Foreløbig helhedsplan for Erhvervsområde Nord.

Her vil Dragør Kommune placere et miljøbelastende erhvervs- og industriområde.

Borgerne har søgt aktindsigt i den omdiskuterede sag om politikernes erhvervseventyr i den nordlige del af Dragør.

Nu kan du se den foreløbige helhedsplan fra AART Architects og Dragør Kommune.

Grønmalet helhedsplan.

Hele projektet fremstilles som værende meget ’grønt’ og ’bæredygtigt’, hvilket er milevidt fra virkeligheden.

Ifølge arkitektfirmaet og kommunen skal et fremtidigt ’grønt strøg’ i erhvervsområdet benyttes af ejere, brugere og besøgende til fods og på cykel.

Der bliver sågar mulighed for at tage en rekreativ rundtur i området, hvor der måske skal plantes frugttræer, buske og etableres grønne tage på erhvervsbygningerne.

Utroværdig salgstale.

Det grønne strøg og de grønne tage ændrer ikke på realiteterne.

Bag den grønne fernis gemmer der sig et massivt erhvervsprojekt, der vil beslaglægge arealer, fjerne det åbne land, øge trafikken og belaste både naboer, natur og miljø.

Når man skraber den grønne salgstale væk, så står spørgsmålet tilbage:

Hvor grønt er et projekt, der i sig selv skaber så store indgreb i Dragørs natur og nærmiljø?

Klik her og se Dragør Kommunes ’Udkast – Helhedsplan for Erhvervsområde Nord’