Foreløbig helhedsplan for Erhvervsområde Nord.

Her vil Dragør Kommune placere et miljøbelastende erhvervs- og industriområde.

Borgerne har søgt aktindsigt i den omdiskuterede sag om politikernes erhvervseventyr i den nordlige del af Dragør.

Nu kan du se den foreløbige helhedsplan fra AART Architects og Dragør Kommune.

Grønmalet helhedsplan.

Ifølge arkitektfirmaet og kommunen skal et fremtidigt ’grønt strøg’ i erhvervsområdet benyttes af ejere, brugere og besøgende til fods og på cykel.

Hele projektet fremstilles som værende meget ’grønt’ og ’bæredygtigt’, og der er sågar mulighed for at tage en rekreativ rundtur i området, hvor der måske skal plantes frugttræer, buske og etableres grønne tage på erhvervsbygningerne.

Den grønne salgstale ændrer dog ikke på, at det enorme erhvervs- og industriområde vil være en stor belastning for naboerne, naturen og miljøet i Dragør.

Klik her og se Dragør Kommunes ’Udkast – Helhedsplan for Erhvervsområde Nord’