Nej til Copenhagen White Water Park

Broen skal bygges på den smalle strandbred, men den må ikke hindre almenhedens færdsels- og opholdsret.

En fredning, otte naturbeskyttelsesbestemmelser og 32 borgerklager over Liste T’s broprojekt er ikke nogen hindring, når politikerne partout vil placere en bro i Amager Vildreservat og Natura 2000-område.

Politikere afviser klager.

Ifølge planen skal der etableres en 30 meter lang bade- og kajakbro på den fredede Dragør Sydstrand i det åbne kystlandskab. Broen kommer til at nå ud på cirka 30 centimeter vand ved højvande, og den har dermed hverken funktion som badebro eller kajakbro. Fladvandet på syd sætter helt naturlige begrænsninger for anvendelsen.

Lokalområdet, hvori ’soppebroen’ forsøges placeret, rummer intet mindre end otte bestemmelser i henhold til naturbeskyttelsen – men det ser kommunens byplanlægger og de folkevalgte politikere stort på.

Den 2. februar 2023 vælger et flertal i kommunalbestyrelsen, med borgmester Kenneth Gøtterup (C) i spidsen, at underkende alle 32 borgerklager over broprojektet på Sydstranden.

Kommunen overleverer den 6. februar 2023 klagerne til videre sagsbehandling i Kystdirektoratet, der hører under Miljøministeriet og fungerer som statslig klageinstans, der skal varetage borgernes retsstilling og retssikkerhed samt beskytte Dragørs kyst.

Direktorat afviser klager.

Den 21. juni 2023 underkender Kystdirektoratets sagsbehandler samtlige 32 borgerklager.

Alle klagepunkter bliver minutiøst og skriftligt underkendt af sagsbehandleren, hvilket er en præstation i sig selv. En magtfuldkommen og useriøs bedrift, der ikke hører hjemme i det statslige system, men som desværre mere er reglen end undtagelsen.

Kystdirektoratet vurderer egenhændigt, at ingen af borgerne er ”klageberettigede”, og det gøres samtidigt klart, at man som borger ikke kan klage over Kystdirektoratets afgørelse. Man kan så i sit stille sind tænke, at det må være en dårlig spøg, men det er det ikke.

Det er på alle parametre meget tankevækkende, at borgerne i henhold til gældende lovgivning skal have ”klagemulighed” over etableringen af broen, men i praksis bliver klagerne og alle klagepunkterne pure underkendt, når politikerne vil tromle et byggeprojekt igennem på fredet grund.

Hverken Dragør Kommunes byplanlægger eller Kystdirektoratets sagsbehandler besidder nogen form for lokalkendskab. Det står faktisk så grelt til, at broansøger har måtte give kommunens byplanlægger en rundvisning på Sydstranden i 2021.

Aktindsigt viser, at det samme gjorde sig gældende i 2022, da byplanlæggeren med løs hånd gav tilladelse til opførelsen af en bade- og kajakbro ud for Gerdsvej på Nordstranden. Forinden ville byplanlæggeren gerne have en rundvisning, da han aldrig havde været der før, og efter eget udsagn var ”lidt nysgerrig på stedet”. Der er nu opført intet mindre end otte broer på Nordstranden, der har forvandlet sig til en tro kopi af whiskybæltets Strandvejen. Man klør sig i nakken.

Det er jo lige præcis den lokale viden, som borgerne via velmenende klager forsyner de offentlige myndigheder med, der kan være altafgørende for et lokalområdes fortsatte naturbeskyttelse i henhold til fredningen. Der er dog ingen, der har intentioner om at lytte i sagen om Vierdiget-broen. Der er skruet helt ned for høreapparaterne, hvilket vi har oplevet så mange gange før.

Fuldstændig som forudset skulle borgernes 32 klager fordufte hurtigst muligt, så politikerne uhindret kan bygge på den fredede sydstrand – en uskøn og udemokratisk sagsbehandling, der må efterlade en grim smag i munden på de ansvarlige.

Særlige omstændigheder.

Kyststrækningen og søterritoriet fra Dragør Havn til Vestamager, ud for Kongelunden, har som bekendt status som internationalt naturbeskyttelsesområde, og er desuden omfattet af fredningskendelsen for kyststrækningen på Sydamager.

Søterritoriet er karakteriseret ved omfattende sandvandringer, og er meget lavvandet i en betydelig afstand til kysten. Kyststrækningen fremtræder i overvejende grad som uberørt, med et bagland bestående af fredede strandenge.

Dragør Kommunes administration proklamerer følgende i sin sagsbehandling af broprojektet:

”Det er administrationens vurdering, at de æstetiske og naturbeskyttelsesmæssige interesser på kyststrækningen bør vægtes tungere end de rekreative og fritidsmæssige interesser, som er tilknyttet bade- og bådebroer, og at der ikke uden helt særlige omstændigheder bør tillades nye broer på denne kyststrækning.”

Men administrationen og politikerne vil jo netop tillade, at der etableres en bade- og kajakbro, som belaster og udfordrer lokalområdets dyreliv, planter og det fredede område som helhed.

Selvmodsigelsen er krystalklar og yderst bekymrende. Der er dags dato stadigvæk ingen på Dragør Rådhus, der kan redegøre for de ”helt særlige omstændigheder” i denne sag – for de eksisterer ganske enkelt ikke.

Fri passage på Sydstranden.

Efter eget udsagn har Kystdirektoratet som klageinstans ikke efterprøvet Dragør Kommunes afgørelse på noget tidspunkt i den årelange sagsbehandlingsproces, der har stået på siden 2018, og dermed er på sit sjette år.

Direktoratet har ligeledes gentagne gange nægtet at undersøge, om Dragør Kommunes nyuddannede byplanlægger har foretaget ”korrekt nabohøring” i lokalområdet ved Søndre Røsevej, Søndre Strandvej og Vierdiget eller ej.

Endvidere har Kystdirektoratet undladt at undersøge, om etableringen af broen vil obstruere folks gåture, løbeture, rideture og øvrig fri passage på Sydstrandens smalle strandbred i henhold til forskrifterne i Miljøministeriets egen bade- og bådebrosbekendtgørelse:

”Bade- og bådebroer må ikke anlægges sådan, at de hindrer eller vanskeliggør almenhedens færdsels- og opholdsret efter naturbeskyttelsesloven § 22-26.”

Herudover foreligger der en række uafklarede juridiske forhold og klager hos Dragør Kommune, der ikke er blevet behandlet på behørig vis.

Må borgerne klage?

Nej, det må vi ikke. De 32 borgerklager er kastet lige lukt i skraldespanden, og dermed er borgernes retsstilling og retssikkerhed endnu en gang kraftigt udfordret.

At klage, betyder i al sin enkelthed, at borgerne skriftligt retter henvendelse til en offentlig myndighed med anmodning om undersøgelse eller påtale af et kritisabelt, uretfærdigt eller retsstridigt forhold.

Dragør Kommune og Kystdirektoratet har nu sendt et klart og tydeligt signal om, at borgerne ikke må klage over broprojektet.

Byplanlæggeren og et flertal i kommunalbestyrelsen arbejder med åbne øjne imod fredningsbestemmelsen, kommuneplanen, naturbeskyttelsesforholdene, borgernes klager samt bade- og bådebrosbekendtgørelsen.

På ganske få år har Dragør Kommune givet tilladelse til at opføre intet mindre end fire badebroer på Sydstranden. En affredende og naturreducerende tendens, der skal bremses nu, inden politikerne skærer flere bidder af det unikke kystområde, som vi alle bør passe på i fællesskab.

Selvom borgerne øjensynlig ikke må klage over Vierdiget-broen, så vil tiden vise, hvor langt politikerne når med deres broprojekt, før der kommer yderligere indsigelser imod byggeriet.

Der er hermed budt op til dans på Sydstrandens fredede strandenge.

En omdiskuteret bade- og kajakbro forsøges placeret ved Vierdiget.

I disse dage arbejder et flertal i kommunalbestyrelsen på at realisere tre projekter, der alle skal etableres i fredede områder.

Man vil øjensynlig ikke lade områderne være i fred, selvom nogle fremadsynede mennesker har kæmpet for, at vi i fællesskab og på demokratisk vis kan passe på Dragørs natur, landskaber, planter, dyr og deres levesteder.

Bro ved Vierdiget.

Der skal etableres en 30 meter lang bade- og kajakbro på den fredede Dragør Sydstrand i det åbne kystlandskab, på trods af at kommunen har modtaget 32 skriftlige klager over ’Vierdiget-broen’.

Lokalområdet rummer intet mindre end otte bestemmelser i henhold til naturbeskyttelsen, og broen skal placeres i Amager Vildtreservat samt Natura 2000-område, hvilket borgerne har påtalt i sine klager.

Kommunalbestyrelsen og Kystdirektoratet har underkendt samtlige 32 borgerklager over projektet.

Friluftshus ved Blushøj.

I det gamle Anlæg på Engvej 3 skal der etableres et friluftshus og aktivitetscenter i den lille fredede byskov, på trods af at kommunen har modtaget et krystalklart og pænt ”nej tak” fra naboerne.

’Blushøj spejder- & friluftshus’ er blevet sagsbehandlet af Dragør Kommune i otte år indtil videre, men politikerne har åbenbart stadigvæk ikke i sinde, at lytte til naboernes velmenende input og vigtige lokalkendskab.

Skatepark ved havnen.

På Færgevej 14 skal ’Dragør Skatepark’ opføres på delvist fredet grund, på trods af at kommunen har modtaget indledende høringssvar, hvori blandt andre Danmarks Naturfredningsforening og Beboerforeningen for Dragør Gamle By på velargumenteret og udførlig vis har sagt ”nej tak” til projektet.

Skateparken er Dragør Kommunes syvende aktivitetsparkprojekt siden 2018, og projektet er indtil videre blevet sagsbehandlet af Dragør Kommune i over to år, men man har endnu ikke konsekvensberegnet på følgevirkningerne og støjudsendingen fra det projekterede aktivitetsanlæg.

De indledende og kritiske høringssvar er gemt langt væk i baghovedet på et flertal af lokalpolitikere, der stadig ikke vil indse, at skateparken i sagens natur vil medføre spektakel og andre gener for fastboende naboer, såvel som overnattende lystsejlere.

Udemokratisk sagsbehandling.

Naboer og andre borgere er endnu en gang vidner til, at Dragør Kommunes kommunalbestyrelse, direktion og administration udfører nabohøringer og klagerunder – for derefter fuldstændig ublu at affeje og underkende alle borgernes indsigelser imod de uigennemtænkte projekter, der skal bygges på fredet grund. Det er og bliver en juridisk og demokratisk fadæse, der fortsætter i en uendelighed.

Det er vel at mærke kun under helt særlige omstændigheder, at der kan dispenseres fra gældende fredninger i de tre omtalte områder. Her bør de æstetiske og naturbeskyttelsesmæssige interesser vægtes tungere end de rekreative og fritidsmæssige interesser.

Der eksisterer dog ingen ’helt særlige omstændigheder’ for de tre projektforslag, men derimod ’sædvanlig udemokratisk sagsbehandling’, der udelukkende har til formål at tromle projekterne igennem for enhver pris.

Politikerne skær i naturen.

Hver gang lokalpolitikerne ikke respekterer de forskellige former for naturbeskyttelse, så gør de det modsatte af ’beskyttelse’, og forringer dermed vilkårene for naturen og dens fremtid.

Naturbeskyttelse er ikke noget staten foretager sig for sjovs skyld, men fordi der de pågældende steder findes natur, landskaber og vådområder, som er vigtige – ikke bare nu, men også i eftertiden. Det er på høje tid at vågne op, og være sig sit politiske ansvar bevidst.

I henhold til Kommuneplan 2022 har politikerne og den kommunale administration ansvaret for at beskytte de fredede områder på vegne af alle dragørborgere. Desværre udføres det stik modsatte i praksis.

Det nytter ikke noget, at de byggelystne politikere via salamimetoden bid for bid skærer stykker af de fredede områder, som jo netop er fredet for at forhindre uhensigtsmæssig menneskelig påvirkning.

Fredet betyder fredet.

Men forholder det sig således, at borgerne har nej-hatten på, og politikerne har ja-hatten på?

Svaret er nej, sådan forholder det sig ikke. Det er ganske enkelt, fordi der stadigvæk er nogle i vores lille by, der kerer sig om naboernes og naturens velbefindende. Her er megen lærdom og inspiration at hente for de folkevalgte.

Mon ikke der er et par medlemmer af kommunalbestyrelsen, der bliver lidt stramme i masken, hvis vi fylder Grushullerne og Batteriesbækken op med cement og anlægger en skatepark i nærheden af deres egne boliger?

Stop venligst affredningsturnéen, og åben øjnene for de fredede områders åbenlyse kvaliteter.

Vandløbet Hovedgrøften har sit udløb i Øresund.

Dragør Kommune har fået foretaget en undersøgelse af Hovedgrøften, der er kraftigt forurenet med PFAS fra Københavns Lufthavne A/S.

Undersøgelsen er udført af rådgivningsfirmaet WSP.

Dragørs jord, drikkevandslommer, vandløb og havvand er forurenet med giftige fluorholdige stoffer, der via brandslukningsskum er spredt over brandøvelsespladserne i Københavns Lufthavn.

Den tavse forurener.

Indenfor miljøret er der et økonomisk princip om, at det er forureneren, der betaler for forureningsbegrænsende tiltag og genopretning efter miljøskader.

Skadevolder Københavns Lufthavne A/S har stadig ikke svaret på, om lufthavnen vil vedkende sig sit erstatningsansvar for den vidtfavnende PFAS-forurening i Dragør og Tårnby eller ej.

Det er et spørgsmål, der flagrer i vinden, og som har stået ubesvaret hen i årevis.

Klik her og se ’PFAS i grøde oplagt langs Hovedgrøften – Dragør Kommune’

Skateparken skal opføres i et delvist fredet område ved havnen. Illustration: Dragør Kommune.

Politikerne vil placere ’Dragør Skatepark’ ved siden af lystsejlere, fiskeskure og beboere i den gamle by.

Projektet er indtil videre blevet sagsbehandlet af Dragør Kommune i over to år, men man har endnu ikke konsekvensberegnet på følgevirkningerne og støjudsendingen fra det projekterede aktivitetsanlæg.

Projekt i modvind.

Formanden for Fredningsnævnet for København, Søren Holm Seerup, har dispenseret fra den gældende fredning i kystområdet, og dermed kan skateparken opføres på Færgevej ved Dragør Nyhavn, Dragør Bådelaug og Dragør Baadeværft.

Det er yderst besynderligt, at man har gjort sig besværet med at beskytte og frede områder i Dragør, når kommunalbestyrelsen og Fredningsnævnet gang på gang forsøger at tilsidesætte fredningsbestemmelserne.

I 2021 blev kommunen via de indledende høringssvar gjort bekendt med, at den 750 m² store skatepark blandt andet møder modstand fra Beboerforeningen for Dragør Gamle By.

’Dragør Skatepark’ vil i sagens natur medføre spektakel og andre gener for fastboende naboer såvel som overnattende lystsejlere. Det kan man ikke komme udenom, uanset hvad man mener om skate-projektet.

Beboerforeningen for Dragør Gamle By støtter som følge heraf ikke en inddragelse af de fredede arealer til skateområde, hvilket Danmarks Naturfredningsforening også opponerer imod i et høringssvar til Dragør Kommune.

En nabokonflikt er etableret, allerede inden initiativtagerne har finansieringen af skateparken på plads.

Bekostelige problemer.

I vor nabokommune har der i årevis været gevaldige problemer med den 1.250 m² store ’Tårnby Skatepark’, hvori en gruppe unge har udvist utryghedsskabende adfærd og generet andre unge skatere og beboere ved Tårnby Bypark.

Gennem en årrække har Københavns Politi og Tårnby Kommune modtaget talrige naboklager over larm, ulovligheder og uorden.

Amager Nærpoliti og SSP Tårnby varetager den ressourcekrævende sag, og i 2022 øgede politiet patruljeringen i området – ved uniformeret såvel som civil rundering i skateparken.

En lignende problemstilling kommer forhåbentlig ikke til at gøre sig gældende på Dragør Havn.

Gratis skate-projekt?

Initiativtagerne til ’Dragør Skatepark’ ønsker udelukkende en placering på havnen, og de vil efter eget udsagn finansiere projektet med private midler såsom sponsorater, virksomhedsdonationer og fondsstøtte.

”Gratis” er som bekendt noget et flertal i kommunalbestyrelsen ynder at høre. Konservative, Liste T, Socialdemokratiet og Venstre støtter derfor op om projektet, og betegner det som værende ”fedt”.

Hermed kan Dragør Kommune fortsætte fortællingen om de ”gratis” projekter, der ikke eksisterer i den virkelige verden.

Vedligeholdelse af banen.

Realiteterne er, at initiativtagerne overdrager ’Dragør Skatepark’ og ansvaret til Dragør Kommune, i samme moment som skateparken er færdigbygget.

Dragør Kommune skal selv stå for al fremtidig afhentning af vindblæst affald, rengøring af toiletbygning, udbedring af hærværk, afrensning af graffiti samt løbende vedligeholdelse af ramperne, betonbelægningen og baneanlægget som helhed.

Det er absolut ikke gratis, og det er kommunens årelange sagsbehandling af projekt ’Dragør Skatepark’ heller ikke – men det er ikke desto mindre det, man ihærdigt forsøger at bilde skatteborgerne ind.

Projektet er lokalplanspligtigt, og der vil blive anvendt kommunale midler på at miljøvurdering, lokalplan og borgerhøring udarbejdes og foretages.

Der vil tillige være udgifter forbundet med en teknisk gennemgang af projektet, som ifølge administrationen skønnes at kunne holdes indenfor driftsbudgettet. Hermed tages tid og midler fra de mange andre forsømte opgaver rundtomkring i kommunen.

Fredningsnævnet stiller vilkår om, at ”Dragør Kommune reetablerer arealet som græsareal, hvis aktiviteten i form af skateboard-bane på et senere tidspunkt måtte blive indstillet”. En udgift som ligeledes påhviler kommunen som grundejer.

Hertil kommer, at Dragør Kommune vederlagsfrit stiller et fredet, kystnært og offentligt tilgængeligt areal til disposition for projektgruppen bag ’Dragør Skatepark’ og deres nichesport.

Efter flere års sagsbehandling er der stadigvæk en hel del uklarheder omkring projektet, som Dragør Kommune og initiativtagerne til ’Dragør Skatepark’ ikke har styr på:

Manglende redegørelse for vedligeholdelse, genetablering, levetid for de valgte materialer og løsning for afvanding. Tekniske snit med beskrivelse af underlag, opbygning af banen samt skateparkens relation til omgivelserne ved Dragør Havn. Redegørelse for støj i anlægsfasen, og støjudsending når baneanlægget tages i brug. Løsningsforslag til delvis nedgravning af skatebanen samt redegørelse for økonomien i dette fordyrende politiske forslag osv.

Kommunens byplanlægger Cecil Lundme Olausson erkender, at i modsætning til andre kommuner, så arbejder afdelingen Plan, Teknik og Erhverv ikke med ”tidsregistrering” af sagsbehandlingen, hvilket betyder at vi endnu en gang har at gøre med et aktivitetsparkprojekt, der sagsbehandles med åben kommunekasse på ubestemt tid.

Eksempelvis er projekt ’Blushøj spejder- & friluftshus’ blevet sagsbehandlet af Dragør Kommune i 8 år indtil videre – der er på intet tidspunkt sat en stopklods for projektet, der skal bygges på fredet grund i det gamle anlæg på Engvej 3. Projektlederen Christina Laugesen har ikke formået at rejse den fornødne finansiering og fondsstøtte, og dermed kan projektet ikke realiseres, men desuagtet sagsbehandler kommunen kontinuerligt. Dette storstilede byggeprojekt er heller ikke ”gratis” for borgerne.

Løftet om fondsmidler.

Dragør Kommunes intensive besparelser og efterslæb på anlægsområdet er gemt langt væk i baghovedet på et flertal af lokalpolitikere, der atter lader sig dupere af løftet om eventuelle fondsmidler.

Nøjagtig det samme skete i sagerne om aktivitetsparkerne: ’Copenhagen White Water Park’, ’Danmarks største Outdoorcenter’, ’Hollænderparken’, ’Aktivitetspark og boligkvarter på Engvej’ og ’Afgangshallen’.

Den politiske og forvaltningsmæssige fornuft sættes atter ud af spil på Dragør Rådhus. Der er meget få ting i denne verden, som er gratis – men der kommer med garanti en verdslig regning til Dragør Kommune før, under og efter skateparkens opførelse.

Foreningen for Dragør Skatepark vurderede i 2021, at hele skateparken kunne opføres på 2-3 måneder for 1.350.000 kr. Nu er den 750 m² store skatepark blevet reduceret til 645 m² og koster 1.300.000 kr.

Et kig i krystalkuglen.

Projektgruppen bag skateparken har stadig ikke dokumenteret ”fuld finansiering af projektet” overfor Dragør Kommune, hvilket er afgørende for, om kommunen igangsætter lokalplanlægningen eller ej.

Der er altså stadigvæk et stykke vej, før kommunen kan gå videre med lokalplanprocessen og det påståede ”gratis” projekt.

Interessant bliver det dog at se, om den private aktør formår at rejse fondsmidler til aktivitetsanlægget, der umiddelbart ikke har rygstød fra naboerne i den gamle by.

Det er som bekendt meget svært at rejse fondsmidler til projekter, der ikke nyder lokal opbakning.

’Dragør Skatepark’ er på vej – men det bliver utvivlsomt en lang og bumpet vej for alle involverede parter.

Klik her og se ’Illustrationer af skateparken’

Klik her og se ’Baneanlæggets højde over og under jordniveau’

Morten Dreyer i Dragør Byrådssal. Screenshot: Kommune TV.

Ekspolitiker Morten Dreyer (DF), der forsøgte at tromle borgerne og placere ’Copenhagen White Water Park’ på tre forskellige lokationer i Dragør, må nu vinke farvel til posten som lokalformand for Dansk Folkeparti.

Først røg ’Copenhagen White Water Park’ i 2019, derefter røg posten som kommunalbestyrelsesmedlem i 2021 og sidst men ikke mindst røg lokalformandsposten for Dansk Folkeparti i Dragør.

Klik her og se Dansk Folkepartis farvel i lokalavisen ’DF i Dragør er ændret’