge.

Broprojektet hører åbenbart under den kommunale kategori ’gratis projekter’, som hverken borgmesteren, direktionen eller administrationen kan redegøre for på fyldestgørende vis – og det er der én eneste årsag til.

De ”helt særlige omstændigheder” for Vierdiget-broen eksisterer ganske enkelt ikke.