Skimmelsvamp i Børnehaven Sansehuset.

SFO Hovedgaden, SFO Jægervej, Børnehuset Halvejen og Børnehaven Sansehuset er nogle af de institutioner, der er blevet ramt af skimmelsvamp.

Efter en lang årrække med gevaldige skimmelproblemer i Dragørs kommunale institutioner, så er både SFO Hovedgaden og SFO Jægervej blevet lukket og solgt fra til spotpris.

Alene i indeværende år har Børnehuset Halvejen været under skimmelsanering, et klasselokale i Hollænderhallen er lukket ned grundet skimmelforekomst og nu er turen kommet til Børnehaven Sansehuset, hvor der er fundet skimmelsvamp i børnehavens gulv.

Uholdbar og kortsigtet genhusningsløsning.

Der hersker ingen tvivl om, at omrokeringen stresser børn, forældre og personale i hverdagen.

Dragør Kommune udtaler:

”Det er en stor rokade, som berører mange børn, familier og medarbejdere på tværs af vores dagtilbud.” (Dragør Rådhus, 24. september 2026).

Desuagtet bliver alle langsigtede borgerforslag, om at sætte pavilloner op eller tage Høgevængets halvt lukkede børneinstitution i brug, pure afvist af administrationen og kommunalbestyrelsen.

Børnene behandles fortsat som ludobrikker, der flyttes rundt af kommunen efter forgodtbefindende.

Nedenfor kan du følge sagens udvikling, som opdateres løbende:

Dragør Kommunes hjemmeside: ’Børnehaven Sansehuset genhuses midlertidigt’ (24. september 2026).

Dragør Nyts artikel ’Skimmelsvamp igen-igen’ (29. september 2026).

Dagsorden for møde i By-, Miljø- og Klimaudvalget ’Beslutning: Børnehaven Sansehuset – Skimmelsvamp, genhusning og finansiering’ (8. oktober 2026).