Gården ligger på Ryvej, som politikerne vil bruge som adgangsvej til et nyt erhvervsområde.
Søgaard er bygget i 1811 i forbindelse med ’udflytningen’ og er en speciel gård med en særlig historie. Gården var ejet af Ernst Nielsen, men i 1943 blev han og familien smidt på porten, da tyskerne ville benytte gården.
Det er også tyskerne, der døbte gården “Søgaard”, og skiltet over porten er hængt op af dem. Efter krigen forsøgte staten at sælge Ernst Nielsen sin egen gård tilbage. Det blev en skidt affære, og først i 1948 fik hr. Nielsen sin gård tilbage.
I dag ejes Søgaard og jorden omkring den af Københavns Lufthavn.
Gården må vige for nyt erhvervs- og industriområde
Nu står Søgaard til nedrivning. Trods den bevaringsværdige ejendom er blandt de absolut sidste spor, der er tilbage af Maglebylille-området, selvom gården ikke er direkte beliggende på Maglebylilles jorde, men lige i skellet mellem de to sogn Store Magleby og Maglebylille.
At Søgaard nu ser ud til at måtte lade livet hænger formentlig sammen med, at den ligger på det areal, som Dragør Kommune vil konvertere til det nye Erhvervsområde Nord.
En af de fine kulturarvsgårde vi har i Dragør og Store Magleby destrueres til fordel for beton, asfalt, stål og glas. Og til og med benævnes erhvervsprojektet som værende bæredygtigt!
Helt ærlig, det kan gøres bedre.
Klik her og deltag i debatten om Søgaard på facebookgruppen ’DragørNyheder’
