Eksborgmester er nu eksformand.

Eik Dahl Bidstrup forlader Krifa. Screenshot: Kommune TV.

Eksborgmester i Dragør Kommune, Eik Dahl Bidstrup (V), forlod i 2021 borgmesterposten 7 måneder før tid, uden noget nævneværdigt på cv’et – andet end en bekostelig svømmehal til 68,5 millioner kroner og 5 kuldsejlede aktivitetsparker, som dragørborgerne ikke ville have.

Hermed undgik han behændigt et halvt års sønderlemmende valgkamp og intensivering af borgernes kritik af hans egennyttige arbejde og visioner om de mange prestigeprojekter, der alle har været demokratiske og juridiske katastrofer.

Eik Dahl Bidstrup meldte sig ved samme lejlighed ud af partiet Venstre og forlod lokalpolitik til fordel for en formandspost i den kristelige fagbevægelse Krifa.

Farvel til Krifa og millionløn.

Den tidligere borgmester modtog mere end trekvart million skattekroner i eftervederlag fra Dragør Kommune, mens han inkasserede en høj løn som formand for Krifa.

Hverken Eik Dahl Bidstrup eller Krifa ønskede at oplyse, hvor meget han skulle modtage i honorar for sin stilling som formand – men forgængeren Søren Fibiger Olesen, der har siddet på posten i 20 år, havde i 2020 en årsløn på 1,53 millioner kroner inklusive pension.

Nu halvandet år senere forlader Eik Dahl Bidstrup pludselig Krifa.

Halv sandhed og rosende ord.

I Kristelig Fagbevægelses pressemeddelelse udtaler næstformand Mikael Arendt Laursen:

”Jeg vil gerne sige tak til Eik for de 1½ år, han har bestredet formandsposten. Eik har især bidraget med at positionere Krifa i medierne og blandt politikerne. Krifa står nu et godt sted i forhold til at kunne fortsætte det vigtige arbejde med at give flere danskere muligheden for at opleve god arbejdslyst”.

I modsætning til den halve sandhed, der fremstilles i pressemeddelelsen, så har Eik Dahl Bidstrup som Krifa-formand gentagne gange befundet sig i stormvejr på de på sociale medier og i pressen siden 2021 – akkurat som da han var borgmester i Dragør Kommune.

Mon ikke eksformanden alligevel sikrer sig endnu et gyldent håndtryk på vej ud ad døren, som den kristelige fagbevægelses medlemmer betaler for?

Klik her og se pressemeddelelsen ’Krifas formand trækker sig’

Klik her og læs ‘Afgående Krifa-formand scorer godt fire millioner på halvandet år’

Spin i Sydstrandssagen.

Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen (V) og Helle Barth (V) fortsætter Sydstrandsprojektet i 2023. Screenshot: Kommune TV.

Ved sidste kommunalvalg mistede partiet Venstre ikke alene borgmesterposten, men også ét ud af tre mandater i Dragør Kommunalbestyrelse – upopulariteten er voksende.

På trods af årelang kritik vil Venstre nu placere endnu en aktivitetspark i et af Dragørs naturområder.

Det politiske tys tys-projekt nåede borgernes opmærksomhed i august 2022, og det går under navnet ’Sydstrandsprojektet’, da projektet ifølge planen skal placeres på den totalfredede Sydstrand.

Politisk smartness i lokalavisen.

Med et manipulerende indlæg i dagens Dragør Nyt forsøger Venstre at promovere partiets sjette aktivitetspark siden 2018.

De fem foregående aktivitetsparkprojekter er blevet lukket ned af borgerne med lovtekst i hånden.

Klassisk Venstre-spin.

Sydstrandsprojektet møder som de fem foregående aktivitetsparker kraftig modstand, men heller ikke denne gang forstår Venstre et tydeligt ”nej tak” fra borgerne.

Ifølge Venstre-gruppens indlæg i lokalavisen skal vi forstå, at såfremt dragørborgerne ikke vil have bebygget Sydstrandens fredede strandenge med 12 motionsbaser, så er vi ”modstandere af udvikling og nye tanker”.

Samme slidte skuespil kører på repeat. Igen og igen. Meget trættende.

Det er ’Venstre-spin’ og ’politisk smartness’, som ikke er så smart endda.

Måske skal Venstre til at udvide sit repertoire – det er nu sjette gang, at borgerne bliver tvangsindlagt til at se nøjagtig samme forestilling.

Klik her og læs Venstres indlæg i Dragør Nyt: ’Natur og friluftsliv som en del af sundhedsindsatsen’

Mistillid til kommunalbestyrelsesmedlem.

Socialdemokratiet har endelig lukket munden på Lisbeth Dam Larsen. Screenshot: Kommune TV.

Inkompetence og nedladende adfærd overfor borgere og politiske kollegaer er ikke ligefrem noget, der i længden forøger muligheden for, at klæbe sig til en taburet i Dragør Byrådssal.

Socialdemokratiets gruppe har nu langt om længe ytret mistillid til kommunalbestyrelsesmedlem Lisbeth Dam Larsen (A).

Støjende aktivitetspark tæt på naboer.

På trods af massiv borgermodstand forsøgte Lisbeth Dam Larsen med stor kynisme at placere det uønskede projekt ’Copenhagen White Water Park’ klos op ad naboer, natur og dyreliv i årene 2018-2019.

CWWP-projektet blev lukket ned den 6. marts 2019, efter at Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti havde forsøgt at placere aktivitetsparken med den turbinedrevne flod hele 3 forskellige steder i Dragør. Endestationen blev Kalvebodvej 250 i Kongelunden.

Man ligger, som man har redt.

Lisbeth Dam Larsen er ved at miste politisk fodfæste i en sådan grad, at man kun kan håbe på, hun selv finder vej ud gennem rådhusets velsmurte svingdør.

Klik her og læs AmagerLIV’s artikel ’Ballade i Socialdemokratiet: Politisk leder dømt ude efter to måneder’

Badebroernes slaraffenland.

Folk klager over broen, som politiker Ebbe Kyrø (T) vil bygge ved Vierdiget. Screenshot: Kommune TV.

Dragør Sydstrand er med galoperende fart ved at forvandle sig til en kopi af Whiskybæltets strandvej.

Der er masser af badefaciliteter i Dragør, men de seneste år er der gået sport i at få bygget en badebro lige foran ens eget hjem.

Fredninger og Natura 2000-bestemmelser er ikke nogen hindring for byens politikere. Pyt med beskyttelsen af dyre- og plantelivet på Sydstrandens totalfredede kystlinje og strandenge.

Naturen skal bygges væk. Hellere i dag end i morgen.

Det gælder om at have den længste.

Bade- og kajakbroen ved Vierdiget skal være 30 meter lang og efter planen opføres 100 meter fra Liste T-politikeren Ebbe Kyrøs bopæl.

Blot 770 meter længere nede ad Sydstrandens kyst har Dragør Kommune givet tilladelse til at formanden for Venstre i Dragør, Erik Skovgaard Nielsen, kan opføre en badebro på 39 meter tæt på hans bopæl i bebyggelsen Kålmarken.

Kommunen har på ganske få år givet tilladelse til at opføre intet mindre end 4 badebroer på Sydstranden. En affredende og naturreducerende tendens, der måske bliver bremset nu.

Flere klager end høringssvar.

Dragør Kommunes byplanlægger, Cecil Lundme Olausson, foretog i februar og marts 2022 udelukkende nabohøring af Ebbe Kyrø og hans naboer i Grundejerforeningen Vierdiget og Grundejerforeningen Strandkanten.

De øvrige borgere i Dragør blev ikke informeret eller hørt af kommunen angående bade- og kajakbroens placering på den fælles kyststrækning.

Kommunen modtog 14 høringssvar fra de to grundejerforeninger.

I dag er der klagefrist for etableringen af bade- og kajakbroen på Sydstranden, som er beliggende på fredet kystlinje i Natura 2000-område.

Kommunen har modtaget over 30 indleverede klager fra borgerne.

Klager overdrages til Kystdirektoratet.

Byplanlægger Cecil Lundme Olausson og Dragør Kommune skal nu genvurdere badebrossagen på baggrund af hver enkelt klage.

Derefter skal kommunen videregive samtlige klager til Kystdirektoratet, der er statens kystenhed og en del af Naturstyrelsen, hvorefter direktoratet tager stilling til borgernes klager, som har juridisk opsættende virkning.

Ansøgeren har dags dato modtaget følgende besked fra kommunen:

”Ifølge bade- og bådebrosbekendtgørelsen så har en klage opsættende virkning. Det betyder, at du ikke må gøre brug af din tilladelse, før samtlige klager er blevet behandlet af Kystdirektoratet”.

Der følges op på sagen her, når den indledende stillingtagen fra Dragør Kommune og Kystdirektoratet foreligger.

Klik her og se tv-optagelsen af Ebbe Kyrø (T), der promoverer ”Trivselsbroen”

Klik her og læs historien bag Liste T’s bade- og kajakbroprojekt

Kommunal fejlvurdering i badebrossag.

Et nyopført bromodul har stået på Sydstranden i et halvt år uden angivelse af broens ophavsmand.

Endnu et tys tys-projekt ser dagens lys – det har nu udviklet sig til en klagesag over broen.

Det tværpolitiske parti Liste T’s planer om at opføre en 30 meter lang bade- og kajakbro på Sydstranden er ikke gennemtænkt, og Dragør Kommune har ikke foretaget fyldestgørende beregning af broens negative følgevirkninger på kystområdet ved Søndre Strandvej.

Broen skal bygges i Amager Vildtreservat, der er underlagt EU-lovgivning.

Manglende lokalkendskab.

Dragør Sydstrand er fredet og ligger i Natura 2000-område. Det er forkasteligt at omgås fredningen, der netop har til formål at beskytte dyre- og plantelivet samt området som helhed.

Lokale beboere udtrykker bekymring for: Øget trafik og parkering på den smalle Søndre Strandvej. Forøgelse af støjende land- og vandaktiviteter i det tætbefolkede område. Flere besøgende der tager ophold, bl.a. lokale og turister som benytter vandreruten Amarminoen. Støj, musik og fester på stranden. Vindblæst affald på kysten og strandengene. Slitage på vegetationen. Forstyrrelse af dyrelivet.

Broens beliggenhed og placering viser med al tydelighed, at Dragør Kommunes afdeling Plan og Teknik ikke besidder nogen form for lokalkendskab. Der er ganske enkelt foretaget en ueffen skrivebordsbeslutning, som vil få fatale konsekvenser for naturområdet.

Beliggenheden er, ud over Søvang, det smalleste sted på hele Sydstrandens kyststrækning.

Projektets udførelse vil medføre en flaskehals, indeholdende uheldige menneskelige påvirkninger af strandengene og kystmiljøet ved Vierdiget.

Teknisk fejlvurdering.

Først skulle broen være 12 meter lang, derefter skulle den være 30 meter lang – hvad bliver det næste?

Nu skal broen rykkes 50 meter mod vest til et nyt område, hvor der er mere tangophobning, end på den oprindelige placering.

Tangansamlingen er italesat, som værende et gevaldigt problem, af tidligere kommunalbestyrelsesmedlem Ebbe Kyrø (Liste T), der har stillet forslag om broprojektet, inden han forlod kommunalbestyrelsen i december 2021.

Tangforekomsten i Øresund og på kysten er vel at mærke naturlig, den har været sådan i tusindvis af år, lang tid forud for at Ebbe Kyrø i 2004 flyttede til Vierdiget i Dragør.

Hvis badebroen blev etableret, så ville ophavsmanden Ebbe Kyrø hurtigt kunne konstatere, at for enden af broen ville vanddybden være cirka 30 centimeter ved højvande, hvilket ikke ligefrem er badeegnet. Skal badebroen så forlænges til 60, 90 eller 120 meter for at nå ud på dybere vand?

Er det overhovedet retvisende, at kalde projektet for en badebro? Dragør Kommune har givet tilladelse til et projekt, som indeholder beskrivelsen af en badebro på 30 meter, der når ud på lavt vand, og dermed formelt ikke har funktion som en badebro.

Juridisk fejlvurdering.

Dragør Kommune har udelukkende foretaget nabohøring af 2 grundejerforeninger i hele Dragør, hvilket er en demokratisk og juridisk fejlvurdering af format. Det drejer sig henholdsvis om Grundejerforeningen Strandkanten og Grundejerforeningen Vierdiget.

Grundejerforeningen Strandkanten har 7. marts 2022 sagt tydeligt ”nej tak” til projektet i sit høringssvar til kommunen, hvilket Dragør Kommune pure har underkendt. Kommunen fortsætter derfor ufortrødent med Liste T’s broprojekt og affredning af Sydstranden.

Der er i tillæg andre kommunale handlinger i denne sag, som forvaltningen ikke har udført i overensstemmelse med gældende lovgivning for offentlige myndigheder.

Eksempelvis har Dragør Kommune ikke tilladelse til at give lokalpolitikere fripas til at bygge broer i vildtreservatet på Sydstranden.

Fuldstændigt elementære juridiske forhold tilsidesættes af kommunens afdeling Plan og Teknik.

Tilladelse bør trækkes tilbage.

Manglende lokalkendskab kombineret med teknisk og juridisk fejlvurdering er en rigtig dårlig cocktail, hvilket vi har oplevet mange gange før, når Dragør Kommunes administration og politikere forsøger at placere sine upopulære anlægsprojekter rundtomkring i byens naturområder.

Dragør Kommune bør annullere og trække sin tilladelse til bade- og kajakbroen tilbage, da bevillingen hviler på et misvisende og uoplyst grundlag.

Klik her og se Naturstyrelsens kort over ’Amager Vildtreservat’

Klik her og læs ’Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter’