Forfatter: Redaktionen

Hovedgrøften, der har sit udløb i Øresund, er forurenet med PFAS.

Efter årelang venten har borgerne stadig ikke fået svar på, hvordan Københavns Lufthavne A/S forholder sig til sit erstatningsansvar for PFAS-forureningen af drikkevandet, jorden, vandløbene og havvandet i Dragør.

Eksempelvis er der ikke foretaget nogen tiltag med henblik på oprensning af kanalen Hovedgrøften, der afvander store dele af lufthavnens område, og som i 2021 blev konstateret PFAS-forurenet.

Kommunal syltekrukke.

For over et år siden, nærmere bestemt i marts 2022, besluttede Dragørs kommunalbestyrelse enstemmigt at undersøge muligheden for at rejse erstatningskrav mod lufthavnen for den vidtfavnende miljøforurening.

Borgmester Kenneth Gøtterup (C) fik i oktober 2022 mandat fra kommunalbestyrelsen til egenhændigt at forhandle med lufthavnens administrerende direktør, Thomas Woldbye.

Meningen var at indgå en ”frivillig aftale” med virksomheden Københavns Lufthavne A/S om etablering af afværgeforanstaltninger, samt at holde Dragør Kommune ”skadefri” af den omfattende PFAS-forurening, der er forårsaget af lufthavnen.

Efter det afholdte møde i december 2022 vides det dog stadigvæk ikke, om lufthavnen vil vedkende sig sit erstatningsansvar for den sundhedsskadelige PFAS-forurening eller ej?

Lufthavnsdirektør Thomas Woldbye har nu sagt sit job op efter tolv år, og forlader posten i slutningen af september måned, til fordel for en topstilling i Heathrow Airport.

PFAS-forureningssagen plasker dermed stadig hvileløst rundt i den kommunale syltekrukke.

Undersøgelse af kanal.            

I begyndelsen af 2022 blev der udtaget vand-, jord- og planteprøver fra kanalen Hovedgrøften, der viste indhold af PFAS-stoffer, som ligger væsentligt over grænseværdierne for PFAS i vandløb.

Dragør Kommune har i august 2022 fået foretaget endnu en undersøgelse af Hovedgrøften. Undersøgelsen er udført af rådgivningsfirmaet WSP, der afleverer sin rapport til kommunen i oktober 2022. Rapporten bliver i al stilhed offentliggjort på kommunens hjemmeside i juli 2023 – altså hele otte måneder efter modtagelsen.

To gange om året foretager Dragør Kommune ’grødebeskæring’, det vil sige beskæring af planter i vandløbet, hvorefter grøden lægges til tørring på brinkerne langs grøften.

WSP vurderer, at der er risiko for kontaminering af kvæg og får, ved oplægning af grøden til græsning:

”Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, har pr. mail fremsendt en opgørelse over, et for dem acceptabelt indhold af PFOS i foder til kvæg og får, hvor kødet efterfølgende sælges til humant konsum, på henholdsvis 0,03 μg/kg for kvæg og 0,04 μg/kg for får, mens det accepterede indhold af summen af 4 PFAS-stoffer og summen af 22 PFAS-stoffer er på henholdsvis 0,08 og 0,12 for kvæg og får. I grøden fra Hovedgrøften er der påvist et indhold af PFOS op til 2,6 μg/kg, svarende til en faktor ca. 87 i forhold til det af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, accepterede indhold i foder til kvæg.” (WSP – PFAS i grøde oplagt langs Hovedgrøften – den 25. oktober 2022 – side 9).

WSP anbefaler derfor, at grøden ikke indgår som foder til dyr, og at grøden oplægges på brinker udenfor hegn, eller på modsat brink, hvor græssende kvæg, får og heste ikke har adgang til den.

Dette foruroligende undersøgelsesresultat har lufthavnens kommunikationsafdeling fået vendt til en artikel i Amager Netavis med titlen ”Ingen pfas-alarm, oprensning af grøde i Hovedgrøften kan genoptages”, og på lufthavnens egen facebookside Kære Nabo til Københavns Lufthavn er der lavet et opslag med titlen ”Positive miljønyheder fra Hovedgrøften i Dragør”.

Spin er kendetegnet ved, at man forsøger at sælge den dårlige historie, som en god historie. Fakta kan dog ikke ’snurres rundt’. Undersøgelserne viser at vand, planter og jord i og omkring Hovedgrøften indeholder PFAS-stoffer, der ligger væsentligt over de tilladte grænseværdier for vandløb.

Miljøministeriet beskriver stofferne således: ”PFAS-forbindelserne er uønskede, fordi de er svært nedbrydelige i naturen, ophobes i fødekæden, er giftige over for mennesker og dyr og kan transporteres over lange afstande”.

Der er endnu ingen som ved, hvor meget de svært nedbrydelige fluorstoffer har bredt sig i fødekæden.

Er Øresund sundt?

På Sydstranden har Hovedgrøften sit udløb i Søvangsbugten blot 150 meter fra en velbesøgt badebro ved Søvangsbakkerne. Hvad med de mange andre udløb fra lufthavnen til Øresund, og helbredseffekterne af de giftige ’evighedskemikalier’?

Ved Nordstrandsbugten bekymrer beboerne sig med rette for, hvad der allerede er blevet udledt, og hvad der i disse dage udledes fra lufthavnen til havmiljøet i lokalområdet, som rummer otte badebroer på den korte kyststrækning.

Udløbet fra lufthavnen til Nordstrandsbugten kaldes ”U8”. Lufthavnens egenkontrol konstaterede i 2022 indhold af PFAS-stoffer på 380 ng/l i vandet. Det er 2.923 gange for højt set i forhold til grænseværdien i havvand på 0,13 ng/l.

I et åbent brev til Københavns Lufthavne A/S, Dragør Kommune og Tårnby Kommune stiller Nordstrandsforeningen fem spørgsmål:

”1. Der er børn, der bader og leger tæt på udløbet, og der er en garnfisker, der fisker ganske tæt på udløbet. Er dette forsvarligt – eller skal der advares på skilte? 2. Udledes der også kemiske stoffer i de mange tons vand fra flyenes afisning, såsom for eksempel trotyl triazol, gennem U8? 3. Er der andre udløb til Nordstrandsbugten eller Øresund med lignende problemer? 4. Kan udløbet U8 flyttes til Tårnbysiden eller ud mod Øresund? 5. Er der planer om en snarlig rensning af det vand, der løber ud i Nordstrandsbugten?” (Nordstrandsforeningen – Er det farligt at bade på Nordstranden? – Dragør Nyt nr. 31 – den 2. august 2023 – side 4).

Beboerne på Nordstranden er på rette spor. Der udledes cirka 185.000 m³ vand årligt fra lufthavnsområdet via udløbet U8 til Øresund. Blot 400 meter længere oppe ad Kystvejen findes udløbet U7, hvorfra der udledes cirka 250.000 m³ vand årligt, som også stammer fra arealer i lufthavnen, hvor der er påvist PFAS-stoffer.

Det bliver meget interessant, at høre de opklarende svar fra lufthavnen og kommunerne.

Ødelagt drikkevand.

Dragørs grundvand er ødelagt, og vandforsyningsselskabet HOFOR A/S har peget på forskellige løsningsmodeller, hvoraf det billigste forslag om en ny rørledning til Dragør koster 75 mio. kr.

Hertil kommer udgifter til oprensning af PFAS-forurening af Hovedgrøften, markområder, fredede naturområder, private vandboringer, vandløb, mundinger ud til Øresund osv.

Indenfor miljøret er der et økonomisk princip om, at det er forureneren, der betaler for forureningsbegrænsende tiltag og genopretning efter miljøskader.

Men lufthavnen vil ikke ”frivilligt” vedkende sig sit erstatningsansvar, og det er på trods af, at Københavns Lufthavne A/S omsatte for intet mindre end 3,5 mia. kr. sidste år.

Krav til skadevolder.

Alt imens det overvejes at tørre regningen af på skatteborgerne, spreder PFAS-stofferne sig uhindret i vores natur og miljø fra nord til syd.

Det kan vel ikke være rigtigt, at det er borgerne, der skal betale, fordi Københavns Lufthavne A/S har forurenet vores vand og jord?

Forsamlingen af folkevalgte politikere har som bekendt det overordnede ansvar i Dragør Kommune. Måske er det på høje tid, at kommunalbestyrelsens 15 medlemmer fokuserer på miljøet og folkesundheden, og træder i karakter overfor skadevolder.

Der bør stilles krav til Københavns Lufthavne A/S – en profitorienteret og storforurenende virksomhed, der bærer ansvaret for egenforureningen såvel som den forurening, der bevæger sig om på den anden side af trådhegnet til os.

Svar udbedes.

Man må forholde sig til gældende lovgivning og ’forureneren betaler-princippet’, herunder lufthavnens betaling for oprydning af den vidtfavnende PFAS-forurening i Dragør Kommune og Tårnby Kommune.

Det er naturligvis ikke borgerne, der skal bære de store omkostninger og skadevirkninger, som forureningen fra lufthavnen medfører. PFAS-forureningen forsvinder ikke af sig selv, den spredes tværtimod mere og mere.

Lufthavnen bør som skadevolder tage ansvar, og betale for oprydningen efter sig selv, uden yderligere ophold.

Der afventes stadig svar på det simple spørgsmål – vil Københavns Lufthavne A/S vedkende sig sit erstatningsansvar for PFAS-forureningen eller ej?

En omdiskuteret bro forsøges placeret på Sydstranden i Amager Vildtreservat.

I disse dage debatteres det tværpolitiske parti Liste T’s bade- og kajakbroprojekt i lokalavisen Dragør Nyt.

Klik her og læs René Bomholts indlæg: ’Badebro på Sydstranden’ (9. august 2023)

Klik her og læs Kenneth Olsens indlæg: ’Vierdiget-bro til debat’ (16. august 2023)

På Dragør Nordstrand ligger der otte badebroer indenfor en kort kyststrækning.

Københavns Lufthavne A/S luftforurener, støjforurener, jordforurener og vandforurener i stor stil.

Blandt andet er Dragørs drikkevand blevet ødelagt af PFAS-forurening fra lufthavnen.

Åbent brev til lufthavn og kommuner.

Nedenfor kan man læse om Nordstrandens beboere, der med rette bekymrer sig omkring, hvad der udledes (og er blevet udledt) fra lufthavnen til lokalområdets havmiljø.

Klik her og læs ’Er det farligt at bade på Nordstranden?’

Thomas Woldbye siger farvel til Danmark. Pressefoto: Københavns Lufthavn.

Den administrerende direktør for Københavns Lufthavne A/S har opsagt sin stilling efter 12 år. Han flyver fra reden den 30. september 2023.

PFAS-forurening i Dragør og Tårnby.

Direktøren har stadig ikke svaret på, om lufthavnen vil vedkende sig sit erstatningsansvar for den vidtfavnende PFAS-forurening eller ej?

Det er et spørgsmål, som har stået ubesvaret hen i årevis.

Klik her og læs ’Dansker bliver topchef i Heathrow’

Broen skal bygges på den smalle strandbred, men den må ikke hindre almenhedens færdsels- og opholdsret.

En fredning, otte naturbeskyttelsesbestemmelser og 32 borgerklager over Liste T’s broprojekt er ikke nogen hindring, når politikerne partout vil placere en bro i Amager Vildreservat og Natura 2000-område.

Politikere afviser klager.

Ifølge planen skal der etableres en 30 meter lang bade- og kajakbro på den fredede Dragør Sydstrand i det åbne kystlandskab. Broen kommer til at nå ud på cirka 30 centimeter vand ved højvande, og den har dermed hverken funktion som badebro eller kajakbro. Fladvandet på syd sætter helt naturlige begrænsninger for anvendelsen.

Lokalområdet, hvori ’soppebroen’ forsøges placeret, rummer intet mindre end otte bestemmelser i henhold til naturbeskyttelsen – men det ser kommunens byplanlægger og de folkevalgte politikere stort på.

Den 2. februar 2023 vælger et flertal i kommunalbestyrelsen, med borgmester Kenneth Gøtterup (C) i spidsen, at underkende alle 32 borgerklager over broprojektet på Sydstranden.

Kommunen overleverer den 6. februar 2023 klagerne til videre sagsbehandling i Kystdirektoratet, der hører under Miljøministeriet og fungerer som statslig klageinstans, der skal varetage borgernes retsstilling og retssikkerhed samt beskytte Dragørs kyst.

Direktorat afviser klager.

Den 21. juni 2023 underkender Kystdirektoratets sagsbehandler samtlige 32 borgerklager.

Alle klagepunkter bliver minutiøst og skriftligt underkendt af sagsbehandleren, hvilket er en præstation i sig selv. En magtfuldkommen og useriøs bedrift, der ikke hører hjemme i det statslige system, men som desværre mere er reglen end undtagelsen.

Kystdirektoratet vurderer egenhændigt, at ingen af borgerne er ”klageberettigede”, og det gøres samtidigt klart, at man som borger ikke kan klage over Kystdirektoratets afgørelse. Man kan så i sit stille sind tænke, at det må være en dårlig spøg, men det er det ikke.

Det er på alle parametre meget tankevækkende, at borgerne i henhold til gældende lovgivning skal have ”klagemulighed” over etableringen af broen, men i praksis bliver klagerne og alle klagepunkterne pure underkendt, når politikerne vil tromle et byggeprojekt igennem på fredet grund.

Hverken Dragør Kommunes byplanlægger eller Kystdirektoratets sagsbehandler besidder nogen form for lokalkendskab. Det står faktisk så grelt til, at broansøger har måtte give kommunens byplanlægger en rundvisning på Sydstranden i 2021.

Aktindsigt viser, at det samme gjorde sig gældende i 2022, da byplanlæggeren med løs hånd gav tilladelse til opførelsen af en bade- og kajakbro ud for Gerdsvej på Nordstranden. Forinden ville byplanlæggeren gerne have en rundvisning, da han aldrig havde været der før, og efter eget udsagn var ”lidt nysgerrig på stedet”. Der er nu opført intet mindre end otte broer på Nordstranden, der har forvandlet sig til en tro kopi af whiskybæltets Strandvejen. Man klør sig i nakken.

Det er jo lige præcis den lokale viden, som borgerne via velmenende klager forsyner de offentlige myndigheder med, der kan være altafgørende for et lokalområdes fortsatte naturbeskyttelse i henhold til fredningen. Der er dog ingen, der har intentioner om at lytte i sagen om Vierdiget-broen. Der er skruet helt ned for høreapparaterne, hvilket vi har oplevet så mange gange før.

Fuldstændig som forudset skulle borgernes 32 klager fordufte hurtigst muligt, så politikerne uhindret kan bygge på den fredede sydstrand – en uskøn og udemokratisk sagsbehandling, der må efterlade en grim smag i munden på de ansvarlige.

Særlige omstændigheder.

Kyststrækningen og søterritoriet fra Dragør Havn til Vestamager, ud for Kongelunden, har som bekendt status som internationalt naturbeskyttelsesområde, og er desuden omfattet af fredningskendelsen for kyststrækningen på Sydamager.

Søterritoriet er karakteriseret ved omfattende sandvandringer, og er meget lavvandet i en betydelig afstand til kysten. Kyststrækningen fremtræder i overvejende grad som uberørt, med et bagland bestående af fredede strandenge.

Dragør Kommunes administration proklamerer følgende i sin sagsbehandling af broprojektet:

”Det er administrationens vurdering, at de æstetiske og naturbeskyttelsesmæssige interesser på kyststrækningen bør vægtes tungere end de rekreative og fritidsmæssige interesser, som er tilknyttet bade- og bådebroer, og at der ikke uden helt særlige omstændigheder bør tillades nye broer på denne kyststrækning.”

Men administrationen og politikerne vil jo netop tillade, at der etableres en bade- og kajakbro, som belaster og udfordrer lokalområdets dyreliv, planter og det fredede område som helhed.

Selvmodsigelsen er krystalklar og yderst bekymrende. Der er dags dato stadigvæk ingen på Dragør Rådhus, der kan redegøre for de ”helt særlige omstændigheder” i denne sag – for de eksisterer ganske enkelt ikke.

Fri passage på Sydstranden.

Efter eget udsagn har Kystdirektoratet som klageinstans ikke efterprøvet Dragør Kommunes afgørelse på noget tidspunkt i den årelange sagsbehandlingsproces, der har stået på siden 2018, og dermed er på sit sjette år.

Direktoratet har ligeledes gentagne gange nægtet at undersøge, om Dragør Kommunes nyuddannede byplanlægger har foretaget ”korrekt nabohøring” i lokalområdet ved Søndre Røsevej, Søndre Strandvej og Vierdiget eller ej.

Endvidere har Kystdirektoratet undladt at undersøge, om etableringen af broen vil obstruere folks gåture, løbeture, rideture og øvrig fri passage på Sydstrandens smalle strandbred i henhold til forskrifterne i Miljøministeriets egen bade- og bådebrosbekendtgørelse:

”Bade- og bådebroer må ikke anlægges sådan, at de hindrer eller vanskeliggør almenhedens færdsels- og opholdsret efter naturbeskyttelsesloven § 22-26.”

Herudover foreligger der en række uafklarede juridiske forhold og klager hos Dragør Kommune, der ikke er blevet behandlet på behørig vis.

Må borgerne klage?

Nej, det må vi ikke. De 32 borgerklager er kastet lige lukt i skraldespanden, og dermed er borgernes retsstilling og retssikkerhed endnu en gang kraftigt udfordret.

At klage, betyder i al sin enkelthed, at borgerne skriftligt retter henvendelse til en offentlig myndighed med anmodning om undersøgelse eller påtale af et kritisabelt, uretfærdigt eller retsstridigt forhold.

Dragør Kommune og Kystdirektoratet har nu sendt et klart og tydeligt signal om, at borgerne ikke må klage over broprojektet.

Byplanlæggeren og et flertal i kommunalbestyrelsen arbejder med åbne øjne imod fredningsbestemmelsen, kommuneplanen, naturbeskyttelsesforholdene, borgernes klager samt bade- og bådebrosbekendtgørelsen.

På ganske få år har Dragør Kommune givet tilladelse til at opføre intet mindre end fire badebroer på Sydstranden. En affredende og naturreducerende tendens, der skal bremses nu, inden politikerne skærer flere bidder af det unikke kystområde, som vi alle bør passe på i fællesskab.

Selvom borgerne øjensynlig ikke må klage over Vierdiget-broen, så vil tiden vise, hvor langt politikerne når med deres broprojekt, før der kommer yderligere indsigelser imod byggeriet.

Der er hermed budt op til dans på Sydstrandens fredede strandenge.