Forfatter: Redaktionen

Hovedgrøften, der har sit udløb i Øresund, er forurenet med PFAS.

Flytrafikken runger i øregangene, men der er helt tyst inde bag trådhegnet i lufthavnens direktionslokaler.

Borgerne har stadig ikke fået svar på, hvordan Københavns Lufthavne A/S forholder sig til sit erstatningsansvar for PFAS-forureningen af jorden, drikkevandet, vandløbene og havvandet i Dragør.

Forfejlet forhandling.

For over et år siden, nærmere bestemt i marts 2022, besluttede Dragørs kommunalbestyrelse enstemmigt at undersøge muligheden for at rejse erstatningskrav mod lufthavnen for den vidtfavnende forurening.

Borgmester Kenneth Gøtterup (C) fik i oktober 2022 mandat fra kommunalbestyrelsen til egenhændigt at forhandle med lufthavnens administrerende direktør, Thomas Woldbye.

Meningen var at indgå en ”frivillig aftale” med virksomheden Københavns Lufthavne A/S om etablering af afværgeforanstaltninger, samt at holde Dragør Kommune ”skadefri” af den omfattende PFAS-forurening, der er forårsaget af lufthavnen.

Som følge af vedholdende skub i ryggen fra borgerne afholdt borgmestrene fra Dragør Kommune og Tårnby Kommune møde med Københavns Lufthavns direktør den 19. december 2022.

Forhandlingsevnerne rakte desværre ikke til, og vanen tro lagde borgmestrene sig på maven for lufthavnen.

Man ’glemte’ endnu en gang, at Københavns Lufthavne A/S er en profitorienteret og storforurenende virksomhed der støj-, luft-, jord- og vandforurener efter forgodtbefindende – og at det er kommunernes pligt at værne om borgerne og folkesundheden i Dragør og Tårnby.

Efter det afholdte møde i december 2022 vides det dog stadigvæk ikke, hvorvidt lufthavnen vil vedkende sig sit erstatningsansvar for den sundhedsskadelige PFAS-forurening eller ej.

Ødelagt drikkevand.

Indenfor miljøret er der et økonomisk princip om, at det er forureneren, der betaler for forureningsbegrænsende tiltag og genopretning efter miljøskader.

Dragørs grundvand er ødelagt, og vandforsyningsselskabet HOFOR A/S har peget på forskellige løsningsmodeller, hvoraf det billigste forslag om en ny rørledning fra Hvidovre koster 75.000.000 kr.

Hertil kommer udgifter til oprensning af PFAS-forurening af Hovedgrøften, markområder, naturområder, private vandboringer, vandløb osv.

Men lufthavnen vil ikke ”frivilligt” vedkende sig sit erstatningsansvar, hvilket resulterer i, at den eksisterende PFAS-forurening uhindret og fortløbende spreder sig i Dragør. Det er meget bekymrende.

Gift i grøften.

PFAS-stofferne kaldes også ”evighedskemikalier”, da de er svært nedbrydelige i naturen, ophobes i fødekæden og er giftige for dyr såvel som mennesker.

PFAS kan ifølge Miljøministeriet ”transporteres over lange afstande”, hvilket forøger spredningen i vores omgivelser betragteligt, eksempelvis via vandløb som Hovedgrøften.

Amager gennemskæres af talrige kanaler og grøfter, som afvander øen. Blandt de største kanaler er Hovedgrøften i Dragør, der følger grænsen til Tårnby Kommune sydpå fra ’Hollænderbyen’ i Store Magleby, indtil den drejer mod sydøst ved Baggersmindelejren og fortsætter til udløbet ved Søvangsbakkerne.

Mange dyrkede markarealer ligger helt op til Hovedgrøften, der med adskillige års mellemrum bukker under for forhøjet vandstand i Søvangsbugten og store nedbørsmængder – og dermed går over sine bredder.

Sag i syltekrukke.

Lufthavnen og kommunerne nedsatte i december 2022 en arbejdsgruppe, der efter eget udsagn skulle ”belyse muligheder for yderligere afværgetiltag og en handleplan og prioritering”.

Forureningssagen trækkes dermed atter i langdrag, og den træge forvaltningsproces fortsættes i en uendelighed. Imens spreder PFAS-stofferne sig i vores sårbare miljø og natur.

Der er eksempelvis ikke foretaget nogen tiltag med henblik på oprensning af Hovedgrøften, der afvander store dele af lufthavnens område, og som i 2021 er konstateret PFAS-forurenet.

Det ændrer ikke nævneværdigt på den eksisterende PFAS-forurening, at man efter flere år danner en såkaldt ”arbejdsgruppe”. Der er derimod et erstatningskrav, som skal gøres op – og en regning, der skal betales.

Det forudsætter, at der stilles seriøse krav til Københavns Lufthavne A/S – en virksomhed der bærer ansvaret for egenforureningen såvel som den forurening, der har bevæget sig om på den anden side af trådhegnet til os.

Tavs forurener.

Man må forholde sig til gældende lovgivning og ’forureneren betaler-princippet’, herunder lufthavnens betaling for oprydning af den omfattende PFAS-forurening i Dragør Kommune og Tårnby Kommune.

Det er naturligvis ikke borgerne, der skal bære de store omkostninger og skadevirkninger, som forureningen fra lufthavnen medfører. PFAS-forureningen forsvinder ikke af sig selv, den spredes tværtimod mere og mere.

Lufthavnen bør som skadevolder tage ansvar, og betale for oprydningen efter sig selv, uden yderligere ophold.

Borgerne afventer et svar – det er på høje tid, at lufthavnen bryder den årelange tavshed og svarer ”ja” eller ”nej”.

Her skal der efter planen etableres en bro på Sydstranden ud for Vierdiget.

Liste T’s bade- og kajakbroprojekt har siden 2018 udviklet sig til en årelang affære, og et koloenormt ressourceforbrug i Dragør Kommunes behandling af sagen om den 30 meter lange bro, der kommer til at nå ud på cirka 30 centimeter vand ved højvande.

Men er det egentlig en fornuftig og økonomisk ansvarlig idé, at bruge 5 år på placere en ’soppebro’ i det åbne kystlandskab ved Vierdiget, der hverken har funktion som en badebro eller en kajakbro? Det skal Kystdirektoratet nu tage stilling til.

Underkendte klager.

Den 12. oktober 2022 meddeler Dragør Kommunes byplanlægger tilladelse til at etablere og omplacere en bade- og kajakbro på Dragør Sydstrand ud for Vierdiget. I klagevejledningen gøres det klart, at ”Afgørelsen kan påklages af ansøger og af enhver, der må antages at have en væsentlig individuel interesse i sagen”.

Den 9. november 2022 registrerer Dragør Kommune 32 rettidigt modtagne borgerklager over broprojektet.

Den 2. februar 2023 har et flertal i kommunalbestyrelsen, med borgmester Kenneth Gøtterup (C) i spidsen, underkendt samtlige klager over broprojektet. Det er åbenbart vigtigt for politikerne, at få borgernes protester mod byggeplanerne i Natura 2000-området til at forsvinde hurtigst muligt.

Den 6. februar 2023 overleverer kommunen klagerne til videre sagsbehandling i Kystdirektoratet, der hører under Miljøministeriet.

De 32 underkendte borgerklager appellerer i særdeleshed til, at Dragør Kommunes politikere bør værne om biodiversiteten, dyrelivet, plantelivet og det fredede lokalområde ved Vierdiget som helhed.

Borgerne udtrykker bekymring over den belastning af naturområdet, som en bro vil medføre. Det er dog ikke noget, der stemmer overens med de folkevalgtes egen agenda – derfor underkendes klagerne.

Kystdirektoratets behandling.

For 2½ måned siden modtog Kystdirektoratet således borgerklagerne fra Dragør Rådhus. Ved modtagelsen af klagerne skiftede direktoratet en specialkonsulent i kystzoneforvaltning ud med en fuldmægtig i kystzoneforvaltning – der blev dermed sat en anden sagsbehandler på sagen.

Indledningsvis udtaler den ny sagsbehandler:

”Kystdirektoratet kan oplyse dig om, at vi på nuværende tidspunkt er ved at vurdere, om I som klagere er klageberettiget (…) Når Kystdirektoratet modtager en klage over en kommunal afgørelse, skal det først afklares, om betingelserne for at behandle en klage er opfyldte. Alle har således ikke et retskrav på at få efterprøvet kommunale afgørelser efter bade- og bådebrosbekendtgørelsen”.

Kystdirektoratet forklarer dermed, at det ikke er alle, der har ret til at klage. Men kan det virkelig være rigtigt, at borgere i Dragør Kommune og flittige brugere af Sydstranden ikke må have en holdning til, om den gældende fredningsbestemmelse skal respekteres eller ej?

Mulighed for at klage.

Da Dragør Kommunes byplanlægger offentliggjorde ’Tilladelse: Bade- og kajakbro ved Sydstranden (Søndre Strandvej)’, så blev det oplyst, at det var muligt at klage over afgørelsen frem til den 9. november 2022. Dragør Kommune registrerede 32 rettidigt modtagne borgerklager over broprojektet på skæringsdatoen.

Byplanlæggeren anfører i offentliggørelsen: ”Mulighed for at klage. Du kan klage over tilladelsen, hvis du selv har en væsentlig interesse i sagen”.

Det afhænger dermed ikke af ens adresse, etnicitet, køn, politiske overbevisning, religion eller seksuelle orientering om man har ret til at klage eller ej. Det handler i al sin enkelthed om, hvorvidt man som klagestiller har en ”væsentlig interesse i sagen”.

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at en klagemulighed ikke er det samme som en nabohøring, man behøver derfor ikke bo klos op ad Vierdiget-broprojektet for at være ”klageberettiget” til et planlagt anlægsprojekt på den fredede sydstrand, der er beliggende i Amager Vildtreservat og Natura 2000-område.

Sagsbehandleren i Kystdirektoratet erklærer, at direktoratet på nuværende tidspunkt er ved at undersøge, om borgernes klager er ”indkommet rettidigt” – altså de selvsamme klager, som Dragør Kommunes forvaltning har registreret som rettidigt modtagne klager over broprojektet den 9. november 2022. Man klør sig i nakken. Effektiviteten i det offentlige lader meget tilbage at ønske.

Kystdirektoratet har dags dato stadig ikke behandlet borgernes klager.

Mangelfulde nabohøringer.

Kommunen har foretaget nabohøringer vedrørende bade- og kajakbroen ved Vierdiget i henholdsvis oktober-november 2020 og februar-marts 2022. Høringerne er dog ikke foretaget i overensstemmelse med forskrifterne i Miljøministeriets gældende ’Bekendtgørelse om bade- og bådebroer’.

Kommunens byplanlægger har udelukkende foretaget nabohøring af Grundejerforeningen Strandkanten og Grundejerforeningen Vierdiget, der er beliggende i nybyggeriet på den tidligere skolegrund i et lokalområde, hvori otte bestemmelser i henhold til naturbeskyttelsen gør sig gældende.

Naboerne på Søndre Røsevej er på intet tidspunkt blevet hørt af Dragør Kommune – og mange husejere bor vel at mærke tættere på det planlagte broprojekt, end beboerne på Vierdiget. Dermed har kommunen ikke foretaget behørig og lovpligtig nabohøring i lokalområdet, hvilket er blevet verificeret af naboer på Søndre Røsevej og to rådgivende jurister.

Flere naboejendomme og grundejerforeninger har skriftligt rettet henvendelse til Dragør Kommune og påtalt, at de som naboer ikke er inddraget og medtænkt i tilstrækkelig grad – men Dragør Kommune ønsker ikke en uddybende dialog omkring dette forhold.

De berørte parter.

Under de to høringsperioder i 2020 og 2022 har Dragør Kommune efter eget udsagn fremsendt skriftligt høringsmateriale til Grundejerforeningen Strandkanten og Grundejerforeningen Vierdiget – men grundejerne på Søndre Røsevej er blevet forbigået i begge høringsrunder.

Andre berørte parter er heller ikke blevet gjort bekendt med brosagen, og de har dermed ikke haft mulighed for at fremsætte sine synspunkter og høringssvar overfor den offentlige myndighed Dragør Kommune.

I en lignende sag omhandlende Dragør Kommunes høring vedrørende en 39 meter lang bade- og kajakbro på Sydstranden, ud for ’Hundelegepladsen’ tæt på boligområdet Kålmarken, blev følgende parter hørt af Dragør Kommune i oktober-november 2020: Ejendomsforeningen Danmark (har skiftet navn til EjendomDanmark), Fritidshusejernes Landsforening, Grundejerforeningen Kålmarken og Grundejerforeningen Lærkeengen.

Kommunen vurderede også i dette tilfælde, at ”badebroen ikke er i strid med fredning af Sydamagers kystlandskab og Natura 2000-bestemmelserne samt de gældende reservatbestemmelser”.

Hvis man skal følge logikken i, hvem der skal adviseres og modtage nabohøring samt skriftligt høringsmateriale fra Dragør Kommune, så burde eksempelvis Søndre Røsevejs grundejere og EjendomDanmark også være blevet hørt angående Vierdiget-broen i 2020 og 2022 – men dette er ikke sket.

Borgerklager fordufter.

Kystdirektoratet er gentagne gange blevet gjort bekendt med forholdet om de mangelfulde nabohøringer vedrørende Vierdiget-broen, og det fremgår tillige specifikt af borgernes 32 klager, som direktoratet har modtaget den 6. februar 2023.

Aktindsigt viser, at Kystdirektoratet fortsætter sin sagsbehandling, selvom det modtagne fra kommunen ikke er udført i overensstemmelse med gældende lovgivning – påfaldende nok ønsker direktoratet ikke en opklarende dialog omkring dette forhold.

Det vides ikke, hvorfor Kystdirektoratet fortløbende ignorerer, at formalia ikke er overholdt af Dragør Kommune. Direktoratet burde ikke fortsætte sagsbehandlingen, eftersom den hviler på et juridisk ugyldigt grundlag.

Det virker desværre som om, at kommune og stat samarbejder hen imod at underkende borgernes 32 velmenende og velargumenterede klager, så de forsvinder ud i den blå luft.

Man kan så spørge sig selv, hvorfor det er så vigtigt, at få klagerne til at fordufte?

Klik her og se Dragør Kommunes offentliggørelse ’Tilladelse: Bade- og kajakbro ved Sydstranden (Søndre Strandvej)’

Visionen om brobyggeriet ved ’Hundelegepladsen’ er stødt på grund.

Det er en kontroversiel sag at bygge på Sydstrandens bred, da den sammen med strandengene udgør et fredet og unikt naturområde.

Mange borgere og besøgende værdsætter området, nøjagtigt som det er, med alle dets fine kvaliteter som grønt frirum.

Broernes slaraffenland.

Der er masser af badefaciliteter i Dragør, men de seneste år er der nærmest gået sport i at bygge badebroer.

Nordstranden har med sin syvende badebro forvandlet sig til en tro kopi af whiskybæltets Strandvejen, og med den hæsblæsende fart vi oplever, at Dragør Kommunes byplanlægger dispenserer fra gældende fredninger, så er det nok ikke det sidste broprojekt, der forøger at se dagens lys.

På Sydstranden, blot 700 meter fra Vierdiget-broprojektet, er der store planer om Kålmarken-broprojektet.

Sidstnævnte er imidlertid løbet ind i diverse vanskeligheder og strabadser, siden Dragør Kommune gav tilladelse til projektet den 18. februar 2021.

Lavvande i pengekassen.

Formanden for Venstre i Dragør, Erik Skovgaard Nielsen (V), havde sammen med Sydstrandens Badebrolaug planer om at opføre en 1,5 meter høj og 39 meter lang bade- og kajakbro tæt på boligområdet Kålmarken ved ’Hundelegepladsen’.

Den privatfinansierede bro skulle efter planen bygges på Sydstranden ud for svinget ved Store Magleby Strandvej og Søndre Strandvej ”senest i løbet af 2022” – brobyggeriet er dog ikke blevet realiseret grundet finansieringsvanskeligheder.

Sydstrandens Badebrolaug har forsøgt at skaffe 300.000 kr. til projektet, men det har ikke været muligt at nå i mål, og derfor spekuleres der over, om det er på tide at kaste badehåndklædet i ringen.

Kålmarken-broprojektet har ifølge bestyrelsen for badebrolauget afsøgt cirka 40 finansieringsmuligheder, og bestyrelsen mener efter længere tids overvejelser, at ”projektet ser vanskeligt ud”, da der ikke kan rejses tilstrækkelig finansiering til broen.

Hertil kommer, at Sydstrandens Badebrolaug efter eget udsagn har ”kæmpet med administrative fejl og smøl i den kommunale forvaltning og alvorlige benspænd hos Naturstyrelsen”.

Opløsning af badebrolaug.

De mange vanskeligheder er resulteret i, at bestyrelsen har stillet følgende forslag til generalforsamlingen den 18. april 2023:

”Bestyrelsen foreslår, at arbejdet med etableringen af badebroen indstilles, og at foreningen som konsekvens heraf opløses jf. vedtægternes § 11 – opløsning. Forslaget vil blive nærmere motiveret på generalforsamlingen”.

Af vedtægternes paragraf 11 fremgår det, at foreningen kan opløses i tilfælde af, at badebroen sløjfes. Ved opløsning fordeles foreningens eventuelle formue til vandsportsforeninger i Dragør Kommune.

Det bliver interessant at se, hvorvidt Sydstrandens Badebrolaug opløser sig selv – og om broprojektet flyder til de evige jagtmarker eller ej.

Klik her og se ’Vedtægter for Sydstrandens Badebrolaug’

Klik her og se ’Årsregnskab 2021 – Sydstrandens Badebrolaug’

Klik her og se ’Driftsbudget 2022 – Sydstrandens Badebrolaug’

Klik her og se ’Årsregnskab 2022 – Sydstrandens Badebrolaug’

Klik her og se ’Driftsbudget 2023 – Sydstrandens Badebrolaug’

Christoffer Søe forlader Dragør Kommune. Foto: Dragør Ungdomsskole.

I 2018 udtaler Christoffer Søe: ”Min vision er at lave Danmarks fedeste Outdoorcenter.”

Det gik dog ikke helt som forventet. Politiker og løsgænger, Kim Dupont, fortæller nu på Facebook at hans ven og leder af Dragør Ungdomsskole, Christoffer Søe, forlader sin stilling efter 25 år.

Kim Dupont er selv røget ud af kommunalbestyrelsen og har forladt partiet Venstre.

Dragør Kommune og fond betaler for Outdoorcenter.

Dragør Kommune, DGI Storkøbenhavn og Nordea-fonden har støttet Christoffer Søes grandiose planer i årevis:

”Min mission er at få aktiveret hele Sydvestpynten og få lavet kæmpe badebroer, caféer, restauranter, udlejning af cykler og kajakker og få lavet et kæmpe aktivitetscenter med uddannelsesmuligheder. Den største nyhed i mit liv lige nu er, at de muligheder, jeg ser ude på Sydvestpynten bliver tydeligere og tydeligere. Jeg tror virkelig på, at der kommer til at ske noget derude indenfor en årrække. Vores ydmyge målsætning er, at lave Danmarks fedeste Outdoorcenter” (DragørNyheder, 5. september 2018).

Nordea-fonden har i en 3-årig periode givet 5.200.000 kr. i støtte til projektet ’Kongelundsfortet i bevægelse’, der blev lukket ned i sommeren 2021.

Projektet, der blev holdt kunstigt i live af fondsstøtte, var blot ét af eksborgmester Eik Dahl Bidstrups mange forsøg på at placere en støjende aktivitetspark klos op ad naboer, natur og dyreliv.

Prestigeprojekter møder borgermodstand.

Kongelundsfortet blev bygget under 1. Verdenskrig i årrækken 1914-1916. Fortet er omgivet af hav, strand, skov og fuglereservat.

I 2018 etablerede Dragør Kommune ’Kongelundsfortet Outdoorcenter’ på Sydamager uden at foretage naboorientering, nabohøring og miljøvurdering. En total kortslutning af gældende lovgivning og demokratiske processer, hvilket nærmest er blevet et varemærke for Dragør Kommunes borgerunddragende politikere, der konstant drømmer om opførelsen af spektakulære aktivitetsparker og guldsaksens lette dans gennem de røde silkebånd.

På Sydvestpynten, grænsende op til skovområdet Kongelunden, forsøgte de vækstsyge Venstre-politikere Eik Dahl Bidstrup og Kim Dupont tillige at opføre ’Copenhagen White Water Park’ (2018-2019) og ’Danmarks største Outdoorcenter’ (2019-2021) på Kalvebodvej 250, men begge prestigeprojekter blev lukket ned som følge af kraftig borgermodstand og fuldstændigt fravær af lokal opbakning til projekterne.

Actionpacked Outdoorcenter på Sydvestpynten.

Christoffer Søe er blandt andet kendt for at indføre Nature Gaming, Laser Tag, Bow Tag, Commando Crawling, Obstacle Course Racing, mountainbikekørsel, rappelling, Stand Up Paddle og Trail Run i Kongelunden og på Sydvestpynten.

Den forhenværende ungdomsskoleleders mål var at omdanne Sydvestpyntens smukke naturområde til et gigantisk actionpacked Outdoorcenter – vel at mærke uden at tage hensyn til naboer, natur og dyreliv.

Det blev dog aldrig den helt store succes.

Annette Nyvang (T) mener, at tilbagerulningen af kommunens plejeplan er ”virkelig træls”.

Vi kan alle blive enige om, at vi skal passe på naturen og dyrelivet i Dragør.

Der er dog forskellige holdninger til, hvordan kommunen skal omlægge plejen af offentlige områder med henblik på at ”forbedre biodiversiteten”.

Dragør Kommunes vedtagne plejeplan ’Omlægning af plejen af en række offentlige arealer – Tema: Biodiversitet’ fra 2021 bliver rullet tilbage på væsentlige områder.

Det medfører mindre biodiversitet i kommunen som helhed.

Klik her og se tv-optagelsen af den meget omtalte sagsbehandling af ’Beslutning – Evaluering af omlægning af plejen på en række offentlige arealer’ (varighed 30 minutter)

Klik her og læs referat af KB-mødet ’Beslutning – Evaluering af omlægning af plejen på en række offentlige arealer’

Klik her og læs ’Omlægning af plejen af en række offentlige arealer – Tema: Biodiversitet’