Nej til Copenhagen White Water Park

Dragør Industriby skal placeres i det åbne land på Nordre Dragørvej.

Det er langtfra alle, der synes, det er en god idé, at borgerne skal belastes med politikernes megaprojekt ’Dragør Industriby’, da der ikke er behov for mere trafik, støj og luftforurening i vores lille by.

Nu har administrationen på Dragør Rådhus fremlagt sin fortolkning af Miljøstyrelsens retningslinjer på området, hvilket ret beset burde være foretaget, inden kommunen begyndte at løbe parløb med Blackstone-selskabet Mileway.

Miljøstyrelsens klasser.

Miljøklasserne inddeles i syv klasser, og de bruges til en indledende vurdering af hvilke typer virksomheder, der eventuelt kan placeres i et område, forud for en nærmere miljøvurdering af den aktuelle virksomhed.

Formålet med miljøklasserne er at forebygge imod miljøproblemer ved placering af virksomheder, der erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne med bl.a. støj, røg, lugt, rystelser, udstødningsgas og trafik.

Hver type virksomhed tildeles en miljøklasse ud fra, hvor meget den erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne.

Borgmesterens politiske flertal siger samstemmende, at de vil have virksomheder i miljøklasserne 2 og 3:

Klasse 1: Virksomheder og anlæg, der ikke giver anledning til nævneværdig påvirkning af omgivelserne og som således kan integreres med boliger og anden forureningsfølsom anvendelse. Hovedparten af virksomhederne er forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik. Afstandskravet til boliger er nul meter.

Klasse 2: Virksomheder og anlæg, der kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og vil kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klassen omfatter f.eks. bogbinderier, trykkerier, elektronik- og metalværksteder og laboratorier. Afstandskravet til boliger er 20 meter.

Klasse 3: Virksomheder og anlæg, der påvirker omgivelserne i mindre grad, herunder fra udendørs aktiviteter og som bør placeres i erhvervs- og industriområder, eventuelt i randzonen mod forureningsfølsomme naboområder. Klassen omfatter håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. Afstandskravet til boliger er 50 meter.

Klasse 4: Virksomheder og anlæg, der er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klassen omfatter blandt andet vognmandsvirksomheder, papirvareindustri, autoværksteder, visse levnedsmiddelindustrier og mindre, overfladebehandlende virksomheder, herunder autolakkerier. Afstandskravet til boliger er 100 meter.

Klasse 5: Virksomheder og anlæg, der er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klassen omfatter blandt andet visse maskinfabrikker, byggeindustri, møbelindustri og farve- og lakindustri. Afstandskravet til boliger er 150 meter.

Klasse 6: Virksomheder og anlæg, der kan belaste omgivelserne i betydelig grad, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klassen omfatter blandt andet jernstøberier, savværker, slagterier og større asfalt-, beton- og maskinfabrikker. Afstandskravet til boliger er 300 meter.

Klasse 7: Virksomheder og anlæg, der kan give anledning til omfattende belastning af omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed, eller eventuelt i midten af meget store erhvervsområder. Klassen omfatter blandt andet medicinal- og pesticidproduktion og kraft- og stålvalseværker. Afstandskravet til boliger er 500 meter.

Der er variation i påvirkningerne fra virksomheder indenfor en enkelt virksomhedstype. Derfor er miljøklassen ofte fastsat som et interval, og der er mulighed for op- og nedklassificering ud fra en konkret vurdering af f.eks. virksomhedens forøgelse af forurening eller indførelse af renere teknologi.

Administrativ undersøgelse.

Borgmesterens flertal vil efter eget udsagn etablere ”mindre håndværkervirksomheder” og ”lettere produktion” i det 170.000 m² store erhvervs- og industriområde.

Som følge heraf har kommunalbestyrelsen nu fået kommunens administration til at udfærdige et notat, der belyser, hvilke muligheder politikerne har for at placere virksomheder i miljøklasserne 2 og 3 i det planlagte industriområde mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej.

Administrationen anfører følgende i sin undersøgelse:

”Som udgangspunkt viser ovenstående inddeling at mindre håndværksmæssige virksomheder, vil kunne indplaceres i klasse 2 eller 3. Logistikvirksomheder kan sidestilles med vognmandsvirksomheder, der som udgangspunkt indplaceres i klasse 4. Som det fremgår af det følgende, er klassificeringen ikke en eksakt størrelse, så forskellige virksomheder inden for samme branche, kan opnå forskellig klassificering. Det afhænger af, hvordan de enkelte påvirker deres omgivelser.” (Notat, Dragør Kommune, Center for Plan, Teknik og Erhverv, den 17. september 2024).

Hermed udtrykkes administrationens forhåbning om, at Mileways kæmpe lager- og transportvirksomhed vil kunne springe fra miljøklasse 4 ned til miljøklasse 3. Der konsekvensberegnes slet ikke på, at cargoprojektet vil medføre en kraftig forøgelse af fragtfly og lastbiler, der i pendulfart skal transportere gods til og fra industriområdet i døgndrift.

Ifølge den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS, så kan ’vognmandsvirksomheder’ nemt ryge op i miljøklasserne 6 eller 7, hvis der drives lager- og transportvirksomhed i aften- og nattetimerne. Belejligt nok har administrationen udeladt dette forhold i sit notat til kommunalbestyrelsen.

Normalvis placeres logistik- og transportfirmaer altså langt væk fra nærmeste naboer, da de betragtes som meget støjende og luftforurenende erhvervsvirksomheder – men det er åbenbart ikke noget, der gør sig gældende i Dragør.

Hensynet til miljøet, naboerne, naturen og dyrelivet er desværre pillet ud af ligningen, allerede inden projektets opstart.

Naboerne og miljøet.

Borgermodstanden imod Dragør Industriby er resulteret i, at den politiske sagsbehandling er blevet standset i hele september måned.

Sagen, der siden juni er blevet kørt som en ’beslutningssag’, er nu skiftet til en ’orienteringssag’ i oktober måned, hvor administrationen fremlægger sine fortolkninger af landsplandirektivet og miljølovgivningen for fagudvalgene og kommunalbestyrelsen.

Under et møde i Klima, By- og Erhvervsudvalget den 9. oktober fik Konservative, Socialdemokratiet og Venstre dog ændret orienteringspunktet ’Orientering – Miljøklasser i Erhvervsområde Nord’ til et beslutningspunkt.

Administrationen anfører følgende i sit notat:

”Området i Dragør, som landsplandirektivet omhandler, kan overføres til byzone og må kun udlægges til erhverv og mindre tekniske anlæg til forsyning af området. Anvendelsen må ikke begrænse Københavns Lufthavns drifts- og udviklingsmuligheder. Med ’erhverv’ menes f.eks. industri, produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder samt lagerfaciliteter. Arealerne må derimod ikke anvendes til mere støjfølsomme erhverv som eksempelvis kontorer, institutioner, liberale erhverv, hoteller eller restauranter.” (Notat, Dragør Kommune, Center for Plan, Teknik og Erhverv, den 17. september 2024).

Man bliver dog ikke meget klogere af at læse administrationens notat, der udelukkende er anlagt på, at kommunen måske har mulighed for op- og nedklassificering i miljøklasserne og eventuelt kan konvertere landzone til byzone – og dermed arbejder videre på at placere projektet tæt på naboerne i det åbne land.

Transport-, lager- og logistikvirksomhed medfører som hovedregel særdeles negative konsekvenser for naboerne og miljøet, hvilket administrationen på Dragør Rådhus udmærket ved.

De uønskede følgevirkninger er noget, der er meget fokus på i andre kommuner, hvor der især kigges på luftforurening, støj, CO₂-udledning, trafikulykker, trængsel og infrastrukturafledte konsekvenser.

Ikke desto mindre, så er borgmesterens flertal så stærke i troen på, at vejen til en sund kommunal økonomi er belagt med asfalt og beton – og dermed ikke føler noget behov for at få lavet de simple beregninger, der skal anskueliggøre, hvad projektmagerne mener, at Dragør Industriby kan bidrage med af merværdi. Den efterlyste business case vil med høj sandsynlighed bevise det stik modsatte af, hvad politikerne påstår.

Spørgsmålet er stadig, om der er behov for politikernes ambitiøse industri- og erhvervseventyr på grænsen til lufthavnen? Er det overhovedet et projekt, der har sin berettigelse i vores lille by?

Umiddelbart er svaret nej, men det står hen i det uvisse, da administrationen og politikerne stadigvæk ikke vil fremvise den behovsanalyse, som borgerne har efterspurgt i et halvt år.

Fremtidens Dragør.

Det er dog sikkert og vist, at Dragør Industriby vil afstedkomme mange uhensigtsmæssige påvirkninger af vores hjem, familier og lokalområder.

Uanset udformning og arkitektur, så vil det miljøbelastende projekt være en stor byrde, som politikerne samvittighedsløst overleverer til os og de næste generationer i Dragør.

Hvis vi ikke passer på vores omgivelser, så passer vi altså heller ikke på os selv.

Er vi med eller imod miljøet?

Klik her og se referat af mødet i Klima, By- og Erhvervsudvalget ’Orientering – Miljøklasser i Erhvervsområde Nord’ (9. oktober 2024).

Dragørs borgere bliver påvirket af partikelforurening fra lufthavnen i døgndrift.

Virksomheden Københavns Lufthavne A/S støj-, luft-, jord- og vandforurener i stigende grad Dragør Kommune uden nogen form for politisk indgriben.

Det er på høje tid, at politikerne og administrationen på Dragør Rådhus begynder at varetage folkesundheden og folkets interesser, fremfor konstant at føje den storforurenende virksomhed i Tårnby Kommune.

Ny undersøgelse sættes i gang.

I kølvandet på Aarhus Universitets rapport ’Måling af partikelforureningen omkring Københavns Lufthavn i Kastrup’ skal der nu foretages en undersøgelse, som laves af Kræftens Bekæmpelse.

De ultrafine partikler er sundhedsskadelige, og derfor skal det undersøges, om man kan blive syg af at bo i nærheden af lufthavnen.

I visse områder er luftforureningen knap tre gange højere, end verdenssundhedsorganisationen WHO’s grænseværdi for høj partikelforurening, hvilket er skræmmende læsning.

Indånding af partikler, især de ultrafine, kan give kroniske lungesygdomme såsom astma, KOL og kræft – men det kan også resultere i hjerte-kar-sygdomme såsom åreforkalkning og blodpropper i hjertet og hjernen.

Undersøgelsen bliver sat i gang nu, og den vil tage cirka to år at gennemføre.

Klik her og læs DR’s artikel ’Nu skal konsekvenser af ultrafine partikler fra Københavns Lufthavn undersøges: Nabo frygter, hvad der er i luften’

Klik her og læs Aarhus Universitets rapport ’Måling af partikelforureningen omkring Københavns Lufthavn i Kastrup’

Broanlægget må ikke hindre almenhedens færdsels- og opholdsret på strandbredden.

En fredning, otte naturbeskyttelsesbestemmelser og 32 borgerklager over Liste T’s broprojekt er ikke nogen hindring, når politikerne partout vil placere en bro i Amager Vildreservat og Natura 2000-område.

Fredning ignoreres.

Lokalpolitiker Bent Larsen (T), der er formand for Danmarks Naturfredningsforenings afdeling på Amager, er nu gået i gang med sit brobyggeri på den fredede Dragør Sydstrand ud for Vierdiget.

Efter seks års kommunal sagsbehandling skal der ifølge planen etableres en 30 meter lang bade- og kajakbro i det åbne kystlandskab.

Alle kritiske høringssvar og klager over broprojektet er blevet underkendt af Dragør Kommune og Kystdirektoratet.

Klik her og læs Dragør Nyts artikel ’Sydstranden har fået en ny bro’

Marken mellem Kirkevej og Rytterager har stået i fuld flor siden foråret.

Sydamagerlisten har stillet forslag om at fremme biodiversiteten i Dragør, ved at omdanne den udpinte rullegræsmark på Kirkevej 56R til en skøn blomstermark.

Forslaget har gennem længere tid nydt bred folkelig opbakning, men konstitueringspartierne vil som sædvanlig ikke give plads til naturen – de har helt andre planer.

Øget biodiversitet afvist.

Borgmesterens flertal bestående af Konservative, Socialdemokratiet og Venstre har nedstemt forslaget under seneste møde i kommunalbestyrelsen.

Argumentet fra konstitueringspartierne er, at de vil bygge flere støjende aktivitetsanlæg klos op ad naboer, natur og dyreliv i lokalområdet mellem Kirkevej, Slørvej og Rytterager.

Det var på selvsamme mark, at borgerne med lovtekst i hånden lukkede og slukkede for de uønskede aktivitetsparker ’Copenhagen White Water Park’ (2018), ’Hollænderparken’ (2020) og ’Afgangshallen med 5 aktivitetsstationer’ (2022).

Du kan læse mere om sagen nedenfor:

Klik her og se Sydamagerlistens indlæg ’Blomstermark på Kirkevej’

Klik her og se Dragør Nyts artikel ’Heftig debat om mark på Kirkevej’

Klik her og se Sydamagerlistens indlæg ’Blomstermark på Kirkevej afvist’

Klik her og se den politiske sagsbehandling på Kommune TV ’Beslutning – Kirkevej 56 udlejning eller genudbud’

Klik her og læs referat af KB-mødet ’Beslutning – Kirkevej 56 udlejning eller genudbud’

Mileways lager- og logistikvirksomhed i Brøndby kan også blive en realitet i Dragør.

Under voksende borgermodstand forsøger Kenneth Gøtterup (C), Helle Barth (V), Nicolaj Bertel Riber (A) og Lisbeth Dam Larsen (M) stadigvæk at placere den 170.000 m² store Dragør Industriby på Nordre Dragørvej.

Spørgsmålet er, om Mileway er inde i varmen hos de politiske projektmagere eller ej?

Mileways visioner.

Logistikinvestoren Mileway, der er ejet af den udskældte amerikanske kapitalfond Blackstone, har en omfattende portefølje, der strækker sig gennem Europa i lande såsom Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Spanien, Storbritannien, Sverige og Tyskland.

Mileway har gennem længere tid forsøgt at gøre sit indtog i Dragør, her er et overblik over projektvisionerne:

Den 7. maj 2024 indleverede Mileway sit første projektforslag til Dragør Kommune om etableringen af en kæmpe lager- og transportvirksomhed mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej. Mileway ville bygge to store bygninger i det åbne landskab rundt om det fredede vandhul Køjevælen, og der blev afholdt et møde mellem kommunalbestyrelsen og Mileway.

I midten af juni afleverede Mileway sit andet projektforslag til kommunens direktør Pia Holm Nielsen, hvoraf det fremgik, at de to oprindelige bygninger nu var blevet til otte bygninger – dermed blev cargoprojektet inddelt i mindre stykker. Men det stopper ikke her.

Mileways tredje projektforslag lander på kommunens skrivebord i begyndelsen af august. Projektet indeholder intet mindre end ni logistik- og lagerbygninger, hver med deres egne læsseramper til lastbiler.

Mange naboer, grundejerforeninger og andre borgere vurderer, at Mileways lager- og transportvirksomhed med fragtflyvninger og lastvognskørsler i pendulfart hele døgnet rundt er fuldstændig uforenelig med boligområderne i Dragør – dette ignoreres beklageligvis af flertallet i kommunalbestyrelsen.

Politisk sagsbehandling.

Lokallisterne Liste T og Sydamagerlisten har flere gange foreslået, at Mileways projektforslag forkastes:

”Liste T og Sydamagerlisten foreslår, at projektet afvises, idet det ikke er foreneligt med den kommende erhvervspolitik, kommunens infrastruktur og de vejledende støjgrænser.” (Dragør Byrådssal, den 29. august 2024).

Men de landsdækkende partier Konservative, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre nedstemmer lokallisternes forslag gang på gang uden at blinke.

Det er resulteret i, at Liste T og Sydamagerlisten i fællesskab har fået foretaget følgende protokoltilføjelse på Dragør Rådhus:

”At der er mulighed for at udlægge området, som erhvervsområde, er ikke det samme som, at man skal. Det vil for det første medføre store trafikale gener for Dragørs borgere, for det andet vil det ikke være foreneligt med, at Dragør skal være en grøn, smuk og klimavenlig kommune, og for det tredje vil det ikke give Dragørs borgere nogen merværdi. Tværtimod.” (Referat af møde i kommunalbestyrelsen, Beslutning – Godkendelse af projekt for del af Erhvervsområde Nord, den 29. august 2024).

Protokoltilføjelsen flugter med borgernes vedholdende modstand imod projektet, som indtil videre har stået på i foråret, sommeren og nu også i efteråret 2024.

Borgernes primære kritikpunkter handler om støj, trafik og luftforurening.

Det er slet ikke populært at bygge megaprojektet Dragør Industriby i det åbne land, og belaste borgerne med en kraftig stigning i fly- og lastvognstrafikken, samtidig med at den daglige fremkommelighed til og fra Dragør sinkes og trafiksikkerheden nedsættes for børn og voksne.

Siden begyndelsen af marts har beboerne på Nordstranden og i Store Magleby udtrykt deres bekymringer over projektets mange negative følgevirkninger og konsekvenser, og der er tillige skrevet adskillige indsigelser til kommunen – dette ignoreres beklageligvis også af flertallet i kommunalbestyrelsen.

Undersøgelser afventes.

Ejendomsselskabet Mileway vil meget gerne helt tæt på dragørborgernes boliger, og i særdeleshed Københavns Lufthavn, der ligger klar til ubegrænset og ureguleret transportvirksomhed lige på den anden side af trådhegnet i Tårnby Kommune.

Sagen om Dragør Industriby er som bekendt midlertidigt blevet stoppet i hele september måned, og det vides ikke, hvornår sagsbehandlingen genoptages.

Helle Barth, der er formand for kommunens Klima-, By- og Erhvervsudvalg, udtaler i slutningen af august, at hun ”afventer forvaltningens undersøgelser og vender tilbage”.

Javel, ja. Så venter borgerne endnu en gang på udvalgsformandens redegørelse for projektet.

Kenneth Gøtterup & co. havde enormt travlt med at tromle deres upopulære projekt igennem, men en anseelig del af gassen er pludselig gået af ballonen – og politikerne har stadigvæk ikke fremvist en behovsanalyse.

Nu skal borgerne atter vente, alt i mens vi lægger ører til flere kreative fortællinger om styringen af trafikken via Ryvej, mindre håndværkervirksomheder og lettere produktion i politikernes uhåndgribelige vision om et nyt erhvervs- og industriområde i den nordlige del af det naturskønne Dragør.

Cargoprojekt forsætter.

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt Mileway er inde i varmen hos de politiske projektmagere, så er svaret et klokkeklart ”ja”.

Administrationen, fagudvalgene og kommunalbestyrelsen sagsbehandler udelukkende Mileways projektvisioner – og dermed er cargoprojektet på Nordre Dragørvej fortløbende i støbeskeen.

De lune tøfler er stillet klar ved lænestolen, og Mileway er blevet budt en kop the og en plads foran kaminen.

Spørgsmålet er så, om Blackstone-selskabet er inde i varmen hos byens borgere eller ej?

Klik her og se erhvervs- og industriområdets ’Matrikelkort og ejerforhold’