Socialdemokratiet har endelig lukket munden på Lisbeth Dam Larsen. Screenshot: Kommune TV.
Inkompetence og nedladende adfærd overfor borgere og politiske kollegaer er ikke ligefrem noget, der i længden forøger muligheden for, at klæbe sig til en taburet i Dragør Byrådssal.
Socialdemokratiets gruppe har nu langt om længe ytret mistillid til kommunalbestyrelsesmedlem Lisbeth Dam Larsen (A).
Støjende aktivitetspark tæt på naboer.
På trods af massiv borgermodstand forsøgte Lisbeth Dam Larsen med stor kynisme at placere det uønskede projekt ’Copenhagen White Water Park’ klos op ad naboer, natur og dyreliv i årene 2018-2019.
CWWP-projektet blev lukket ned den 6. marts 2019, efter at Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti havde forsøgt at placere aktivitetsparken med den turbinedrevne flod hele 3 forskellige steder i Dragør. Endestationen blev Kalvebodvej 250 i Kongelunden.
Man ligger, som man har redt.
Lisbeth Dam Larsen er ved at miste politisk fodfæste i en sådan grad, at man kun kan håbe på, hun selv finder vej ud gennem rådhusets velsmurte svingdør.
Folk klager over broen, som politiker Ebbe Kyrø (T) vil bygge ved Vierdiget. Screenshot: Kommune TV.
Dragør Sydstrand er med galoperende fart ved at forvandle sig til en kopi af Whiskybæltets strandvej.
Der er masser af badefaciliteter i Dragør, men de seneste år er der gået sport i at få bygget en badebro lige foran ens eget hjem.
Fredninger og Natura 2000-bestemmelser er ikke nogen hindring for byens politikere. Pyt med beskyttelsen af dyre- og plantelivet på Sydstrandens totalfredede kystlinje og strandenge.
Naturen skal bygges væk. Hellere i dag end i morgen.
Det gælder om at have den længste.
Bade- og kajakbroen ved Vierdiget skal være 30 meter lang og efter planen opføres 100 meter fra Liste T-politikeren Ebbe Kyrøs bopæl.
Blot 770 meter længere nede ad Sydstrandens kyst har Dragør Kommune givet tilladelse til at formanden for Venstre i Dragør, Erik Skovgaard Nielsen, kan opføre en badebro på 39 meter tæt på hans bopæl i bebyggelsen Kålmarken.
Kommunen har på ganske få år givet tilladelse til at opføre intet mindre end 4 badebroer på Sydstranden. En affredende og naturreducerende tendens, der måske bliver bremset nu.
Flere klager end høringssvar.
Dragør Kommunes byplanlægger, Cecil Lundme Olausson, foretog i februar og marts 2022 udelukkende nabohøring af Ebbe Kyrø og hans naboer i Grundejerforeningen Vierdiget og Grundejerforeningen Strandkanten.
De øvrige borgere i Dragør blev ikke informeret eller hørt af kommunen angående bade- og kajakbroens placering på den fælles kyststrækning.
Kommunen modtog 14 høringssvar fra de to grundejerforeninger.
I dag er der klagefrist for etableringen af bade- og kajakbroen på Sydstranden, som er beliggende på fredet kystlinje i Natura 2000-område.
Kommunen har modtaget over 30 indleverede klager fra borgerne.
Klager overdrages til Kystdirektoratet.
Byplanlægger Cecil Lundme Olausson og Dragør Kommune skal nu genvurdere badebrossagen på baggrund af hver enkelt klage.
Derefter skal kommunen videregive samtlige klager til Kystdirektoratet, der er statens kystenhed og en del af Naturstyrelsen, hvorefter direktoratet tager stilling til borgernes klager, som har juridisk opsættende virkning.
Ansøgeren har dags dato modtaget følgende besked fra kommunen:
”Ifølge bade- og bådebrosbekendtgørelsen så har en klage opsættende virkning. Det betyder, at du ikke må gøre brug af din tilladelse, før samtlige klager er blevet behandlet af Kystdirektoratet”.
Der følges op på sagen her, når den indledende stillingtagen fra Dragør Kommune og Kystdirektoratet foreligger.
Et nyopført bromodul har stået på Sydstranden i et halvt år uden angivelse af broens ophavsmand.
Endnu et tys tys-projekt ser dagens lys – det har nu udviklet sig til en klagesag over broen.
Det tværpolitiske parti Liste T’s planer om at opføre en 30 meter lang bade- og kajakbro på Sydstranden er ikke gennemtænkt, og Dragør Kommune har ikke foretaget fyldestgørende beregning af broens negative følgevirkninger på kystområdet ved Søndre Strandvej.
Dragør Sydstrand er fredet og ligger i Natura 2000-område. Det er forkasteligt at omgås fredningen, der netop har til formål at beskytte dyre- og plantelivet samt området som helhed.
Lokale beboere udtrykker bekymring for: Øget trafik og parkering på den smalle Søndre Strandvej. Forøgelse af støjende land- og vandaktiviteter i det tætbefolkede område. Flere besøgende der tager ophold, bl.a. lokale og turister som benytter vandreruten Amarminoen. Støj, musik og fester på stranden. Vindblæst affald på kysten og strandengene. Slitage på vegetationen. Forstyrrelse af dyrelivet.
Broens beliggenhed og placering viser med al tydelighed, at Dragør Kommunes afdeling Plan og Teknik ikke besidder nogen form for lokalkendskab. Der er ganske enkelt foretaget en ueffen skrivebordsbeslutning, som vil få fatale konsekvenser for naturområdet.
Beliggenheden er, ud over Søvang, det smalleste sted på hele Sydstrandens kyststrækning.
Projektets udførelse vil medføre en flaskehals, indeholdende uheldige menneskelige påvirkninger af strandengene og kystmiljøet ved Vierdiget.
Teknisk fejlvurdering.
Først skulle broen være 12 meter lang, derefter skulle den være 30 meter lang – hvad bliver det næste?
Nu skal broen rykkes 50 meter mod vest til et nyt område, hvor der er mere tangophobning, end på den oprindelige placering.
Tangansamlingen er italesat, som værende et gevaldigt problem, af tidligere kommunalbestyrelsesmedlem Ebbe Kyrø (Liste T), der har stillet forslag om broprojektet, inden han forlod kommunalbestyrelsen i december 2021.
Tangforekomsten i Øresund og på kysten er vel at mærke naturlig, den har været sådan i tusindvis af år, lang tid forud for at Ebbe Kyrø i 2004 flyttede til Vierdiget i Dragør.
Hvis badebroen blev etableret, så ville ophavsmanden Ebbe Kyrø hurtigt kunne konstatere, at for enden af broen ville vanddybden være cirka 30 centimeter ved højvande, hvilket ikke ligefrem er badeegnet. Skal badebroen så forlænges til 60, 90 eller 120 meter for at nå ud på dybere vand?
Er det overhovedet retvisende, at kalde projektet for en badebro? Dragør Kommune har givet tilladelse til et projekt, som indeholder beskrivelsen af en badebro på 30 meter, der når ud på lavt vand, og dermed formelt ikke har funktion som en badebro.
Juridisk fejlvurdering.
Dragør Kommune har udelukkende foretaget nabohøring af 2 grundejerforeninger i hele Dragør, hvilket er en demokratisk og juridisk fejlvurdering af format. Det drejer sig henholdsvis om Grundejerforeningen Strandkanten og Grundejerforeningen Vierdiget.
Grundejerforeningen Strandkanten har 7. marts 2022 sagt tydeligt ”nej tak” til projektet i sit høringssvar til kommunen, hvilket Dragør Kommune pure har underkendt. Kommunen fortsætter derfor ufortrødent med Liste T’s broprojekt og affredning af Sydstranden.
Der er i tillæg andre kommunale handlinger i denne sag, som forvaltningen ikke har udført i overensstemmelse med gældende lovgivning for offentlige myndigheder.
Eksempelvis har Dragør Kommune ikke tilladelse til at give lokalpolitikere fripas til at bygge broer i vildtreservatet på Sydstranden.
Fuldstændigt elementære juridiske forhold tilsidesættes af kommunens afdeling Plan og Teknik.
Tilladelse bør trækkes tilbage.
Manglende lokalkendskab kombineret med teknisk og juridisk fejlvurdering er en rigtig dårlig cocktail, hvilket vi har oplevet mange gange før, når Dragør Kommunes administration og politikere forsøger at placere sine upopulære anlægsprojekter rundtomkring i byens naturområder.
Dragør Kommune bør annullere og trække sin tilladelse til bade- og kajakbroen tilbage, da bevillingen hviler på et misvisende og uoplyst grundlag.
Dragør Kommune har givet tilladelse til opførelsen af en 30 meter lang bro.
Har du også stået på Sydstranden og kløet dig i nakken? Så er du ikke alene.
Mange borgere har undret sig over et bromodul, der har stået på stranden ved Vierdiget i et halvt år, uden nogen angivelse af, hvem der er ophavsmand til broen.
Kenneth Gøtterup (C) udtaler: ”Vi er omgivet af natur og fredede områder, som vi skal værne om” (TV 2 Lorry, 16. maj 2022).
Men det er ret beset det stik modsatte, som politikerne foretager sig på Sydstranden.
Her er historien bag broen, der bygges på fredet kystlinje beliggende i Natura 2000-område.
Projektets tidslinje.
Den 16. december 2021 benytter afgående kommunalbestyrelsesmedlem Ebbe Kyrø (Liste T) sin initiativret til at ophøje sine planer om en bade- og kajakbro til kommunalbestyrelsen. Broen skal ifølge forslaget opføres 100 meter fra hans bopæl. Under sit sidste møde i byrådssalen beklager Ebbe Kyrø (T) sig over, at der er tang i Øresund, som bevæger sig mod land og hindrer vandaktiviteter. Kommunalbestyrelsen godkender, at projektet sendes i høring.
Bent Larsen (Liste T), der er formand for Danmarks Naturfredningsforening Lokalafdeling Amager, ansøger i januar 2022 om at broen flyttes 48-50 meter vest for den oprindelige placering. Det viser sig, at broen ikke kan nå ud i åbent vand, grundet tangansamling i bugten. Bent Larsen (T) vil rykke, det han kalder ”vor bro”, udenfor bugten.
Dragør Kommune foretager i februar og marts 2022 nabohøring af Ebbe Kyrø (T) og hans naboer i Grundejerforeningen Vierdiget og Grundejerforeningen Strandkanten. De øvrige borgere i Dragør bliver ikke hørt af kommunen angående broens placering på den fælles kyststrækning.
Den ombruste dommer, Søren Holm Seerup, der er formand for Fredningsnævnet, dispenserer for fredningen af Sydstrandsområdet den 3. juli 2022 ved Retten i Hillerød. Dommeren har i indeværende år også dispenseret for den tinglyste fredningsdeklaration på Dragør Havn, hvor man vil anlægge projektet ’Dragør Skatepark’.
På direkte opfordring fra Dragør Kommunes administration godkender Klima-, By- og Erhvervsudvalget den 7. september 2022 ansøgningen om at anlægge en privatfinansieret bade- og kajakbro på Dragør Sydstrand. Fagudvalget godkender samtidigt ansøgningen om, at broen flyttes cirka 50 meter i vestlig retning. Administrationen anfører dog lidt paradoksalt i dagsordenen: ”Det er administrationens vurdering, at de æstetiske og naturbeskyttelsesmæssige interesser på kyststrækningen bør vægtes tungere end de rekreative og fritidsmæssige interesser, som er tilknyttet bade- og bådebroer, og at der ikke uden helt særlige omstændigheder, bør tillades nye broer på denne kyststrækning”.
Den 21. september 2022 modtager Dragør Kommune en formel indsigelse mod kommunens tilladelse til at opføre en bade- og kajakbro i Natura 2000-område. Der er ikke taget hensyn til at sikre værdierne knyttet til Sydstrandens kystlandskab – herunder fauna og flora. Dragør Kommune bliver bedt om at stoppe projektet.
Kystdirektoratet modtager ligeledes en indsigelse mod broprojektet den 28. september 2022. Det påpeges, at der ikke er konsekvensberegnet på belastningen af naturområdet fra hundredevis af lokale besøgende, turister, hunde, trafik og uforsvarlig bilparkering på den smalle Søndre Strandvej og dens stikvej ind til bebyggelsen på Vierdiget. Kystdirektoratet bedes stoppe projektet.
Den 12. oktober 2022 offentliggør Dragør Kommunes byplanlægger Cecil Lundme Olausson tilladelsen til, at der må etableres en 30 meter lang bade- og kajakbro på Dragør Sydstrand med adgang fra Søndre Strandvej. Samme dag melder Dragør Kommune tilladelse til Bent Larsen (T). På kommunens hjemmeside og i lokalavisen Dragør Nyt fremgår det, at der kan klages over afgørelsen frem til onsdag den 9. november 2022. Tilladelsen til opførelsen af bade-og kajakbroen ”må først udnyttes, når klagefristen er udløbet”, og rettidigt indleverede klager har opsættende virkning.
Sydstranden er fredet.
Hensigten med at frede enge og strande er, at beskytte områderne samt dyre- og plantelivet i habitaterne. Det giver god mening og er i fuld overensstemmelse med EU’s og FN’s mål om at standse tilbagegangen af biodiversitet. Grønt Danmarkskort indeholder alle Natura 2000-områder inklusive Sydstranden, der strækker sig fra Dragør Havn til Kongelunden. Med kortet forstærkes indsatsen for større og mere sammenhængende naturområder.
Set med historiske briller, så har det gavnet Sydstranden, at man har fjernet tidligere anlagte broer. De langstrakte og uafbrudte naturforløb på Sydstranden er dog ved at blive brudt op af brobyggeri igen – salamimetoden forringer bid for bid naturværdierne langs vor fælles kyststrækning.
Eksempelvis vil formanden for Venstre i Dragør, Erik Skovgaard Nielsen (V), opføre en 39 meter lang bro tæt på boligområdet Kålmarken ved ’Hundelufterpladsen’. Den privatfinansierede badebro skulle være opført ”senest i løbet af 2022”, men det er heldigvis ikke sket grundet finansieringsvanskeligheder.
Det er den omvendte verden at Bent Larsen (T), som fungerende lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening, forsøger at affrede Sydstranden. Dette foretages på bekymrende vis i fællesskab med Dragør Kommune, kommunalbestyrelsen, KBEU, enkeltstående politikere, Fredningsnævnet, Friluftsrådet, Kystdirektoratet og Danmarks Naturfredningsforening.
Danmarks Naturfredningsforening konstaterer ikke desto mindre selv, at arealet af strandenge i Danmark er blevet halveret på blot 100 år, og nu dækker de kun sølle 1 % af det danske landareal. De fredede strandenge langs Amagers sydkyst er derfor en sjælden og bevaringsværdig naturtype i hovedstadsområdet.
På Dragør Rådhus ser man desværre fredninger som et gevaldigt problem, da kommunen gerne vil affrede og bygge Sydstranden til med badebroer og motionsstationer, selvom mange borgere med rette mener, at det ødelægger vore grønne åndehuller og Dragørs særegenhed.
Når kommunen fjerner fredningsforbeholdene, så ophæves beskyttelsen af områderne i samme moment.
Kommunens forpligtelse.
Kenneth Gøtterup (C) har ret, når han proklamerer: ”Vi er omgivet af natur og fredede områder, som vi skal værne om”. Men det nytter ikke noget, at lokalpolitikernes munde siger én ting, mens deres hænder gør noget andet.
I henhold til den nyligt vedtagne Kommuneplan 2022, så er kommunen forpligtet til at passe på Sydstranden:
”Dragør Kommunes natur og landskab og de mange kulturhistoriske perler er måske kommunens største aktiver. Dragør Kommune ligger nr. 11 på Danmarks Naturfredningsforenings naturkapitalindeks, som rangerer kommunerne efter hvor meget natur kommunen indeholder og dennes naturværdi. Der er desuden store naturværdier af international betydning indenfor de såkaldte Natura 2000-områder i Dragør Kommune, som kommunen har en særlig forpligtigelse til at sikre og styrke. Det er en national interesse, at natur og miljø, herunder menneskers levevilkår, og bevarelsen af dyre- og plantelivet prioriteres højt, og at Danmark varetager sine internationale forpligtigelser vedrørende bevarelsen af naturen med dens bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder (…) Kommuneplanen skal sikre, at der tages vare på naturbeskyttelsesinteresserne” (Kommuneplan 2022, side 64, Dragør Kommune, 27. oktober 2022).
Vi skal måske til at værdsætte det, vi har til låns, og værne om kysten og strandengene.
Det er på alle parametre en ualmindelig dårlig idé at affrede og bebygge Sydstranden.
Opfordring til at klage.
Alle borgere i Dragør har mulighed for at skrive en klage over planerne om at anlægge en bade- og kajakbro ved Vierdiget. Hvis der ikke klages, så bliver broen etableret. Det er sidste udkald.
Klagefristen er onsdag den 9. november 2022.
Med overskriften ’Klage over kommunens tilladelse til bade- og kajakbro ved Vierdiget’ kan du sende din klage som almindeligt brev til:
Plan og Teknik, Dragør Kommune, Kirkevej 7, 2791 Dragør
Alternativt kan du med samme overskrift sende en e-mail til:
Kenneth Gøtterup: ”Vi er omgivet af natur og fredede områder, som vi skal værne om” (TV 2 Lorry, 16. maj 2022).
Hvad mon der sker i en lille kommune udenfor København?
Jo, i disse dage har Dragør Kommunes ’grønne’ borgmester Kenneth Gøtterup (C) travlt med at kaste jakkesæt, slips og sin politiske integritet i Køge Bugt.
Dragør Kommune skal aflevere høringssvar til Transportministeriet angående ’Strategisk miljøvurdering af plan for byudvikling og infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholm’.
Nu vil den konservative borgmester pludselig sætte miljøet i anden række, og erklærer at han og kommunalbestyrelsen ”ser frem til en udvidelse af infrastrukturen i og omkring København”. Dette indbefatter også Lynetteholmprojektet.
Lad os hoppe ind i tidsmaskinen.
April – Løfternes måned.
Borgmesteren udtaler:
“Dragør tilslutter sig samarbejdet med andre kommuner med interesse for vores lokale vandmiljø. I slutningen af 2021 dannede et antal kommuner i Køgebugt et fællesskab, fordi de var bekymret for vandmiljøet i bugten, blandt andet med udgangspunkt i klapningen eller dumpningen fra byggeriet på Lynetteholmene. Kommunalbestyrelsen har besluttet sig for, at vi nu som kommune tilslutter os gruppen, så vi sammen kan støtte op om at få sat fokus på miljøet i Køgebugt og det sydlige Øresund. Jeg ser frem til, at Dragør deltager aktivt i dette samarbejde” (Nyt fra borgmesterkontoret, Dragør Nyt, 27. april 2022).
”Vi vil som kommune gerne sende et klart signal. Vi er ligesom de andre kommuner bekymrede for vandmiljøet i hele Køge Bugt. Derfor vil vi gerne tilslutte os alliancen og afventer nu, om vi officielt kan komme med” (Har fået nok: Endnu en kommune med i alliance mod Lynetteholm, TV 2 Lorry, 28. april 2022).
Juni – Løftebruddenes måned.
Under et kommunalbestyrelsesmøde fravælger politikerne at indgå i ’Alliancen’. Dragør Kommune vil dermed ikke samarbejde med kommunerne Køge, Stevns, Solrød, Vallensbæk, Greve, Ishøj, Brøndby og vore svenske naboer for at modvirke dumpningen af 2.000.000- 2.500.000 m³ slam i Køge Bugt og fremadrettet værne om biodiversiteten under havoverfladen.
Konservative (C), Socialdemokratiet (S) og Venstre (V) sørger ved flertal i byrådssalen for, at ”Dragør ikke tiltræder kommissoriet”.
Oktober – Hykleriets måned.
Administrationen indstiller:
”Udvalget skal tage stilling til, om de ønsker at afgive et høringssvar vedrørende den strategiske miljøvurdering af planen for byudvikling og infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholm. Administrationen indstiller, at der udarbejdes et høringssvar, der synliggør, at Dragør Kommunalbestyrelse ser frem til en udvidelse af infrastrukturen i og omkring København og, at kommunalbestyrelsen samtidigt er opmærksomme på påvirkningen af Øresund og Køge Bugt ved eventuelle afledte effekter fra udvikling af Østhavnen” (Referat af kommunalbestyrelsesmøde, Dragør Kommune, 27. oktober 2022).
Ak, ja. Djævlen ligger som bekendt i detaljen. En samlet kommunalbestyrelse godkendte under aftenens møde afsendelsen af høringssvaret til Transportministeriet. Det er dybt kritisabelt.
Man har et standpunkt, til man tager et nyt.
Da Dragør Kommunes politikere efter eget udsagn kan drage nytte af den planlagte udvidelse af infrastrukturen, så er de miljøskadelige følgevirkninger i Køge Bugt og Øresund åbenbart ikke længere et problem, selvom kommunen har langstrakt kystlinje ud til begge farvande.
Pist væk var integriteten og de lysegrønne løfter fra borgmesteren.
Hvilke partier er for/mod Lynetteholm?
Med tanke på det forestående folketingsvalg den 1. november 2022, så kan du her få et overblik over, hvilke partier der vil fortsætte Lynetteholmprojektet, og hvem der ikke vil.
For projektet: Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Venstre.
Mod projektet: Alternativet, Enhedslisten, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Nye Borgerlige.
Har ikke svaret: Danmarksdemokraterne og Moderaterne.
Socialdemokratiet har endelig lukket munden på Lisbeth Dam Larsen. Screenshot: Kommune TV.
Folk klager over broen, som politiker Ebbe Kyrø (T) vil bygge ved Vierdiget. Screenshot: Kommune TV.
Et nyopført bromodul har stået på Sydstranden i et halvt år uden angivelse af broens ophavsmand.
Dragør Kommune har givet tilladelse til opførelsen af en 30 meter lang bro.
Kenneth Gøtterup: ”Vi er omgivet af natur og fredede områder, som vi skal værne om” (TV 2 Lorry, 16. maj 2022).