Den omdiskuterede Dragør Industriby skal bygges rundt om det fredede vandhul Køjevælen.
Det Konservative Folkeparti har gennem længere tid ført en udskamningskampagne mod borgere og politiske kollegaer i Dragør Kommune, hvilket naturligvis er dybt kritisabelt.
Nu har det borgmesterførende parti tillige trukket ’offerkortet’, og hævder at Kenneth Gøtterup (C) er udsat for en personlig hetz af Liste T.
Offensivt spin.
Mudderkastning har altid haft gode vilkår på Dragør Rådhus – men sjældent har man set en borgmester benytte sig af så meget ’spin’ og ’political smartness’, som vi oplever i disse år.
Dragør Industriby skal placeres mellem lufthavnen og Nordre Dragørvej.
Uanset hvad man mener om projekt ’Dragør Industriby’, så er den politiske vision i direkte modstrid med Dragørs grønne profil.
Hensyn til byen og borgerne.
Kommunalbestyrelsesmedlem Flemming Blønd (L) retter en kritisk røst mod opførelsen af det internationale cargo- og distributionscenter, som et flertal i kommunalbestyrelsen har planer om at etablere under kraftig borgermodstand.
Politikernes byggeplaner i det åbne land er ikke ligefrem populære.
Kløften mellem kommunalbestyrelsen og borgerne bliver dybere og dybere.
Borgmesteren & co. arbejder ufortrødent videre med at placere megaprojektet ’Dragør Industriby’ mellem lufthavnen og Nordre Dragørvej.
Pyt med naboerne og naturen.
Dragør Kommunes borgmester, direktion og administration samt den storforurenende virksomhed Københavns Lufthavne A/S har fortløbende vanskeligheder med at respektere det åbne land, landzonen, støjcirkulæret og fingerplanen.
Støjcirkulæret har blandt andet til formål at fastlægge rammerne for lufthavnens miljømæssige påvirkning af omgivelserne, således at der eksempelvis sker en reduktion af støjniveauet i nabokommunen Dragør.
Politikerne tager hverken hensyn til naboerne eller naturen i lokalområdet – og alle borgernes spørgsmål, og modstand imod projektet, ignoreres og fejes til side.
Politikernes ’industrieventyr’ skal placeres mellem lufthavnen og Nordre Dragørvej.
Et flertal i kommunalbestyrelsen, med borgmester Kenneth Gøtterup (C) i spidsen, forsøger at placere et 170.000 m² stort erhvervs- og industriområde i den nordlige del af Dragør.
Dragør Industriby møder kritik.
Borgerne har nu stillet basale spørgsmål til politikerprojektet i et halvt år – vel at mærke uden at få fyldestgørende svar fra de folkevalgte.
I lokalavisen Dragør Nyt udtrykker borgerne deres undren over det upopulære projekt.
Lufthavnen udleder stadig urenset overfladevand via ’U8’ til Nordstrandsbugten.
Virksomheden Københavns Lufthavne A/S nægter fortløbende at vedkende sig sit erstatningsansvar for den omfattende PFAS-forurening af drikkevandet, jorden, vandløbene og havvandet i Dragør Kommune og Tårnby Kommune.
Hvorfor lader borgmestrene Kenneth Gøtterup (C) og Allan S. Andersen (A) lufthavnen fortsætte sin forurening af miljøet i døgndrift?
Varetager borgmestrene forurenerens interesser eller borgernes interesser?
Arbejdsgruppen.
Dragør Kommunes borgmester Kenneth Gøtterup fik i oktober 2022 mandat fra kommunalbestyrelsen til egenhændigt at forhandle med lufthavnens administrerende direktør angående den vidtfavnende PFAS-forurening i Dragør – det gik ualmindeligt dårligt set med borgerbriller.
Tårnby Kommune, Dragør Kommune og Københavns Lufthavne A/S nedsatte i december 2022 en arbejdsgruppe, der efter eget udsagn skulle ”belyse muligheder for yderligere afværgetiltag og en handleplan og prioritering”. Forureningssagen blev dermed atter trukket i langdrag.
Den træge forvaltningsproces fortsætter altså i en uendelighed – imens spreder PFAS-stofferne sig over lange afstande i vores natur og miljø.
Det er det Dragør Kommunes borgmester, direktion og administration kalder ”den dynamiske handleplan”.
Ganske som forudset af flere vakse borgere, så var etableringen af den såkaldte ’arbejdsgruppe’ i 2022 blot endnu et tiltag for at dysse den tabubelagte forureningssag ned, og skubbe den tilbage i syltekrukkens suppedas.
Nordstrandsbugten.
Lufthavnens samlede udledning til Øresund er ifølge Danmarks Arealinformation 3.593.164 m3 vand årligt. Der udledes altså cirka 3,6 mia. liter vand i sundet om året – vi taler om enorme vandmængder fra Nordens største lufthavn.
På Dragør Nordstrand har lufthavnens udløb ’U8’ munding ud til Nordstrandsbugten og en lang række bade- og bådebroer på kyststrækningen mellem lufthavnen og Dragør Havn – der bades og fiskes hele året i bugten.
Lufthavnens egenkontrol konstaterede i 2022 indhold af PFAS-stoffer på 380 ng/l i vandet. Det er 2.923 gange for højt, set i forhold til grænseværdien i havvand på 0,13 ng/l.
Der udledes 185.000 m3 vand årligt fra lufthavnsområdet via udløbet U8 til Øresund – det er i gennemsnit 500.000 liter vand i døgnet hele året rundt.
Blot 400 meter længere oppe ad Kystvejen i Tårnby Kommune findes udløbet U7, hvorfra der udledes 250.000 m3 vand årligt, som stammer fra arealer i lufthavnen, hvor der ligeledes er påvist forekomst af PFAS-stoffer.
Hertil kommer de mange andre vandudløb fra lufthavnen, der ligger på stribe nord for Dragør ud til Øresund.
I indeværende år har lufthavnens bæredygtighedsdirektør modvilligt måtte erkende, at der stadigvæk udledes urenset overfladevand via U8:
”Aktuelt fokuserer vores PFAS-indsatser på en udvidelse af renseanlægget ved Maglebylille, og på at få placeret et renseanlæg ved udløb U8 ved Dragør Nordstrand. Anlægget ved U8 har været længe undervejs, fordi forholdene omkring udløbet er ret komplekse, og vi derfor har været nødsaget til at gentænke den præcise løsning. Med de store vandmængder, der løber igennem, skal vi sikre den rette dimensionering og placering af anlægget for at få en så effektiv rensningsproces som muligt.” (Maria Skotte, Bæredygtighedsdirektør i Københavns Lufthavn, Dragør Nyt nr. 18, den 1. maj 2024).
Nordstrandens børn og voksne har følgelig kunne opleve endnu en badesæson med frit PFAS-flow fra lufthavnen.
Hvad mon der sker med havbunden, planterne og dyrene under Øresunds overflade?
Søvangsbugten.
På Dragør Sydstrand har kanalen ’Hovedgrøften’ sit udløb i Søvangsbugten, der huser adskillige bade- og bådebroer samt en lille badeanstalt i Søvang.
Undersøgelser viser at vand, planter og jord i og omkring kanalen indeholder skadelige PFAS-stoffer, der ligger væsentligt over de tilladte grænseværdier for vandløb.
Lufthavnen har i en årrække givet offentligheden indtryk af, at dræn- og overfladevandet fra lufthavnens arealer blev renset inden udledning i Hovedgrøften – men det er ikke tilfældet, da der stadig udledes urenset vand via udløbet ’H2’.
Grundet gentagne spørgsmål og vedholdenhed fra dragørborgerne, så har lufthavnens bæredygtighedsdirektør endelig måtte indrømme, at der fortsat udledes urenset overfladevand via H2 direkte ud i Hovedgrøften:
”Københavns Lufthavn har i maj 2022 opsat et PFAS-renseanlæg ved udløb H1 til Hovedgrøften. Anlægget renser dræn- og overfladevand fra et forurenet område omkring Brandstation Vest, inden vandet ledes til Hovedgrøften. Sammen med både rådgivere og kommuner arbejder vi intenst med at finde løsninger på alle de områder, hvor PFAS-forurening kan udgøre en risiko for miljø og mennesker. Vi har i forlængelse heraf prioriteret indsatsen fra udløb H1, da vores målinger viste et højere niveau af PFAS herfra end H2, hvorfra udledningen er forholdsvis begrænset. Vi er dog opmærksom på H2, og overvåger blandt andet udløbet via målinger hver måned.” (Maria Skotte, Bæredygtighedsdirektør i Københavns Lufthavn, Dragør Nyt nr. 18, den 1. maj 2024).
Hovedgrøften har sit udløb for foden af de fredede og naturskønne Søvangsbakker, hvor nærmeste badebro ligger blot 150 meter fra kanalens munding ud til Øresund. De mange broer i Søvangsbugten er stadig velbesøgte, men grundet PFAS-forureningen, så undlader flere og flere lokale at besøge badestederne.
Hvad mon sker der med fiskeynglen, fuglene og insekterne i og omkring Hovedgrøften?
Misforståelsen.
Det er en udpræget misforståelse, at der er igangsat oprensning af PFAS-forurening i kanalen Hovedgrøften.
Efter sigende stammer vildfarelsen fra Dragør Rådhus og Københavns Lufthavne A/S, selvom der aldrig er blevet foretaget nogen form for oprensning – det drejer sig derimod om ’grødebeskæring’.
Grødebeskæring er den årlige beskæring af planter i Hovedgrøften, der skal sikre kanalens vandføringsevne. Dette er ikke et forureningsbegrænsende tiltag, men blot ganske almindelig beskæring og fjernelse af planter.
Dragør Kommunes direktør Pia Holm Nielsen udtaler:
”Der er ikke fjernet jord, sand eller sedimenter fra Hovedgrøften i 2022, 2023 og 2024. Det kan oplyses, at der i 2022 blev indsamlet 29,35 ton grødebeskæring til forbrænding hos ARC (…) Der er ikke deponeret noget jord fra Hovedgrøften i 2022, 2023 eller 2024.” (Pia Holm Nielsen, Direktør i Dragør Kommune, den 12. juli 2024).
Altså er grøden ifølge kommunens direktør sendt til Amager Ressource Center i 2022, som har håndteret planteaffaldet fra det forurenede vandløb – det betaler dragørborgerne for.
I dag lægges de afskårne planter atter op på Hovedgrøftens brinker, da Dragør Kommune og rådgivningsfirmaet WSP vurderer, at udvaskningen af PFAS-stoffer vil løbe tilbage i Hovedgrøften, og dermed ikke bidrager med ny eller øget spredning af forureningen.
Man kan så undre sig over, at man ikke tænker på, at oplægning af grøden på brinkerne over tid vil kunne medvirke til at ophobe PFAS-indholdet i jorden langs hele Hovedgrøftens forløb.
Der er dags dato stadigvæk ikke foretaget nogen tiltag med henblik på oprensning af Hovedgrøften, der afvander store dele af lufthavnens område, og som i 2021 blev konstateret kraftigt PFAS-forurenet.
Regningen.
Hvorfor stiller borgmestrene ikke krav til Københavns Lufthavne A/S – en profitorienteret og storforurenende virksomhed, der bærer ansvaret for egenforureningen såvel som den forurening, der dagligt bevæger sig i en lind strøm om på den anden side af trådhegnet til os?
Karrusellen snurrer og PFAS-stofferne slynges rundt i miljøet, men det er øjensynlig hverken folkesundheden eller borgernes interesser, der varetages på Dragør Rådhus og Tårnby Rådhus.
Forude venter en kæmpe regning for oprydningen, der skal betales ved kasse ét, og indtil videre har politikerne og lufthavnen sørget for at tørre regningen af i borgerne.
Københavns Lufthavne A/S betaler 0 kr. og overlader dermed regningen til naboerne. Det er vel ikke rimeligt, at borgerne skal betale omkostningerne for lufthavnens daglige og uregulerede forurening af Dragør og Tårnby.
Er det ikke en rigtig god idé, at lufthavnen selv betaler for sin PFAS-forurening?
Den omdiskuterede Dragør Industriby skal bygges rundt om det fredede vandhul Køjevælen.
Dragør Industriby skal placeres mellem lufthavnen og Nordre Dragørvej.
Politikernes byggeplaner i det åbne land er ikke ligefrem populære.
Politikernes ’industrieventyr’ skal placeres mellem lufthavnen og Nordre Dragørvej.
Lufthavnen udleder stadig urenset overfladevand via ’U8’ til Nordstrandsbugten.