Forfatter: Redaktionen

En omdiskuteret bade- og kajakbro forsøges placeret ved Vierdiget.

I disse dage arbejder et flertal i kommunalbestyrelsen på at realisere tre projekter, der alle skal etableres i fredede områder.

Man vil øjensynlig ikke lade områderne være i fred, selvom nogle fremadsynede mennesker har kæmpet for, at vi i fællesskab og på demokratisk vis kan passe på Dragørs natur, landskaber, planter, dyr og deres levesteder.

Bro ved Vierdiget.

Der skal etableres en 30 meter lang bade- og kajakbro på den fredede Dragør Sydstrand i det åbne kystlandskab, på trods af at kommunen har modtaget 32 skriftlige klager over ’Vierdiget-broen’.

Lokalområdet rummer intet mindre end otte bestemmelser i henhold til naturbeskyttelsen, og broen skal placeres i Amager Vildtreservat samt Natura 2000-område, hvilket borgerne har påtalt i sine klager.

Kommunalbestyrelsen og Kystdirektoratet har underkendt samtlige 32 borgerklager over projektet.

Friluftshus ved Blushøj.

I det gamle Anlæg på Engvej 3 skal der etableres et friluftshus og aktivitetscenter i den lille fredede byskov, på trods af at kommunen har modtaget et krystalklart og pænt ”nej tak” fra naboerne.

’Blushøj spejder- & friluftshus’ er blevet sagsbehandlet af Dragør Kommune i otte år indtil videre, men politikerne har åbenbart stadigvæk ikke i sinde, at lytte til naboernes velmenende input og vigtige lokalkendskab.

Skatepark ved havnen.

På Færgevej 14 skal ’Dragør Skatepark’ opføres på delvist fredet grund, på trods af at kommunen har modtaget indledende høringssvar, hvori blandt andre Danmarks Naturfredningsforening og Beboerforeningen for Dragør Gamle By på velargumenteret og udførlig vis har sagt ”nej tak” til projektet.

Skateparken er Dragør Kommunes syvende aktivitetsparkprojekt siden 2018, og projektet er indtil videre blevet sagsbehandlet af Dragør Kommune i over to år, men man har endnu ikke konsekvensberegnet på følgevirkningerne og støjudsendingen fra det projekterede aktivitetsanlæg.

De indledende og kritiske høringssvar er gemt langt væk i baghovedet på et flertal af lokalpolitikere, der stadig ikke vil indse, at skateparken i sagens natur vil medføre spektakel og andre gener for fastboende naboer, såvel som overnattende lystsejlere.

Udemokratisk sagsbehandling.

Naboer og andre borgere er endnu en gang vidner til, at Dragør Kommunes kommunalbestyrelse, direktion og administration udfører nabohøringer og klagerunder – for derefter fuldstændig ublu at affeje og underkende alle borgernes indsigelser imod de uigennemtænkte projekter, der skal bygges på fredet grund. Det er og bliver en juridisk og demokratisk fadæse, der fortsætter i en uendelighed.

Det er vel at mærke kun under helt særlige omstændigheder, at der kan dispenseres fra gældende fredninger i de tre omtalte områder. Her bør de æstetiske og naturbeskyttelsesmæssige interesser vægtes tungere end de rekreative og fritidsmæssige interesser.

Der eksisterer dog ingen ’helt særlige omstændigheder’ for de tre projektforslag, men derimod ’sædvanlig udemokratisk sagsbehandling’, der udelukkende har til formål at tromle projekterne igennem for enhver pris.

Politikerne skær i naturen.

Hver gang lokalpolitikerne ikke respekterer de forskellige former for naturbeskyttelse, så gør de det modsatte af ’beskyttelse’, og forringer dermed vilkårene for naturen og dens fremtid.

Naturbeskyttelse er ikke noget staten foretager sig for sjovs skyld, men fordi der de pågældende steder findes natur, landskaber og vådområder, som er vigtige – ikke bare nu, men også i eftertiden. Det er på høje tid at vågne op, og være sig sit politiske ansvar bevidst.

I henhold til Kommuneplan 2022 har politikerne og den kommunale administration ansvaret for at beskytte de fredede områder på vegne af alle dragørborgere. Desværre udføres det stik modsatte i praksis.

Det nytter ikke noget, at de byggelystne politikere via salamimetoden bid for bid skærer stykker af de fredede områder, som jo netop er fredet for at forhindre uhensigtsmæssig menneskelig påvirkning.

Fredet betyder fredet.

Men forholder det sig således, at borgerne har nej-hatten på, og politikerne har ja-hatten på?

Svaret er nej, sådan forholder det sig ikke. Det er ganske enkelt, fordi der stadigvæk er nogle i vores lille by, der kerer sig om naboernes og naturens velbefindende. Her er megen lærdom og inspiration at hente for de folkevalgte.

Mon ikke der er et par medlemmer af kommunalbestyrelsen, der bliver lidt stramme i masken, hvis vi fylder Grushullerne og Batteriesbækken op med cement og anlægger en skatepark i nærheden af deres egne boliger?

Stop venligst affredningsturnéen, og åben øjnene for de fredede områders åbenlyse kvaliteter.

Vandløbet Hovedgrøften har sit udløb i Øresund.

Dragør Kommune har fået foretaget en undersøgelse af Hovedgrøften, der er kraftigt forurenet med PFAS fra Københavns Lufthavne A/S.

Undersøgelsen er udført af rådgivningsfirmaet WSP.

Dragørs jord, drikkevandslommer, vandløb og havvand er forurenet med giftige fluorholdige stoffer, der via brandslukningsskum er spredt over brandøvelsespladserne i Københavns Lufthavn.

Den tavse forurener.

Indenfor miljøret er der et økonomisk princip om, at det er forureneren, der betaler for forureningsbegrænsende tiltag og genopretning efter miljøskader.

Skadevolder Københavns Lufthavne A/S har stadig ikke svaret på, om lufthavnen vil vedkende sig sit erstatningsansvar for den vidtfavnende PFAS-forurening i Dragør og Tårnby eller ej.

Det er et spørgsmål, der flagrer i vinden, og som har stået ubesvaret hen i årevis.

Klik her og se ’PFAS i grøde oplagt langs Hovedgrøften – Dragør Kommune’

Skateparken skal opføres i et delvist fredet område ved havnen. Illustration: Dragør Kommune.

Politikerne vil placere ’Dragør Skatepark’ ved siden af lystsejlere, fiskeskure og beboere i den gamle by.

Projektet er indtil videre blevet sagsbehandlet af Dragør Kommune i over to år, men man har endnu ikke konsekvensberegnet på følgevirkningerne og støjudsendingen fra det projekterede aktivitetsanlæg.

Projekt i modvind.

Formanden for Fredningsnævnet for København, Søren Holm Seerup, har dispenseret fra den gældende fredning i kystområdet, og dermed kan skateparken opføres på Færgevej ved Dragør Nyhavn, Dragør Bådelaug og Dragør Baadeværft.

Det er yderst besynderligt, at man har gjort sig besværet med at beskytte og frede områder i Dragør, når kommunalbestyrelsen og Fredningsnævnet gang på gang forsøger at tilsidesætte fredningsbestemmelserne.

I 2021 blev kommunen via de indledende høringssvar gjort bekendt med, at den 750 m² store skatepark blandt andet møder modstand fra Beboerforeningen for Dragør Gamle By.

’Dragør Skatepark’ vil i sagens natur medføre spektakel og andre gener for fastboende naboer såvel som overnattende lystsejlere. Det kan man ikke komme udenom, uanset hvad man mener om skate-projektet.

Beboerforeningen for Dragør Gamle By støtter som følge heraf ikke en inddragelse af de fredede arealer til skateområde, hvilket Danmarks Naturfredningsforening også opponerer imod i et høringssvar til Dragør Kommune.

En nabokonflikt er etableret, allerede inden initiativtagerne har finansieringen af skateparken på plads.

Bekostelige problemer.

I vor nabokommune har der i årevis været gevaldige problemer med den 1.250 m² store ’Tårnby Skatepark’, hvori en gruppe unge har udvist utryghedsskabende adfærd og generet andre unge skatere og beboere ved Tårnby Bypark.

Gennem en årrække har Københavns Politi og Tårnby Kommune modtaget talrige naboklager over larm, ulovligheder og uorden.

Amager Nærpoliti og SSP Tårnby varetager den ressourcekrævende sag, og i 2022 øgede politiet patruljeringen i området – ved uniformeret såvel som civil rundering i skateparken.

En lignende problemstilling kommer forhåbentlig ikke til at gøre sig gældende på Dragør Havn.

Gratis skate-projekt?

Initiativtagerne til ’Dragør Skatepark’ ønsker udelukkende en placering på havnen, og de vil efter eget udsagn finansiere projektet med private midler såsom sponsorater, virksomhedsdonationer og fondsstøtte.

”Gratis” er som bekendt noget et flertal i kommunalbestyrelsen ynder at høre. Konservative, Liste T, Socialdemokratiet og Venstre støtter derfor op om projektet, og betegner det som værende ”fedt”.

Hermed kan Dragør Kommune fortsætte fortællingen om de ”gratis” projekter, der ikke eksisterer i den virkelige verden.

Vedligeholdelse af banen.

Realiteterne er, at initiativtagerne overdrager ’Dragør Skatepark’ og ansvaret til Dragør Kommune, i samme moment som skateparken er færdigbygget.

Dragør Kommune skal selv stå for al fremtidig afhentning af vindblæst affald, rengøring af toiletbygning, udbedring af hærværk, afrensning af graffiti samt løbende vedligeholdelse af ramperne, betonbelægningen og baneanlægget som helhed.

Det er absolut ikke gratis, og det er kommunens årelange sagsbehandling af projekt ’Dragør Skatepark’ heller ikke – men det er ikke desto mindre det, man ihærdigt forsøger at bilde skatteborgerne ind.

Projektet er lokalplanspligtigt, og der vil blive anvendt kommunale midler på at miljøvurdering, lokalplan og borgerhøring udarbejdes og foretages.

Der vil tillige være udgifter forbundet med en teknisk gennemgang af projektet, som ifølge administrationen skønnes at kunne holdes indenfor driftsbudgettet. Hermed tages tid og midler fra de mange andre forsømte opgaver rundtomkring i kommunen.

Fredningsnævnet stiller vilkår om, at ”Dragør Kommune reetablerer arealet som græsareal, hvis aktiviteten i form af skateboard-bane på et senere tidspunkt måtte blive indstillet”. En udgift som ligeledes påhviler kommunen som grundejer.

Hertil kommer, at Dragør Kommune vederlagsfrit stiller et fredet, kystnært og offentligt tilgængeligt areal til disposition for projektgruppen bag ’Dragør Skatepark’ og deres nichesport.

Efter flere års sagsbehandling er der stadigvæk en hel del uklarheder omkring projektet, som Dragør Kommune og initiativtagerne til ’Dragør Skatepark’ ikke har styr på:

Manglende redegørelse for vedligeholdelse, genetablering, levetid for de valgte materialer og løsning for afvanding. Tekniske snit med beskrivelse af underlag, opbygning af banen samt skateparkens relation til omgivelserne ved Dragør Havn. Redegørelse for støj i anlægsfasen, og støjudsending når baneanlægget tages i brug. Løsningsforslag til delvis nedgravning af skatebanen samt redegørelse for økonomien i dette fordyrende politiske forslag osv.

Kommunens byplanlægger Cecil Lundme Olausson erkender, at i modsætning til andre kommuner, så arbejder afdelingen Plan, Teknik og Erhverv ikke med ”tidsregistrering” af sagsbehandlingen, hvilket betyder at vi endnu en gang har at gøre med et aktivitetsparkprojekt, der sagsbehandles med åben kommunekasse på ubestemt tid.

Eksempelvis er projekt ’Blushøj spejder- & friluftshus’ blevet sagsbehandlet af Dragør Kommune i 8 år indtil videre – der er på intet tidspunkt sat en stopklods for projektet, der skal bygges på fredet grund i det gamle anlæg på Engvej 3. Projektlederen Christina Laugesen har ikke formået at rejse den fornødne finansiering og fondsstøtte, og dermed kan projektet ikke realiseres, men desuagtet sagsbehandler kommunen kontinuerligt. Dette storstilede byggeprojekt er heller ikke ”gratis” for borgerne.

Løftet om fondsmidler.

Dragør Kommunes intensive besparelser og efterslæb på anlægsområdet er gemt langt væk i baghovedet på et flertal af lokalpolitikere, der atter lader sig dupere af løftet om eventuelle fondsmidler.

Nøjagtig det samme skete i sagerne om aktivitetsparkerne: ’Copenhagen White Water Park’, ’Danmarks største Outdoorcenter’, ’Hollænderparken’, ’Aktivitetspark og boligkvarter på Engvej’ og ’Afgangshallen’.

Den politiske og forvaltningsmæssige fornuft sættes atter ud af spil på Dragør Rådhus. Der er meget få ting i denne verden, som er gratis – men der kommer med garanti en verdslig regning til Dragør Kommune før, under og efter skateparkens opførelse.

Foreningen for Dragør Skatepark vurderede i 2021, at hele skateparken kunne opføres på 2-3 måneder for 1.350.000 kr. Nu er den 750 m² store skatepark blevet reduceret til 645 m² og koster 1.300.000 kr.

Et kig i krystalkuglen.

Projektgruppen bag skateparken har stadig ikke dokumenteret ”fuld finansiering af projektet” overfor Dragør Kommune, hvilket er afgørende for, om kommunen igangsætter lokalplanlægningen eller ej.

Der er altså stadigvæk et stykke vej, før kommunen kan gå videre med lokalplanprocessen og det påståede ”gratis” projekt.

Interessant bliver det dog at se, om den private aktør formår at rejse fondsmidler til aktivitetsanlægget, der umiddelbart ikke har rygstød fra naboerne i den gamle by.

Det er som bekendt meget svært at rejse fondsmidler til projekter, der ikke nyder lokal opbakning.

’Dragør Skatepark’ er på vej – men det bliver utvivlsomt en lang og bumpet vej for alle involverede parter.

Klik her og se ’Illustrationer af skateparken’

Klik her og se ’Baneanlæggets højde over og under jordniveau’

Morten Dreyer i Dragør Byrådssal. Screenshot: Kommune TV.

Ekspolitiker Morten Dreyer (DF), der forsøgte at tromle borgerne og placere ’Copenhagen White Water Park’ på tre forskellige lokationer i Dragør, må nu vinke farvel til posten som lokalformand for Dansk Folkeparti.

Først røg ’Copenhagen White Water Park’ i 2019, derefter røg posten som kommunalbestyrelsesmedlem i 2021 og sidst men ikke mindst røg lokalformandsposten for Dansk Folkeparti i Dragør.

Klik her og se Dansk Folkepartis farvel i lokalavisen ’DF i Dragør er ændret’

Nærmeste naboer til projektet bor på Søndre Røsevej, Søndre Strandvej og Vierdiget.

Det er langtfra alle borgere, som synes, det er en god idé, at Liste T’s bade- og kajakbroprojekt forsøges placeret på Sydstranden, der er beliggende i Amager Vildreservat og Natura 2000-område.

Projektet er blevet sagsbehandlet af Dragør Kommune i fem år med ressourcespild og tøjleløse omkostninger til følge.

Klager forsøges bortskaffet.

12. oktober 2022 offentliggør Dragør Kommunes byplanlægger tilladelse til at etablere og omplacere en bade- og kajakbro på Dragør Sydstrand ud for Vierdiget. Af klagevejledningen fremgår det: ”Mulighed for at klage. Du kan klage over tilladelsen, hvis du selv har en væsentlig interesse i sagen”.

9. november 2022 registrerer Dragør Kommune 32 rettidigt modtagne borgerklager over broprojektet.

22. november 2022 opsøger broansøger uopfordret borgere ved deres bopæle, og forsøger forgæves at presse borgerne til at trække sine klager over bade- og kajakbroprojektet tilbage.

3. januar 2023 påstår Dragør Kommunes administration overfor Klima-, By- og Erhvervsudvalget, at ”der i klageperioden ikke er modtaget væsentligt nyt, der kan føre til et andet resultat”.

2. februar 2023 underkender et flertal i kommunalbestyrelsen samtlige klager over broprojektet. Kommunalbestyrelsens 15 stemmer fordeler sig således:

”For fastholdelse af tilladelse til broprojektet: Konservative (6), Liste T (3), løsgænger Lisbeth Dam Larsen (1), Socialdemokratiet (2), suppleant og løsgænger Kim Dupont (1) og Venstre (1). Imod fastholdelse af tilladelse til broprojektet: Sydamagerlisten (1).”

Fikumdik i Kystdirektoratet.

For at imødekomme Dragør Kommunes og Kystdirektoratets linde strøm af juridisk fikumdik, så har borgerne sat to rådgivende jurister på sagen, der løbende forholder sig til akterne i sagen om Vierdiget-broen.

6. februar 2023 overleverer Dragør Kommune klagerne til videre sagsbehandling i Kystdirektoratet, der er beliggende i Lemvig, og hører under Miljøministeriet.

Det er altså 3½ måned siden Kystdirektoratet modtog klagerne. Direktoratet har dags dato stadig ikke behandlet borgernes klager.

Kystdirektoratets sagsbehandler har skrevet rundt til borgerne i april måned:

”Kystdirektoratet behandler for tiden en sag, hvor du har klaget over en bade- og kajakbro på Dragør Sydstrand. Til brug for sagens behandling bedes du venligst oplyse din adresse inden 1. maj 2023. Hvis ikke du har oplyst din adresse inden ovennævnte dato, så vil Kystdirektoratet behandle sagen på det foreliggende grundlag.”

Sagsbehandleren lader dermed modtagerne forstå, at oplysningen om borgernes respektive adresser er afgørende for sagsbehandlingen i direktoratet.

En borger er sågar blevet bedt om at udlevere andre borgeres adresser af Kystdirektoratets sagsbehandler, hvilket borgeren naturligvis har afslået.

Det viser sig dog, at Kystdirektoratet slet ikke har juridisk krav på at få oplyst borgernes bopælsadresser. Som følge heraf har Kystdirektoratets konstituerede kontorchef måtte trække påstanden tilbage og specificere, at borgerne ikke har ”pligt” til at oplyse sine adresser.

I visse tilfælde har sagsbehandleren tillige fastsat en ultrakort svarfrist på blot fem dage, hvilket Kystdirektoratets konstituerede kontorchef har forsvaret som værende ”passende”.

Men den påstand er nu også trukket i land, og Kystdirektoratet har efterfølgende fastsat en ny svarfrist for adresseoplysning inden 22. maj 2023. Man har åbenbart et standpunkt, til man tager et nyt.

Klagemulighed eller ej.

Kystdirektoratet har stadig gevaldige vanskeligheder ved at skelne mellem en lovpligtig nabohøring og en lovpligtig klagemulighed – men det finder direktoratet ud af, når vi kommer længere frem i processen.

Da Dragør Kommunes byplanlægger offentliggjorde ’Tilladelse: Bade- og kajakbro ved Sydstranden (Søndre Strandvej)’, så blev det ikke stillet krav om, at borgerne skulle oplyse sine bopælsadresser.

Eneste krav til at klage var, at man som klagestiller har en ”væsentlig interesse i sagen”. Det afhænger dermed ikke af ens adresse, etnicitet, køn, politiske overbevisning eller religion om man har ret til at klage eller ej.

At klage, betyder i al sin enkelthed, at borgerne skriftligt retter henvendelse til en offentlig myndighed med anmodning om undersøgelse eller påtale af et kritisabelt, uretfærdigt eller retsstridigt forhold.

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at en klagemulighed ikke er det samme som en nabohøring. Man behøver derfor ikke bo klos op ad Vierdiget-broprojektet for at være ”klageberettiget” til et planlagt anlægsprojekt på den fredede Dragør Sydstrand, der i lokalområdet er underlagt intet mindre end otte bestemmelser i henhold til naturbeskyttelsen.

Mangelfulde nabohøringer.

Der er ingen, der bor på de fredede strandenge i lokalområdet, og den asfalterede Søndre Strandvej adskiller som bekendt stranden fra naboejendommene. De fleste af os kalder Søndre Strandvej for ’Højvejen’.

Kommunen har foretaget nabohøringer vedrørende bade- og kajakbroprojektet ved Vierdiget i henholdsvis oktober-november 2020 og februar-marts 2022. Høringerne er dog ikke foretaget i overensstemmelse med forskrifterne i Miljøministeriets gældende ’Bekendtgørelse om bade- og bådebroer’.

Grundejerforeningen Strandkanten beliggende på stikvejen Søndre Strandvej er blevet nabohørt, og Grundejerforeningen Vierdiget beliggende på det forgrenede vejanlæg Vierdiget er ligeledes blevet nabohørt – men naboerne på Søndre Røsevej er ikke blevet hørt af kommunen. Der er indkørsel til vejene Vierdiget og Søndre Røsevej via Krudttårnsvej, hvilket kan have betydning for den juridiske vurdering af brosagen.

Borgerne har gentagne gange orienteret Kystdirektoratet om, at der ikke er udført behørig og lovpligtig nabohøring i lokalområdet, men direktoratet vil ikke forholde sig til, at formalia ikke er overholdt af Dragør Kommune – og direktoratet ønsker påfaldende nok ingen opklarende dialog omkring dette sagsforhold.

Kystdirektoratets konstituerede kontorchef udtaler:

”Kystdirektoratet vil ikke kunne gå ind i selve prøvelsen af den kommunale afgørelse og påse, om der er sket fejl i sagsbehandlingen, herunder behørig nabohøring, med mindre klageren er vurderet klageberettiget.”

Derfor er det jo meget belejligt, at Kystdirektoratet er i gang med at fjerne så mange ”klagere” som overhovedet muligt.

Må man klage over projektet?

Nej, det må borgerne øjensynlig ikke. Dragør Rådhus har sendt et tydeligt signal. De 32 borgerklager ønskes hen, hvor peberet gror, og dermed er borgernes retsstilling og retssikkerhed endnu en gang kraftigt udfordret.

Byplanlæggeren og et flertal i kommunalbestyrelsen arbejder med åbne øjne imod fredningsbestemmelsen, kommuneplanen, naturbeskyttelsesforholdene, borgernes klager samt bade- og bådebrosbekendtgørelsen.

De 32 velmenende og velargumenterede klager bliver betragtet som små irriterende myg, der hurtigst muligt skal verfes væk. Politikerne ønsker intet input fra borgerne, hvilket vi har oplevet så mange gange før.

Vi er vidner til en uskøn kortslutning af den demokratiske proces, men mon ikke myggene bliver ved med at svirre, så vi kan få sat et punktum i Dragør Kommunes fem år lange og enormt bekostelige sagsbehandling af ’soppebroen’ ved Vierdiget.

For enden af den 30 meter lange bade- og kajakbro vil vanddybden være cirka 30 centimeter ved højvande, hvilket hverken egner sig til badning eller søsætning af kajakker.

Molbohistorier er rigtig sjove, men ikke nødvendigvis i virkelighedens verden.