Ejendomsspekulant vil købe Bydelsparken.

NREP’s udviklingsdirektør Jens Kramer Mikkelsen har lur på Bydelsparken i Dragør. Pressefoto: Københavns Kommune.

Der er på nuværende tidspunkt flere interessenter på banen, som vil købe og bebygge hele eller dele af Bydelsparken på Engvej i Dragør.

Politikerne vil stadig ikke lytte til de 1.150 borgere, der siger pænt ”nej tak” til ødelæggelsen af det grønne åndehul i dragørhistoriens næststørste underskriftindsamling.

Politikernes ”billige” boliger er et luftkastel.

Interessenterne er AAB, Boligselskabet Strandparken og Engparken, Lind & Risør, SeniorBo og Generous Development.

Den nordiske ejendomsudvikler og investor NREP er kommet til efter Dragør Kommunes lukkede møde mellem kommunalbestyrelsen og de øvrige interessenter den 27. august 2020.

Tidligere socialdemokratisk overborgmester i København, Jens Kramer Mikkelsen, er udviklingsdirektør i investeringsgiganten NREP.

Flere politikere i Dragør Kommune påstår, at de vil opføre billige boliger i Bydelsparken, men det stemmer ikke overens med NREP’s virksomhed, som du kan læse mere om her:

Klik her og se artiklen ’Ejendomsspekulant vil hæve huslejen med 56 procent for en lejlighed i Mjølnerparken’